Du er her: hk.dk > HK Privat Produktion > Forsidenyheder > Ja til GLS-overenskomst



Ja til GLS-overenskomst

Stort flertal sagde ja til ny overenskomst mellem HK/Privat og Gartneri – Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Overenskomsten med Gartneri – Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og HK/Privat er vedtaget ved urafstemning blandt HK/Privat-medlemmer.

Stemmeprocenten var 43,03.

Heraf var 87,5 procent ja-stemmer, 12,2 procent nej-stemmer og 0,3 procent blanke.

Den ny overenskomst betyder blandt andet:

  • mindstelønningerne forhøjes med 176 kroner pr. måned i 2011 og 281 kroner i 2012, og alle får i 2012 125 kroner uden modregning.
  • forskudttidstillæggene forhøjes med 1,5 procent i 2011 og 2,0 procent i 2012.
  • der kommer bedre forhold ved børns sygdom, og der kommer en uge ekstra til far og en uge ekstra til mor i forbindelse med barsel.
  • seniorer over 60 år får en ekstra fridag, og der er to fridage, når seniorerne er over 63.
  • pensionen forhøjes i 2012 til 12,99 procent.

Oprettet: 31.03.11, kl. 12.18

Redigeret: 31.03.11, kl. 12.20 af Jan Fiil Christensen


Ophavsret

Udgivet <31.03.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.