Du er her: hk.dk > Stat > For tillidsrepræsentanter > Overenskomster > Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer Fællesoverenskomst i staten 2011



Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Fællesoverenskomst i staten

Finansministeriet og OAO har den 10. november 2011 indgået ny fællesoverenskomst.

Der er aftalt følgende ændringer af fællesoverenskomstens pensionsbestemmelser:

  1. Forhøjelse af "minipensionsordningen" fra 10,28 pct. til 10,65 pct.
  2. Definitionen af begrebet "det offentlige" er blevet ændret, så det er mere enkelt at afgøre, om medarbejderens tidligere ansættelse skal medregnes i ancienniteten. Fremover defineres "det offentlige" som forhandlingsområderne for Finansministeriet, KL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Derudover medregnes ansættelse i de tidligere amter, folkekirken, Folketingets Administration, Folketingets Ombudsmand, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre og de færøske og grønlandske kommuner.
  3. De særlige karensbestemmelser for ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse bortfalder. Det betyder, at medarbejderen - uanset timetallet - er berettiget til pensionsbidrag fra ansættelsestidspunktet, når de øvrige betingelser er opfyldt.
  4. Personer, der tidligere har været omfattet af en arbejdsmarkedspension, er berettiget til pensionsbidrag fra ansættelsestidspunktet. Det tidligere krav om, at der maksimalt måtte være gået 30 dage mellem ansættelsen i staten og den tidligere ansættelse, bortfalder.

Fællesoverenskomsten træder i kraft 1. april 2011.

Oprettet: 14.10.08, kl. 13.50

Redigeret: 17.04.12, kl. 16.36 af Martin Sommer


Ophavsret

Udgivet <14.10.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.