Samtalen

Tekst: Rosa Abildtrup Middelboe

Inden samtalen

Det er vigtigt at være godt forberedt til jobsamtalen, så du kan give et klart og sikkert indtryk.

Her kommer et par tip til, hvordan du kan gøre dig parat:

• Øv dig på en personlig præsentation. Find dine faglige og personlige styrker frem: uddannelse, kurser, erfaring, åbenhed, fleksibilitet, humor... Og tænk på at få sagt, hvordan dine kompetencer passer til netop dette job.
• Find også dine svage sider og fokuser på, hvordan du kan styrke dem.
• Gør dig klart, hvorfor du har søgt netop dette job, og ikke et hos virksomheden på den anden side af gaden.
• Forbered spørgsmål til virksomheden. Research på virksomheden - nemmest ved at søge på dens hjemmeside. Sørg for at stille dine spørgsmål i løbet af samtalen, så du er med til at skabe dialog.
• Prøv at forestille dig situationer, som kan opstå på jobbet. Ved samtalen kan du fx blive spurgt: ’Hvordan vil du forholde dig til en utilfreds kunde?’
• Vær klædt på til lejligheden. Tag pænt, men behageligt tøj på, som passer til jobbet og virksomheden.
• Tag af sted i god tid, så du ikke risikerer at komme for sent.
• Tænk på noget, der gør dig glad, inden du går ind. Det dæmper eventuel nervøsitet.

Under samtalen

Hans Christian Askly coacher ledige i HK Centrum Sjælland. Han fremhæver personligheden som en vigtig faktor ved jobsamtalen og advarer mod en fremtræden, der virker indstuderet.

»Du bliver udvalgt til samtale på dine faglige kvalifikationer, men du bliver ansat på de personlige. Derfor er det vigtigt, at den nye arbejdsgiver kan fornemme, hvem du er og hvad der er vigtigt for dig,« siger han.

Tænk på din fremtræden undervejs i samtalen. Se fx rundt på alle de deltagende, så de får en fornemmelse af kontakt med dig. Smil også gerne - men i en grad, så det virker naturligt og afslappet.

Sørg for, at du får sagt alle de ting, som du har forberedt hjemmefra (se 'Inden samtalen' ovenfor), så du træder i karakter og får skabt dialog.

Søger du væk fra et eksisterende job, så lad være med at nævne, hvis der er noget, du er utilfreds med. Heller ikke utilfredshed med tidligere job skal du nævne. Det kan give arbejdsgiveren indtryk af, at du er et brokkehoved. Hvis dine erfaringer fra tidligere job betyder, at du lægger vægt på særlige ting, kan du udmærket give udtryk for dem eller spørge til praksis i virksomheden uden at komme ind på, hvorfor du har den holdning eller det spørgsmål.

Svære (forbudte) spørgsmål

• Arbejdsgiveren må ikke udspørge dig om dit helbred generelt. Sygdomme med relevans for jobbet er det dog tilladt at spørge til.
• Du har ikke pligt til at fortælle om emner som graviditet og politisk, religiøs eller seksuel observans.
• Du har ikke pligt til at fortælle, hvis du er medlem af en fagforening.
• Arbejdsgiveren må ikke spørge dig om generelle straffe-oplysninger.
• Alle spørgsmål fra arbejdsgiveren skal være sagligt begrundede. Og derfor må arbejdsgiveren fx gerne spørge dig, om du er registreret som skyldner i Ribers Kreditinformation (RKI), eller om du har begået økonomisk kriminalitet, hvis din nye stilling indebærer stort økonomisk ansvar.

Men ét er reglerne - noget andet er, hvad arbejdsgiverne reelt spørger om, siger Hans Christian Askly, der coacher ledige i HK Centrum Sjælland. Du kan fx meget vel komme ud for, at din kommende arbejdsgiver spørger, om du har tænkt dig at få børn.

Hans Christian Askly anbefaler, at du siger, at du ikke har nogen planer lige nu. Det er uforpligtende og imødekommende på samme tid. Og du kan jo ændre planer i morgen. Hvis du derimod siger, at du ikke vil svare på det, kan det skabe misstemning.

Hvis du allerede er gravid, står du i et dilemma: Skal du fortælle det eller ej? Hvis du siger det, risikerer du at blive fravalgt. Hvis du ikke siger det, kan konsekvensen blive lige så alvorlig. Du kan blive upopulær eller ligefrem fyret i prøveperioden med en anden grund som undskyldning. Derfor skal du gøre det, du har det bedst med, råder Hans Christian Askly.

Generelt anbefaler han, at du glider af på personlige spørgsmål, frem for at nægte at svare - for den gode stemnings skyld.

Test

• Mange virksomheder anvender test, når de ansætter ny medarbejder. Det må de gerne.
• Hvis du ikke vil medvirke, kan du altid sige nej - men overvej, hvilket indtryk det giver.
• Hvis du udfylder testen, så svar så ærligt som muligt. En test viser ikke, om du er 'rigtig' eller 'forkert' - men skal hjælpe virksomheden til at finde den rette person til det opslåede job.
• Du skal sikre dig, at du får en ordentlig tilbagemelding på den test, du har udfyldt - og især hvilken indflydelse testresultatet har haft på, om du er blevet ansat eller ej. Mange virksomheder glemmer desværre at fortælle ansøgere, om deres testresultat - og så kan ansøgeren gå og spekulere på, hvad testen egentlig viste og hvilken betydning den havde for forløbet.

Efter samtalen

• Find ud af, om du har lyst til at få jobbet. Samtalen handler ikke kun om, at virksomheden skal finde ud af, om de vil ansætte dig. Du går til samtale for at finde ud af, om jobbet er noget for dig. Hvis du ikke længere er interesseret i jobbet - så meld tilbage til virksomheden så hurtigt som muligt.
• Når jobbet dit: Und dig selv en flaske champagne, eller hvad du nu finder festligt.
• Hvis du ikke fik jobbet: Hop op på hesten igen. Der venter sikkert et endnu mere spændende job lige rundt om hjørnet.
• Uanset om du fik jobbet eller ej, er det en god ide at få en evaluering på samtalen. Hvad gik godt, hvorfor fik du jobbet, hvorfor ikke, hvad kan du gøre bedre - osv.

Held og lykke!