Kontorfolk har også godt af træning

Fuld tilfredshed – det var deltagernes dom efter et coaching-projekt på Copenhagen Business School (CBS). Her fik både akademiske og administrative medarbejdere tilbud om at blive coachet i forbindelse med et større videndelingsprojekt. 20 HK’ere oplevede, hvordan det er at blive hjulpet på vej til nye erkendelser af egen indsats eller personlighed.

»Vi syntes, at coaching ville kunne give de administrative medarbejdere noget, og at det kunne være spændende. Der mangler sådanne tilbud til den medarbejdergruppe. Det ender tit med, at de administrative medarbejdere kommer på kursus i IT eller noget andet fagligt, hvor fokus ikke i så høj grad er på personlig udvikling,« mener Mette Gøtterup-Tang.

Hun er studienævnssekretær og med i gruppen bag projektet på CBS.

Hun tilføjer, at skolen har fået 245.000 kroner til coaching-projektet fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling.

Frit valg

Hver medarbejder fik tilbudt tre gange halvanden times coaching. Gennem et oplæg fra tre forskellige coaches kunne deltagerne selv vælge, hvilken coach og arbejdsmåde, der passede bedst til dem.

Deltagerne måtte også selv bestemme, hvad de ville coaches i og over hvor lang en periode.

Der var for eksempel heller ikke noget krav om, at chefen skulle have mulighed for at følge op på forløbet, som det ellers er normalt i forbindelse med ledelsescoaching. Den eneste binding for deltagerne var, at coachingen skulle være arbejdsrelateret.

»Den frie tilgang til coaching-forløbet har gjort det til et vellykket projekt. Medarbejderne har selv valgt at gå ind i coachingen, og det har givet dem energi i forløbet. Det har givet dem noget på et område, hvor de lige præcis synes, det har været relevant og aktuelt for dem,« fortæller Mette Gøtterup-Tang.

Personligt udbytte

Evalueringerne blandt deltagerne i coaching-projektet viser da også, at alle synes, de har fået et stort udbytte. To ud af tre synes, de fik et arbejdsmæssigt udbytte, og alle fik et personligt udbytte. Derudover siger 85 procent, at coachingforløbet har været med til at ændre måden at tænke og handle på i nuværende job.

»Evalueringerne viser, at ingen af deltagerne ville have valgt et coachingforløb som kompetenceudvikling, men de er alle tilfredse. Det viser jo, at coaching ikke ligger lige for, hvis man er administrativ.

Men jeg tror bestemt, at nogle har fået øjnene op for, at de godt kan spørge chefen om coaching som en del af en kompetenceudvikling,« siger Mette Gøtterup-Tang.

Lettere gennem forandringer

Og det er netop, hvad studienævnssekretær Joan Knudsen har gjort. Hun var en af deltagerne i projektet.

»Bagefter gik jeg til min chef og sagde, at jeg var blevet klogere på nogle sider af mig selv gennem coaching. Derfor foreslog jeg coaching i vores administrative team, fordi vi står over for nogle store forandringer. Og coachingen har gjort det lettere at komme igennem,« fortæller Joan Knudsen.

Coachingen har blandt andet afstedkommet, at medarbejderne har fået lavet hver deres personprofil, som de har vist til de øvrige i teamet.

»Det har gjort, at vi er blevet mere bevidste om hinanden, vores forskelligheder og hvor vi skal støtte og hjælpe hinanden. Vi har for eksempel også snakket om at indføre en bødekasse, hvor man skal lægge fem kroner, hvis man taler negativt. På den måde vil det ligge i baghovedet, at forandringer ikke kun behøver at være noget negativt,« siger Joan Knudsen.

Klogere på sig selv

Personligt har Joan Knudsen også fået meget ud af coaching-projektet på CBS. Hun sagde ja til tilbuddet, så hun kunne få muligheden for at snakke med en udefrakommende om sin jobsituation.

»Jeg er glad for mit arbejde, men jeg havde svært ved at finde min rolle og var kørt fast i rutinen. Det var derfor rigtig godt at snakke med en ekstern coach, som havde et andet syn og ikke kendte mig i forvejen. Det var også godt, at hele forløbet var valgfrit, for jeg havde ikke fået det samme ud af det, hvis det var blevet presset ned over hovedet på mig,« fortæller Joan Knudsen.

