Lønnen
Få en ordentlig løn fra starten - for her lægges niveauet for resten af din ansættelse på arbejdspladsen.
Tekst: Rosa Abildtrup Middelboe
- Vær forberedt på at tale om løn.
- Det er vigtigt at få en ordentlig løn fra starten, da det lægger niveauet for resten af din ansættelse på arbejdspladsen.
- Tjek på forhånd lønniveauet på Mit HK eller hos din HK-afdeling. Spørg også på forhånd tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, hvad du kan forvente - så har du et niveau at forhandle ud fra.
- Det er godt, hvis du spiller ud med krav om en højere løn, end du forventer at få - så er det noget at forhandle med.
Hvis virksomheden har indført ny løn, er det vigtigt at gøre opmærksom på sine fortræffeligheder og fremlægge sine eksplicitte kompetencer, siger Hans Christian Askly, der coacher ledige i HK Centrum Sjælland. Han opfordrer folk til at gøre reklame for sig selv. »Tænk på alt det, du bare kan. Der er du ekspert,« lyder hans simple råd.
Det er en god ide, at du allerede ved jobsamtalen hører, hvordan lønnen udvikler sig fremover. Hvis der fx er indført ny løn: hvad kræver virksomheden så, for at du kan få lønforhøjelse gennem din ansættelse. Generelt er det sådan, at hvis du holder dine kompetencer ved lige, får du mest muligt ud af ny løn på længere sigt - for med ny løn får du jo løn efter kvalifikationer og funktioner.
Lønnen skal ligge fast, inden du forlader jobsamtalen - og i hvert fald inden du siger ja til jobbet.
Oprettet: 29.09.06, kl. 11.57
Redigeret: 28.06.07, kl. 10.36 af Britta Hansen
Læs mere:
Hvis du søger job i staten, er lønnen skruet sammen på en særlig måde.
Læs disse to FAQ om løn - så bliver du forhåbentlig klogere på emnet.
Du kan se de gældende lønninger her
Link:
Søg job på HK/Stats egen jobdatabase www.hkstatjob.dk
Ophavsret
Udgivet <29.09.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.