Forsvarets HK´ere lider under ledelsen
Generalen troner på sin hest øverst på den græsklædte bakke. Men i ly af bakken gemmer der sig en mørk side, som officeren ikke ser fra sin
hest. Et mørkt kaos under lederen. Maleriet er det første, man møder på kasernen på Arsenalvej i Hjørring. Som et forvarsel måske.
Forsvarets HK-ansatte er glade for deres arbejde. Men ledelseskulturen er de til gengæld ikke
tilfredse med, viser en undersøgelse. HK’eren Lisbet Larsen genkender konklusionerne og mener,
at noget af skylden ligger i to ledelseskulturer, som kunne lære mere af hinanden.
Af Morten Thomsen
Generalen troner på sin hest øverst på den græsklædte bakke. Men i ly af bakken gemmer der sig en mørk side, som officeren ikke ser fra sin hest. Et mørkt kaos under lederen. Maleriet er det første, man møder på kasernen på Arsenalvej i Hjørring. Som et forvarsel måske.
I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse, som professor i psykisk arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen har lavet blandt knap 2000 HK’ere, hvoraf 77 er ansat i forsvaret. Undersøgelsen handler om det psykiske arbejdsmiljø, og helt konkret siger den for HK’erne i forsvaret, at de er glade for arbejdet, men samarbejdet - specielt med ledelsen - halter.
HK’eren Lisbet Larsens pupiller følger langsomt sætningerne og drejer ned på næste linje, mens hun studerer ordene i rapporten. Så løfter hun blikket fra teksten. ”Det er så sandt, som det er skrevet,” nikker hun. Ikke kun det der kan forbedres - som vi kommer ind på senere - men også det positive.
”Det er en spændende arbejdsplads i konstant udvikling og fremdrift. Der er forsvarsforlig hvert fjerde år, så du ikke kender morgendagen. Nogen er trykket ved det, men vi er mange, som tager det, som det kommer.” Lisbet har været ansat i 1½ år på kasernen i Forsvarets Regnskabstjeneste ved debitorsektionen og kommer fra det private erhvervsliv, så hun kender en anden virksomhedskultur. ”Jeg er glad for at være her. Det er anderledes end i de små private virksomheder, jeg arbejdede for. Dér havde jeg ikke altid loft over arbejdstiden. Det har jeg herinde, selvom der selvfølgelig godt kan være travlt nogle gange.” Hun har nu fået 200 kollegaer alene i regnskabstjenesten. Det gør også, at det sociale liv mest holdes i ens egen sektion blandt de 20 medarbejdere. ”Det er næsten nødvendigt, når man er så mange. Vi møder ikke mange fra andre afdelinger, når det ikke er arbejdsmæssigt.”
Flade, gule bygninger
Lisbets kontor er omkranset af matte, gule murstensvægge. Når hun ruller persiennerne op, kan hun kigge over på endnu en flad, gul murstensbygning. Og bag den flade bygning ligger endnu en. I nogle af disse huse – samt i kasernens hvide barakker – holder Forsvarets Personeltjeneste til, hvis ledelse lægger op til at lukke og slukke tjenesten i Hjørring for at flytte den til Ballerup. Og den omrokering går ud over arbejdsmiljøet. ”Her er ikke et optimalt psykisk arbejdsmiljø. Blandt andet på grund af frygten for fyringer i personaleafdelingen. Derfor holder folk fast på hver sit, og det giver en dårlig stemning. Problemet er lidt større, når man kigger opad.” De flade bygninger er nemlig ikke symbolske for strukturen. Og det er her, peger mange HK’ere i undersøgelsen på, at problemet ligger. Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne halter. ”Jeg har snakket med flere af mine kollegaer i hele regnskabstjenesten om, at ledelsen kan virke demotiverende, fordi de har mere øje for resultater end for personalepleje.
Man føler det, som om man bare er et nummer i rækken. Et nødvendigt onde, som bare skal være her. Mange af de kollegaer har givet udtryk for, at det ville være mere motiverende, hvis man havde en chef, der selv virkede motiveret og var mere personaleminded.”
”Men chefer har jo også selv begrænsninger, fordi der er så mange led.”
To verdener
Hendes arbejdsplads fik for et par år siden en ny organisation, hvor der blev ansat en række chefkonsulenter. De kom - ligesom Lisbet - fra det private erhvervsliv, men de glemte ifølge Lisbet at tage en væsentlig ting med fra netop den verden.
”Chefkonsulenterne er ikke så gode til personalekontakt, som de er til resultater. Der fejler de lidt, for de ved måske ikke, hvad deres opgaver er,” forklarer Lisbet Larsen og fortsætter: ”Virksomhedskulturen er hevet ind i forsvaret, og de to verdener står hårdt op mod hinanden i stedet for at lære mere af hinanden.” Forhallens maleri viser det måske udmærket. Ved siden af officeren - også i græsset på bakken - er nemlig en kampvogn.
Men ingen af dem virker, som om de er klar over det mørke, der gemmer sig under dem.
”Her er to verdener, som ikke er smeltet ordentligt sammen. Mit gæt er, at der mangler uddannelse i personalepleje. Nogle gange skal der jo ikke meget til, før folk har det godt,” slutter Lisbet Larsen.
Går det godt derude?
Undersøgelsen ”HK’ernes psykiske arbejdsmiljø” er lavet af professor i psykisk arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen. Den omfatter telefoninterview med 1981 HK’ere og indeholder emner som indflydelse, roller, fællesskab, ledelse, arbejdsmængder, tilfredshed og stress. HK Statbladet tager undersøgelsen med ud til en række HK’ere for at høre, hvordan det egentlig står til på de forskellige HK-områder.
Du kan finde den første artikel i rækken ved at klikke ind på www.hk.dk/stat og søge på ”lykkelige laboranter”.
Om gruppen
Cirka 1700 HK’ere er omfattet af gruppen ’Forsvaret’. Undersøgelsen viser følgende:
Plus: Gruppens arbejdstempo er i den lave ende.
Minus: Gruppen har lav rolleklarhed, dårligt socialt fællesskab, lav tillid til ledelsen, lav retfærdighed, dårligt selvvurderet helbred og høj stress.
Samlet: Det er ikke jobbet i sig selv, der er dårligt, men en række faktorer der har at gøre med ledelse og samarbejde.
Oprettet: 04.05.10, kl. 11.22
Redigeret: 04.05.10, kl. 11.32 af Martin Sommer
Ophavsret
Udgivet <04.05.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.