Hun fik blandt andet lavet en personlighedstest, som viste, hvad hun er god til, gerne vil og skal arbejde med hos sig selv.

»Det fungerede rigtig fint, at jeg selv fik talt mig frem til løsningerne, og jeg er nu blevet klogere på, hvad jeg skal i fremtiden. Jeg skal for eksempel blive bedre til at sige fra og ikke servicere alle. Jeg skal også udfordre mig selv noget mere for at komme væk fra rutinen og være bedre til at sige til MUS-samtalerne, hvad jeg er god til og gerne vil,« fortæller Joan Knudsen.

Og det er ikke bare blevet ved snakken. Fx har Joan Knudsen snakket med sin leder om fremtidige udfordringer, og på det personlige plan har hun fået mere selvtillid.

Ingen chefer

Udover de frie valg i coaching-forløbet har det specielle ved projektet været, at deltagernes chefer slet ikke har været inddraget i processen. Hvorvidt det har været et plus, er blevet diskuteret i projektgruppen.

»Coachene synes, det kunne være en god ide at inddrage cheferne, fordi medarbejdernes mulighedsrum vil være større, idet man så kunne ændre på de rammer, medarbejderen ikke selv kan ændre på. Omvendt synes medarbejderne, det var dejligt at kunne fokusere på det, de lige syntes var interessant, uden at skulle stå til regnskab for ledelsen eller blotte sig, da det også har været personligt,« siger Mette Gøtterup-Tang.

Også Joan Knudsen synes, det var værdifuldt, at hun ikke blev coachet af sin leder.

»Det har betydet alt at have en ekstern coach, fordi lederen ikke kan gå ind og styre. Jeg turde sige meget mere, fordi coachen ikke kendte mig, og jeg fik derfor ikke noget i klemme,« forklarer Joan Knudsen.

Medarbejderen skal styre

At lederen ikke kan gå ind og styre i coachingen, ser Lea Gry von Cotta-Schønberg, cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse, som en fordel. Hun har selv en coachinguddannelse og har forsket i coaching.

»Der er stor forskel på, om det er chefen eller en ekstern, som coacher medarbejderen. Chefen har en rolle, som gør, at man altid er lidt påpasselig med, hvad man siger til ham eller hende, og derfor kan man ikke snakke om alt. Medarbejderen kan for eksempel have svært ved at fortælle chefen om følelser af svaghed eller utilstrækkelighed, for hvad nu hvis han får indtrykket af, at man ikke kan magte sit arbejde?« siger Lea Gry von Cotta-Schønberg og tilføjer, at coaching med chefen kan være en rigtig god måde at snakke med sin chef på. Men det kræver, at begge parter skal erkende, at selvom coaching er et frit rum, er det ikke styringsfrit.

»Medarbejderen kan undgå at føle sig styret, eller at grænser er blevet overskredet, hvis rammerne for coachingen ligger helt fast. Man aftaler, hvad man skal snakke om, og at medarbejderen kan komme inden for eksempelvis et år. Dermed er det medarbejderen, der styrer, hvad man snakker om, så det ikke ender med, at medarbejderen føler sig tvunget til at krænge sit inderste ud,« siger Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Coaching hos chef og ekstern

Det er de færreste, som ønsker at indvie chefen i deres følelsesliv, men det er ikke desto mindre en vigtig faktor i forhold til problemer i arbejdslivet.

»Her er det vigtigt at bruge en ekstern, professionel coach, fordi det er lettere at krænge hjertet ud uden at føle sig ramt de næste dage på arbejdet. Det optimale er faktisk en kombination af coaching med chefen og en ekstern, for det handler om, hvad man skal bruge coachingen til. Med chefen kan man for eksempel coaches i nye ideer til arbejdsindholdet, usikkerhedsspørgsmål i forbindelse med ændringer i organisationen eller lignende. Og med den eksterne coach er det den personlige side af det,« forklarer Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Tekst: Mirjam Røgeskov