Du er her: hk.dk > Stat > Aktuelt > Temaer > Faget > Stjernefortællinger



Stjernefortællinger

Her kan du læse en række succeshistorier, skrevet af de HK'ere, som deltog på fagfestivalen.

Har du også en succeshistorie, så skriv fem linier og send dem til HK/Stat på hkstat@hk.dk.

Så kan det være de kommer på denne side.

Succes med undervisning af tværfaglig gruppe

Jeg blev pålagt at undervise en tværfaglig gruppe.

Dette løftede – efter en nervøs start – min selvtillid og mit selvværd, efter jeg var kommet til den konklusion, at jeg var den, der sad inde med den største viden. Min oplevelse af, at jeg havde indflydelse på omverdenen, gav respekt omkring min person.

Succes med undervisning af mange

Der skulle indføres et nyt digitalt system og jeg meldte mig til en lille gruppe, der skulle sætte sig ind i det og senere undervise. Jeg troede i første omgang, at der ville blive tale om sidemandsoplæring

men erfarede midt i processen, at de to og to skulle undervise en masse i et stort forum, og at de skulle selv lave undervisningsmaterialet. Jeg var lidt i tvivl om jeg kunne og var meget nervøs. Alt gik perfekt – jeg kunne og jeg underviser stadig.

Taget hånd om info om E-indkomst for virksomheder

Jeg fik igangsat informationsmøder for brugere af e-indkomst. Vi fik dermed færre telefonhenvendelser. Virksomhederne følte sig hørt. Jeg samarbejde med kolleger på tværs af arbejdspladsen og andre regioner.

Min ledelse var anerkendende. Jeg fik mulighed for i andre situationer at videreformidle mine personlige erfaringer.

Succes med ledelse af seminar for 300

Der skulle være en stor dag internt/et seminar for 300 personer og sekretariatet gik i sort. Så tog jeg ledelsen af arrangementet og koordinerede det hele – alt det praktiske og det gik super godt.

Kollegerne var glade for hjælpen, da det gav dem overblik over seminaret og det praktiske. Jeg blev projektleder for seminaret, selvom jeg til daglig er chefsekretær.

Succes med organisering af vagtplan

Arbejdstiden betyder meget – jeg er B-menneske, så det at der er aften- og weekendvagter passer godt. Jeg har lige udarbejdet vagtplan for jule- og nytårperioden uden de forventede tilbagemeldinger fra kollegerne (negative). Den blev positivt modtaget af dem den omhandlede,

så det gav en følelse af ’godt udført arbejde’, hvor det var forsøgt at tage så mange hensyn til ønsker fra de involverede som muligt.

Underviser i IT

På min arbejdsplads er vi ved at kortlægge hvilke kompetencer, man kan forvente af medarbejderne. Til dette har jeg fået en opgave om at udarbejde et spørgeskema til kortlægning af, hvilke IT-kompetencer, der var. Dette har medført, at jeg har været underviser i outlook på flere interne kursusforløb. Det var en god følelse at undervise. Jeg fik mange gode tilbagemeldinger, og alle deltagere fik en aha-oplevelse og lærte noget. Jeg har fokus på kommunikation og vil gerne arbejde videre med det og få flere opgaver.

Superbruger og med til at udarbejde undervisningsmateriale

Jeg er blevet superbruger på et nyt IT-system og er indgået i en projektgruppe, som fik til opgave at indføre og udarbejde undervisningsmateriale.

Materialet skulle formidles til ca. 100 medarbejdere. Dette projekt har styrket min faglighed og givet lyst til mere.

Oprettet: 02.02.11, kl. 10.24

Redigeret: 19.03.12, kl. 13.51

Succes med samarbejde om ansøgning

Jeg fik i går en ”juhu” oplevelse da jeg hjalp

en forsker med at udarbejde en ansøgning som havde til formål at tilvejebringe forskningsmaterialer (bøger) til hans projekt. Han har fået en køreplan, der ikke kan gå gal. Resultatet: 1) at forskeren får et positivt resultat på sin ansøgning og 2) administrationen minimeres.

Projektdeltager med forstand på systemer

Jeg har det rigtig godt med det projekt, jeg er med til p.t., hvor jeg starter et nyt system op fra bunden. Dette foregår i samarbejde med flere forskellige faggrupper. Det giver synlighed for hinandens styrker

og HK-rollen er vigtig i forbindelse med ”den praktiske tankegang” i forhold til f.eks. AC’ernes mere ”strategiske”.

Undervisning i regnskabssystem

Jeg har været med til at

implementere nyt regnskabssystem – undervist rigtig mange kollegaer og har siden brugt meget tid på support. Jeg har været sparringspartner for ledelsen og har været bindeled mellem ledelsen og resten af kollegaerne. Det allerbedste jeg ved er at arbejde med meget komplekse regnestykker – jeg elsker at løse ”uløselige” problemer.

Succes med konference for skolebestyrelse

Jeg skal samarbejde med mange og hente inspiration hos andre faggrupper, der skal koordineres mange ting. Jeg fungerer som blæksprutte og samler alle trådene til sidst. Jeg skal være fleksibel og smide alt hvad jeg har i hænderne for at nå at løse opgaven.

Det kræver også en del mod at stille sig op og tale til en konference. Jeg synes, det er fedt, når det hele ”klapper”.

Projektledelse af international praktik

Ved en kollegas afgang, som var projektleder overtog jeg opgaven.

Opgaven var projektledelse af internationale praktik. Overtagelse skete inde i forløbet – jeg var tro mod oprindelige ideer – og vel udførte projektet. Jeg netværkede internationalt.

Synliggjort behov for og udarbejdet kommunikationsstrategi

Jeg har lavet en kommunikationsstrategi for en stor virksomhed, hvor hele organisationen skulle på kursus i kommunikation. Det var en god oplevelse at få hele organisationen til at indse behovet for den manglende kommunikationsstrategi.


Ophavsret

Udgivet <02.02.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.