Nyheder
Her kan du læse nyheder om overenskomsten 2011
|
|
Tillidsrepræsentanterne var mødt talstærkt op, da der fredag blev afholdt regionalmøde om den nye overenskomst 2011. HK/Stats formand Thora Petersen fremlagde resultatet og undervejs blev der spurgt ind til overenskomstresultatet. Samlet set var der stor forståelse for resultatet af overenskomstforhandlingerne, selvom det ikke er prangende.
|
Højere løn til kontoransatte i løngruppe 2, sats 1 og forbedrede muligheder for at få nyt jobindhold og højere løn, når man har taget fx en statonom-uddannelse. Laboranterne fik forbedret basislønen til KVU-voksenpraktikanter og It-medarbejderne fik oprettet en ny løngruppe for ufaglærte It-medarbejdere. Det er nogle forbedringerne i HK/Stats organisationsaftale.
HK/Stats sektorbestyrelse har netop på et sektorbestyrelsesmøde valgt at anbefale, at medlemmer stemmer ja til det indgåede overenskomstforlig på statens område. Der var bred enighed om, at resultatet var et ”balanceret” resultat, set i lyset af vilkårene for forhandlingerne, få penge at forhandle om og hårde krav fra arbejdsgiversiden.
Efter en periode med større stigninger end de privatansatte kan medarbejderne i staten se frem til et par magre år. I 2011 står lønnen helt stille, mens der i 2012 bliver stigninger til alle på 1,7 procent. Der er grund til at glæde sig over de forringelser, som ikke blev til noget, siger HK/Stats formand efter forliget den 12. februar
Det er 12. time for overenskomstforhandlingerne. Lige nu mødes de statsansattes forhandlere som blandt andet tæller HK/Stats formand med finansministeren for at få de sidste brikker på plads. Selvom der har været nogle store skillepunkter imellem parterne, så tyder alt nu på, at en aftale snart er i hus.
Det er fint, at en større del af lønnen bliver fordelt til medarbejderne i form af lokale tillæg, fastslår HK/Stats formand, Thora Petersen. Men mere lokal løndannelse, som de statslige arbejdsgivere taler for, kræver, at der faktisk er nogle penge at forhandle om.
I forhandlingerne om den kommende overenskomst indtager krav om mere tryghed i ansættelsen en fremtrædende plads. Omstruktureringer og fyringsrunder i staten har sat sine spor. Den faldende tryghed blandt danske medarbejdere bekræftes af ny rapport.
Reguleringsordningen er nu udregnet til at udgøre 1,46 procent. Det betyder, at de statsansatte starter med en gæld, som først skal betales, før der kan komme lønstigninger.
At dømme efter flere eksperters bud, kan både statsministerens livtag med efterlønnen og hans ventede tryk på valgknappen vise sig at være en tiltrængt fordel for de offentligt ansatte ved OK2011.
Efter et langt tilløb med læssevis af signaler om krav og ønsker, mødtes finansministeren og de ansattes topfolk torsdag for at sætte gang i de egentlige forhandlinger om nye overenskomster for statens 180.000 ansatte. Bagefter var hovedpersonerne rørende enige: Fra nu af står slaget om løn, arbejdstid osv. bag lukkede døre.
Skru ned for retorikken, finansminister, og lad os sætte os til bordet for at finde løsninger. Sådan lyder opfordringen fra Thora Petersen, formand for statens HK’ere og den ene af de to topforhandlere, der torsdag eftermiddag mødes med Claus Hjort Frederiksen for at sætte promiller og procenter på lønudviklingen for statens 180.000 ansatte.
Topforhandler for de statsansatte Flemming Vinther har i dag udvekslet overenskomstkrav med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Kravene til de kommende overenskomstforhandlinger kommer til at stå i skyggen af den økonomiske afmatning. Det bliver en overenskomst med fokus på løn, tryghed i ansættelsen og et serviceeftersyn af aftalerne på statens område.
Så kontant betegner Flemming Vinther, topforhandler på statens område, en artikel, der blev bragt i Børsen den 3. november, under overskriften "Offentlig lønfest koster 40 mia".
Priserne kommer til at stige mere end lønningerne for de ansatte i staten de kommende år, erkender Offentligt Ansattes Organisationer. Nye aftaler om større tryghed i jobbet og mere attraktive arbejdspladser skal sikre medlemmernes opbakning til en ny overenskomst
Mere i løn og et højere pensionsbidrag stod øverst på listen, da HK/Stats bestyrelse onsdag udtog organisationens krav til overenskomstfornyelsen i 2011. Med denne prioritering fulgte bestyrelsen holdningen blandt medlemmerne. Noget jubelresultat ved forhandlingsbordet skal man dog ikke regne med, erkender bestyrelsen.
Budskabet fra de statsansatte HK'ere er klart. Penge og pension, det skal være kravene til overenskomstforhandlingerne i 2011. Næste skridt er nu, at sektorbestyrelsen skal beslutte hvilke af alle de indsendte krav, som skal gå videre til forhandlingsbordet i 2011.
Mere i løn, skal pensionen hæves eller hvad med nogle flere omsorgsdage? Det var nogle af emnerne, der var til debat, da der blev afholdt debatmøde om kravene til overenskomstforhandlingerne i 2011 i Århus. Et halvt hundrede veloplagte tillidsrepræsentanter var mødt op for at debattere.
Det bliver ingen gavebod denne gang. Det har overenskomstforhandlinger i øvrigt aldrig været. Men med historisk små lønstigninger på det private arbejdsmarked og forhandlinger, som starter i krisens kølvand og samtidig med, at regeringen holder igen med de offentlige udgifter, må vi forvente, at finansministeren sidder tungt på pengene, når vi mødes for at forhandle om din næste overenskomst, sådan lyder vurderingen fra HK/stats formand Thora Petersen.
Oprettet: 22.04.10, kl. 11.22
Redigeret: 02.03.11, kl. 13.14
Se tidslinien for overenkomstforhandlinger 2011
Ophavsret
Udgivet <22.04.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

