Psykisk arbejdsmiljø
Hvordan det psykiske arbejdsmiljø er på din arbejdsplads hænger i høj grad sammen med, hvordan ledelsen organiserer arbejdet, hvordan teknologi og mennesker spiller sammen, hvilket indhold arbejdet har, og hvordan det bliver tilrettelagt. Trivslen er også afhængig af samspillet mellem ledelsen og de ansatte og mellem kollegerne indbyrdes.
Antallet af anmeldelser af psykiske arbejdsskader er tredoblet siden 2001. Kun fem procent bliver anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Der stilles høje krav til dokumentation for, at lidelsen er opstået på grund af arbejdsforholdene. For høje, mener HK/Stat.
'Trivsel i liv og arbejde' er et værktøj til dialog om trivsel og sundhed på den enkelte arbejdsplads. Der findes ikke nogen generel opskrift på sundhed. Det er op til jer på arbejdspladsen at definere, hvad sundhed betyder hos jer, og hvilke indsatser der skal til, for at jeres arbejdsplads bliver en sund arbejdsplads.
Værktøjet 'Anerkendende toner i arbejdsmiljøet' er en introduktion til, hvilke muligheder og udfordringer der er, hvis man som arbejdsplads vil udvikle det psykiske arbejdsmiljø gennem værdsættende samtale.
'Vi finder os ikke i stress!' er otte procesværktøjer mod stress, som I kan bruge på jeres arbejdsplads uden hjælp fra konsulenter udefra. Værktøjerne er udviklet af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med BAR SoSu, og værtøjerne er afprøvet på 19 arbejdspladser i social- og sundhedssektoren.
Der sker en voldsom udvikling af arbejdsorganiseringen på kontorområdet. Det har en række konsekvenser for arbejdsmiljøet. Du kan læse nærmere om fremtidens kontor generelt og om callcentre her.
En webbaseret branchevejledning med oplysninger om bl.a. stress, udbrændthed og mobning.
CFU og Finansministeriet har udarbejdet en håndbog om psykisk arbejdsmiljø i praksis.
Mellem to og fem procent af alle ansatte er udsat for mobning, viser undersøgelser. Men mobningen påvirker ikke kun dem, der udsættes for mobning - den belaster også kollegerne, der er vidner til mobningen, viser en norsk undersøgelse. Hver femte medarbejder oplever nemlig, at mobning reducerer deres trivsel på arbejdspladsen.
Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor og Administration - BAR FOKA - har udarbejdet otte ledelsesværktøjer til arbejdet med de menneskelige ressourcer på arbejdspladsen.
Stress-vejledning med masser af gode konkrete råd til samarbejdsudvalget.
HK/Stat har afholdt syv temamøder fra 20. februar til 26. marts med titlen Visioner for det psykiske arbejdsmiljø. Her finder du overheads og værktøjer fra temadagene.
Oprettet: 13.07.06, kl. 13.06
Redigeret: 03.07.07, kl. 13.19
Ophavsret
Udgivet <13.07.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.