Du er her: hk.dk > Stat > Dit job og din løn > Tips til jobsøgning > CV'et



CV'et

Gode råd til indholdet i dit CV. Skal det fx være funktionsopdelt eller kronologisk?

Tekst: Rosa Abildtrup Middelboe

CV er en forkortelse for Curriculum Vitae, som betyder livsforløb. Du vedlægger dit CV, når du sender en ansøgning, for at virksomheden kan få et overblik over dine erfaringer og dine kvalifikationer.
Alt efter temperament kan du evt. vedlægge et billede af dig selv, så den potentielle arbejdsgiver kan få et indtryk af din personlighed.

Et CV indeholder oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato og civilstand samt en oversigt over dine professionelle og personlige erfaringer:

  • Uddannelse og kurser
  • Tidligere beskæftigelse
  • Sprog- og IT-kompetencer
  • Udlandsophold
  • Fritidsinteresser
  • Frivilligt arbejde
  • Tillids- og bestyrelsesposter

Funktionsopdelt og kronologisk CV

To hovedtyper af CV'er er mest brugt:

  • Funktionsopdelt CV (også kaldet kompetenceopdelt CV)
  • Kronologisk CV

Et funktonsopdelt CV fokuserer på:

  • faglige kompetencer
  • ansvarsområder
  • opgaver
  • resultater

Og indholdet under disse fire punkter kan vel at mærke stamme fra alle dine professionelle og personlige erfaringer. En kompetence kan fx godt være, at du kan skrive tekster til hjemmesider - selv om den erfaring er opnået ved, at du som forældrerepræsentant har været med til at lave en hjemmeside til dit barns daginstitution. Mens du aldrig har lavet hjemmesider i job-regi. Så her må du gerne tænke bredt og fordomsfrit.

Ud over de fire fokuspunkter skal du supplere med:

  • en kronologisk oversigt over ansættelsessteder
  • uddannelse og kurser
  • en beskrivelse af fritidsaktiviteter
  • andre vedkommende erfaringer - som fx udlandsophold.

En kronologisk CV fokuserer på:

  • ansættelsessteder
  • det konkrete jobindhold hvert sted

Derudover skal du supplere med:

  • en oversigt over uddannelse og kurser
  • en beskrivelse af fritidsaktiviteter
  • andre vedkommende erfaringer - som fx udlandsophold.

Oprettet: 29.09.06, kl. 11.07

Redigeret: 28.06.07, kl. 10.33 af Britta Hansen

Link:

Søg job på HK/Stats egen jobdatabase www.hkstatjob.dk


Ophavsret

Udgivet <29.09.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.