Du er her: hk.dk > Stat > Dit job og din løn > På barsel > FAQ om barsel > Kan jeg opsiges i prøvetiden, hvis jeg bliver gravid?



FAQ om barsel

Spørgsmål:

Jeg har netop fået nyt job og starter den 1.9. Hvis jeg bliver gravid i min prøvetid, kan arbejdsgiver så opsige mig? Må jeg gerne vente med at fortælle, at jeg er gravid til efter prøvetidens udløb?

Svar:

Ligebehandlingsloven siger, at mænd og kvinder ikke må behandles forskelligt. Derfor er udgangspunktet også, at en arbejdsgiver ikke ved ansættelsessamtalen må spørge en kvindelig ansøger, om hun er gravid eller tænker på at blive det.

'De lærde' mener dog, at det kan have stor betydning i forbindelse med en vikaransættelse, så der er afgørelser, som peger på, at det kan man godt spørge om i den situation.

Mænd og kvinder skal som nævnt behandles ens. Derfor vil det ikke – ej heller i en prøvetid – være en saglig grund at opsige en medarbejder på grund af graviditet. Arbejdsgiver kan selvfølgelig godt opsige en gravid medarbejder af andre årsager – men HK vil selvfølgelig altid være meget opmærksom på at undersøge, om den reelle grund skal findes i graviditeten.

Barselsreglerne siger, at man har pligt til at underrette sin arbejdsgiver senest tre måneder før forventet fødsel om, at man er gravid og hvornår man planlægger at gå fra. Så der er for så vidt intet til hinder for, at man venter med at sige det til dette tidspunkt.

Hvis du vil vide mere om emnet – så kontakt din lokale HK-afdeling.


Oprettet: 21.07.06, kl. 13.16

Redigeret: 14.11.08, kl. 14.28

Ophavsret

Udgivet <21.07.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.