Hvad har kontorfolk til fælles?

Af Tom Goftred

Politifolk fanger forbrydere. Lærere underviser børn. Vi ser dem straks for os, de forskellige professioners praktikere.

Men hvad laver statsansatte kontorfunktionærer egentlig? Og har de noget til fælles – udover fagforeningen?

De spørgsmål vil HK/Stat søge svar på hos sine egne medlemmer. For med en klarere faglig profil kan fagforeningen gøre et bedre arbejde for sine medlemmer.

»En del af visionen med at sætte fokus på faget er, at vi som fagforening kan synliggøre faget og dermed komme til at stå stærkere i mange sammenhænge,« siger Rikke Thomsen, konsulent i HK/Stat.

Som eksempel på hvordan en klar og synlig faglighed vil gøre livet lettere for statens administrative HK’ere, nævner hun diskussionen om besparelser i det offentlige:

»Vi vil stå stærkere, når vi kan dokumentere, hvordan det vil gå ud over kvaliteten i ydelserne, hvis man skærer ned eller effektiviserer på et bestemt område. Ved at være synlige som faggruppe vil vi også stå meget bedre rustet i forbindelse med organisationsforandringer. Og for fagforeningen bliver det lettere at yde kvalificeret og målrettet rådgivning om fx kompetenceudvikling og uddannelse, hvis vi kender og har indsigt i de enkelte gruppers faglighed, « forklarer Rikke Thomsen.

Hvad siger man til veninderne

Problemet er selvfølgelig ikke, at folk ikke ved, hvad de laver. Men meget tyder på, at der er brug for at udvikle et fælles sprog til at beskrive fagligheden, mener hun.

Rikke Thomsen giver et eksempel fra ét af mange møder, hvor HK/Stats valgte og medarbejdere har snakket fag med medlemmerne. På møderne blev der arbejdet med at beskrive de forskellige funktioner og opgaver, HK’erne har på

de enkelte arbejdspladser. Reaktionerne overbeviste Rikke Thomsen om, at der er grund til at definere og synliggøre HKfaget:

»Et medlem sagde, at hun altid havde haft svært ved at fortælle veninderne om, hvad hun lavede. Men det at sætte ord på i fællesskab med kollegerne betød, at hun nu langt nemmere kunne fortælle om sit arbejde,« forklarer Rikke Thomsen. Hun understreger, at der ikke bliver tale om, at HK/Stat går ud med en færdig faglig varedeklaration og klistrer den på medlemmerne. Beskrivelsen af fagligheden og den medfølgende faglige profil skal udvikle sig igennem dialog med medlemmerne, siger Rikke Thomsen.

»I første omgang handler det om at styrke den faglige profil og synliggøre det arbejde, vores medlemmer faktisk udfører.

Hver gang vi er ude på arbejdspladserne, er det tydeligt, hvor stor og bred en opgaveportefølje, vores medlemmer løser med en høj grad af specialisering. Men medlemmerne skal også selv have den aha-op-levelse af, hvor gode de er,« mener konsulenten.

Den faglige selvbevidsthed håber hun, at tillidsrepræsentanterne kan være med til at fremme.

Mest for kontorfolk

De administrative medarbejdere udgør den største medlemsgruppe i HK/Stat – og organisationens fokus på fagligheden er i første omgang mest til ære for dem. De andre grupper – laboranter og it-medarbejdere – har allerede en ret klar faglig profil. Og i hvert fald laboranterne har en uddannelse som fælles baggrund. Kontorfunktionærerne, derimod, kan være kommet ind i faget med forskellig baggrund.

»Det bliver en lang proces at komme tættere på en fælles forståelse af vores faglighed. Vi skal udvikle et fælles billede af, hvad der er kernen i faget, og hvilke grupperinger der er inden for faget,« siger Rikke Thomsen.

»Det er mere enkelt at afgrænse laboranters og it-folks fag. Også ude på arbejdspladserne. Hvorimod der inden for kontorgruppen er en lang række forskellige funktioner, opgaver og kompetencer. Og dem skal vi have foldet ud. Det er her, vi til en start vil lægge vores fokus,« forklarer konsulenten.

Fag-fokus efterlyses

Medlemmerne vil formentlig sætte pris på fagforeningens ekstra opmærksomhed på fagligheden. I hvert fald erklærer hvert andet HK/Stat-medlem (48 procent) i en Capacent- undersøgelse, at de ville blive mere tilfredse med deres medlemskab hos HK, hvis fagforeningen havde større fokus på deres fag.

Og hvordan skal fagforeningen så gribe arbejdet med fagligheden an? Ifølge samme undersøgelse er nyhedsbreve med relevante nyheder inden for de enkelte fagområder den metode, flest medlemmer mener, kan gøre deres fag mere nærværende. Oplæg og arrangementer om faget samt etablering af netværk og fællesskaber med andre inden for faget vil også være gode tilbud fra HK, viser undersøgelsen. Nu skal faget sættes på formel og beskrives med ord. Og sproget har en enormt stor betydning for, hvordan en faggruppe ser på sig selv og opleves af andre, mener Rikke Thomsen.

»Der er mange myter om de administrative HK’eres arbejde, som sproget er med til at fastholde. Fx når man taler om HK’ere som ’blæksprutter‘ eller som ’dem, der kan alt‘. Nu skal vi have medlemmernes egne ord for deres funktioner frem. Det værste ville være, hvis vi i fagforeningen bare definerede faget. Vores medlemmer skal kunne se sig selv i det,« forklarer Rikke Thomsen.

På statens arbejdspladser er hun flere gange stødt på ord som ’organisatorisk indsigt‘, ’faglig kundebetjening‘ og ’styring af processer‘, når medlemmerne beskriver deres arbejde.

Faget skal fejres

For at fremme den fælles forståelse af faget holder HK/Stat en særlig fagfestival til efteråret.

»Fagfestivalen bliver en markering af, at nu skal vi til at fejre og synliggøre, at vi sætter pris på vores fag. Deltagerne skal selv investere noget i dagen ved at være med til at diskutere, hvad vores fag er, og hvordan vi gør det synligt,« siger Rikke Thomsen.

Festivalen vil også byde på faglig inspiration, bl.a i form af temaworkshops, som man kan vælge sig ind på. Emnerne kan fx være fag, karriere og nye måder at arbejde på. Desuden bliver der en markedsplads, hvor blandt andre udbydere af efteruddannelse vil være på stikkerne.