Optakt til Kriseoverensomst
Hvad betyder mest for dig: Løn, pension eller noget helt tredje? Godt 800.000 offentligt ansatte skal have nye overenskomster i 2011, og deres fagforeninger er i fuld gang med at lodde stemningen blandt medlemmerne. HK/Stat sætter skub i sin medlemsdebat om krav til overenkomsten med en pjece, den kan læses på nettet og er med i aprilnumeret af HKStatbladet.
»Med historisk små lønstigninger på det private arbejdsmarked og forhandlinger, som starter i krisens kølvand, må vi
forvente, at fi nansministeren sidder tungt på pengene,« erkender Thora Petersen. Det er fi nansministeren, som på statens vegne lægger arm med de statsansattes fælles forhandlingsudvalg, CFU, om lønninger og andre vilkår.
Men Thora Petersen understreger også, at overenskomstens indhold er afgørende vigtigt for den enkeltes arbejdsliv – og at
det derfor er umagen værd at give sit besyv med, når fagforeningen skal i gang med at forhandle den næste overenskomst.
PENSION, OMSORGSDAGE OG FÆDREORLOV
Til inspiration for en debat blandt HK/ Stats små 26.000 erhvervsaktive medlemmer byder pjecen på en række mulige forbedringer. Fx en højere pensionsprocent, særlige omsorgsdage til de lidt ældre medarbejdere og længere fædreorlov med løn.
Altså noget til både de ældre, mellemgenerationen og de yngre. Ideen er, at tillidsrepræsentanterne holder
møder med kollegerne på arbejdspladserne og her lytter sig frem til, hvilke krav der er mest stemning for at rejse. Det bliver
også muligt for det enkelte medlem at skrive til HK/Stat om sine favoritkrav. Hvordan det foregår, kan du læse mere om i pjecen.
KOMMUNALE KRÆVER LIGELØN
Hos HK/Stats søsterorganisation, HK/Kommunal er der også gang i overenskomstforberedelserne. Her vil temaer som realløn, ny løn, kompetenceudvikling, tryghed & trivsel samt ligeløn være i spil
ved forhandlingerne for de godt 51.000 medlemmer ude i kommunerne. De offentligt ansatte jurister og økonomers fagforening, DJØF, lægger op til, at medlemmerne prioriterer blandt krav inden for temaerne løn, pension, seniorpolitik, arbejdsvilkår, ansættelsestryghed samt køn & ledelse. En uge inde i april viste en løbende afstemning på DJØF’s hjemmeside,
at løn med 56 procent af stemmerne er det vigtigste tema for DJØF’erne, pension kommer med 17 procent på andenpladsen,
mens køn & ledelse kun optager fi e procent af DJØF’erne. Også tidligere statsansatte har interesser i overenskomstfornyelsen. Således har strategiudvalget i Statspensionisternes Centralforening med 12.600 medlemmer
besluttet sig for at kræve, at pensionerne til tidligere statstjenestemænd skal stige lige så meget, som der bliver sat af til generelle lønstigninger. Statspensionisterne – som der bliver stadigt fl ere af – deltager i urafstemningen om et kommende forlig for alle statens ansatte. Men deres stemmer tæller kun en fjerdedel. I 2008 stemte statspensionisterne nej til overenskomsten.
Gå videre til...
Oprettet: 04.05.10, kl. 10.13
Redigeret: 04.05.10, kl. 10.21 af Martin Sommer
Ophavsret
Udgivet <04.05.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.