Mobning og chikane
Mobning og seksuel chikane er ubehageligt - og uønsket
Når mennesker udsættes for mobning og/eller seksuel chikane på arbejdspladsen er det særdeles ubehageligt!
Såvel kvinder som mænd rammes af mobning og seksuel chikane.
Arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet, EU og mange andre har de senere år sat mere fokus på og givet flere redskaber i kampen mod mobning og seksuel chikane.
Bemærkninger og drillerier finder givetvis sted på alle arbejdspladser. Og sikkert også et vist omfang af sladder.
Men drillerier kan udvikle sig til egentlig mobning og dermed et alvorligt arbejdsmiljøproblem, hvis man ikke kender signalerne og ved, hvordan man griber ind over for mobning.
Hvad er mobning og seksuel chikane?
Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.
De krænkende handlinger bliver til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.
Styrkeforholdet mellem mobber og offer skal være præget af oplevet eller reel ubalance, som gør det vanskeligt for ofret at forsvare sig.
Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning og seksuel chikane. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke ofret.
Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse, om der er tale om ond vilje eller ej.
Typer af mobning og seksuel chikane
Rovmobning:
· Når ofret ikke har gjort noget, der kan retfærdiggøre mobberens handlinger.
Konfliktmobning:
· Resultatet af en konflikt mellem ofret og mobberen/mobberne.
Direkte mobning:
· Aggressiv opførsel over for ofret, fx udskældning eller overfusninger i andres påhør, drilleri, trusler eller nedvurdering af ofrets kvalifikationer eller faglige indsats.
Indirekte mobning:
· Social isolation og tilbageholdte informationer m.m.
Seksuel chikane:
. Uønsket fysisk kontakt, berøring eller klap
· Uvedkommende hentydninger, sjofle vittigheder, kommentarer om udseende og grove mundtlige overfald
· Sjofle og kompromitterende invitationer
· Pornografiske billeder på arbejdspladsen (herunder også på Inter- og Intranet)
· Krav om seksuelle ydelser
· Fysiske overgreb
· Noget-for-noget chikanen - når der stilles seksuelle krav med løfter eller trusler (magtmisbrug).
· Det chikanerende miljø – hvor alle mænd chikanerer alle kvindelige medarbejdere seksuelt, fx med en sjofel omgangstone, pornografiske billeder på vægge og computere m.v.
· I de fleste tilfælde udøves seksuel chikane af mænd over for kvinder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd også kan udsættes for seksuel chikane.
· Der er en afgørende forskel på seksuel chikane og flirt på arbejdspladsen. Flirt er en behagelig og gensidig omgangstone, mens seksuel chikane er uønskede og stødende.
Det er svært at fastlægge en standard for, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er.
Hvad der er accepteret som almindelig kollegial adfærd på én arbejdsplads, kan blive opfattet som mobning på en anden.
Mobning kan antage forskellige former i forskellige virksomhedskulturer. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i personens opfattelse af de handlinger, som vedkommende udsættes for.
En nærmere undersøgelse bør afdække de faktiske handlinger og de øvrige involverede personers opfattelse af disse.
Mobning er næsten altid også udtryk for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Når konflikter og frustrationer trives, går jagten på en syndebuk ind, så en eller flere kan få afløb for indestængt vrede og stress.
Advarselssignaler
Forskning viser, at der konkret kan opstå følgende reaktioner på mobning og seksuel chikane:
· Kropslige (fysiske) reaktioner som hovedpine, mave-/tarmproblemer, kvalme og allergiske reaktioner. Der kan være tegn på forøget produktion af stresshormon og aktivitet i det autonome nervesystem. Det viser sig ved smerter i brystet, øget svedproduktion, tør mund, kortåndethed, hjertebanken og blodudtrækninger. Desuden kan der være muskulære symptomer i form af muskelsmerter, ondt i ryggen og smerter i nakke-/skulderregionen.
Endelig kan der være mathedsfornemmelser, skælven og besvimelser.
