Fælles udviklingsplaner
Har I på din arbejdsplads drøftet, hvilke opgaver I fremover skal løse og hvilke kompetencer der er/bliver væsentlige for jer?
De fælles udviklingsplaner kan være med til at afklare dette.
Jeres ledelse skal komme med forslag til strategiske udviklingsmål for jer som gruppe og på baggrund af disse mål kan I sammen udarbejde en fælles udviklingsplan. Der er ingen tvivl om, at dialogen om en fælles udviklingsplan kan tydeliggøre fremtidige behov for kompetencer og udvikling af opgaver og samtidig være udgangspunkt for at sætte udviklingsaktiviteter i gang.
Hvad kan indgå i de fælles udviklingsplaner?
De fælles udviklingsplaner er niveauet mellem de overordnede mål og strategier for arbejdspladsens udvikling og den enkelte medarbejders udviklingsmål.
Følgende punkter kan indgå:
- Udviklingsmål for job og funktioner: Hvilke opgaver skal vi varetage i fremtiden og på hvilken måde?
- Kompetencebehov: Hvilken type kompetencer skal vi styrke og/eller erhverves på kortere og længere sigt?
- Indsatsområder: Hvilke særlige indsatsområder er væsentligt i den kommende periode?
- Værktøjer til kompetenceudvikling: Hvilke redskaber f.eks. kurser, uddannelse, sidemandsoplæring, jobrotation mv. vil vi bruge?
- Rammer og vilkår for fælles og individuelle udviklingsaktiviteter
- Handlingsplan: Hvordan og hvornår vil vi opnå de opstillede mål?
Oprettet: 18.07.06, kl. 09.58
Redigeret: 18.07.06, kl. 09.58 af Mia Wiid Jakobsen
Ophavsret
Udgivet <18.07.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.