Information om en eventuel konflikt og medlemskab af HK
De statslige overenskomstforhandlinger er i gang. Det ser ud til, at forhandlingerne kan blive meget vanskelige. HK/Stat og de andre statslige organisationer bestræber os på at nå et forlig med finansministeren, men vi forbereder os ligeledes på, at forhandlingerne kan ende i konflikt – strejke eller lockout.
På denne side kan du læse mere om HK/Stats konfliktberedskab:
- Hvem vil en evt. konflikt ramme
- Konfliktkatalog ”Hvis konflikten kommer” – svar på spørgsmål om konflikt
- Tilbyd uorganiserede kolleger at blive medlem
Hvem vil en evt. konflikt ramme
HK/Stats sektorbestyrelse besluttede fredag den 11. januar 2008, at hvis der skal varsles konflikt, vil varslet gælde alle HK/Stats ca. 28.000 medlemmer inklusive medlemmer ansat i job på særlige vilkår (socialt kapitel).
Konfliktkatalog
I konfliktkataloget kan du finde svar på en række spørgsmål om, hvordan du skal forholde dig til konkrete situationer – hvis vi kommer i konflikt. Konfliktkataloget finder du her.
Bliv medlem
Tilbyd kolleger, som ikke er medlemmer, at de kan melde sig ind i HK/Stat og få fuld løn under en evt. konflikt
Indmeldelse er hurtigst via HK/Stats hjemmeside.
Hvis man er meldt ind i HK/Stat senest 1. marts 2008 og har betalt kontingent for marts måned, får man mulighed for at stemme om den nye overenskomst. Og hvis vi kommer i konflikt, kan man få konfliktstøtte som er lig med fuld løn, dog uden arbejdsmarkeds-bidrag og uden pensionsindbetaling.
Har du spørgsmål?
Din lokale HK-afdeling svarer gerne på dine spørgsmål vedrørende eventuel konflikt.
Oprettet: 14.02.08, kl. 12.04
Redigeret: 14.02.08, kl. 12.14 af Britta Hansen
Ophavsret
Udgivet <14.02.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.