· Psykiske reaktioner som ængstelse, uro, følelse af usikkerhed, nervøsitet, fortvivlelse, anspændthed, depression, apati og manglende selvtillid. Desuden kan der være tale om hukommelses- og koncentrationsproblemer, irritabilitet og aggressivitet.
· Adfærdsmæssige reaktioner som passivitet, rastløshed, søvnløshed, nedsat arbejdsevne, tendens til at isolere sig fra kolleger, sygefravær, ønsker om at forlade arbejdspladsen og opsigelse.
Man skal aldrig skjule, hvis man bliver chikaneret; samtidig skal arbejdsplads, kolleger og ledelse opfatte seksuel chikane som et arbejdsmiljøproblem, der skal løses og det er absolut ikke den enkeltes eget personlige ansvar.
Det er ledelsens ansvar
Under alle omstændigheder er det ledelsens ansvar, at der gribes ind overfor mobning. Derfor skal ledelsen have at vide, at det finder sted.
Mobning kan udøves af både kolleger og arbejdsgiveren. Selv om mobning mellem kolleger er udbredt, opleves mobning udøvet af en leder som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det ikke er muligt at få arbejdsgiverens opbakning og hjælp. Også underordnedes mobning af arbejdsgiveren kan forekomme.
Årsager til mobning og seksuel chikane
Forskningen peger på, at der kan være mange årsager til mobning:
· Uhensigtsmæssig organisering af arbejdet i form af for høje, modsatrettede eller uklare krav til de ansatte.
· Mangelfuld information og kommunikation.
· Forskelsbehandling.
· Manglende konstruktiv problemløsning på arbejdspladsen.
· Uklare værdier og normer for adfærd på arbejdspladsen.
· Holdningsmæssige forskelle samt sympatier og antipatier mellem personer på arbejdspladsen.
Hvad kan man gøre?
Det er vigtigt, at man aftaler et lokalt regelsæt om mobning og seksuel chikane før skaden sker.
Mobning og seksuel chikane kan opstå på alle arbejdspladser i alle brancher. Derfor bør ledelsen udtrykke klare holdninger omkring mobning/seksuel chikane.
· Virksomhedsledelsen og medarbejderne via sikkerheds-organisationen eller samarbejdsudvalget skal drøfte konkrete foranstaltninger til at håndtere mobning og seksuel chikane.
· Medarbejderne skal informeres om planlagte og trufne for-anstaltninger.
· Arbejdspladsvurderingen skal også omfatte en vurdering af, om der forekommer mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen.
· Den enkelte arbejdsplads må udvikle en organisationskultur med normer og værdier, som aktivt modvirker mobning og seksuel chikane. Det kræver, at hele arbejdspladsen - især ledelsen - har klare og synlige værdier og holdninger, som formidles både i målsætninger, regler og i praktisk handling.
Materiale og gode ideer
Hvis du ønsker flere oplysninger om emnet, kan du se mere her:
· Lov om arbejdsmiljø, Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse og AT-vejledning D.4.2 af marts 2002, mobning og seksuel chikane.
Dette materiale kan findes via www.at.dk eller kan bestilles hos Arbejdstilsynet.
Kig også på følgende domæner hos HK/Privat:
HK Bladet Delta, maj 2004 havde et temanummer om mobning og chikane med resultater fra en større Gallupundersøgelse om udbredelsen af mobning og chikane på arbejdspladserne.
Din lokale HK-afdeling vil også altid være i stand til at hjælpe med mere materiale eller konkret i forbindelse med sager om mobning og chikane.
Hvis du og dine kolleger har gode idéer til yderligere belysning og afklaring af spørgsmål i forbindelse med mobning og chikane vil branchesektionens miljøudvalg gerne høre fra jer:
Branchesektionen Privat Service
HK Privat
Weidekampsgade 8
0900 København C
www.hkps.dk
Oprettet: 01.04.09, kl. 09.38
Redigeret: 01.04.09, kl. 11.28
Ophavsret
Udgivet <01.04.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
