HK’ere må ikke længere fungere som anklagere

Af Britta Hansen

Et banebrydende forsøg med HK’ere, der fungerede som anklagere ved Midt- og Vestjyllands Politi, er standset med øjeblikkelig virkning.

Stoppet skyldes en meddelelse fra Rigsadvokaten sidst i maj, der præciserer, at det som udgangspunkt er jurister, der skal fungere som anklagere. Herudover kan politidirektøren kun give bemyndigelse til, at politifolk fungerer som anklagere i mindre komplicerede straffesager ved byretten.

Ros fra retspræsidenterne
Tidligere har det været muligt at give bemyndigelse til andre medarbejdergrupper – og det har Midt- og Vestjyllands Politi benyttet sig af med succes siden efteråret 2007. Tre HK’ere har arbejdet som anklagere, og det har fungeret til alles tilfredshed, siger chefanklager Kåre Skjæveland.

»Jeg har løbende fulgt medarbejderne og har talt med retspræsidenterne mange gange – og de har kun udtrykt tilfredshed. Vi har opfattelsen af, at det er uproblematisk at lade HK’erne tage sig af enkle bødesager – og det er desuden en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Men selvfølgelig tager jeg meddelelsen fra Rigsadvokaten til efterretning,« siger Kåre Skjæveland.

Snobberi og manglende mod
HK-tillidsrepræsentant Hans Fløe synes, det er ærgerligt, at HK’erne mister muligheden for at få disse spændende og udviklende stillinger.

»Vi HK’ere forstår simpelthen ikke Rigsadvokatens pludselige beslutning, fordi vi mener, at ordningen har været en stor succes. Og vores tre kolleger har kun fået ros og anerkendelse for de mere end 500 sager, de har fremlagt. Vi er selvfølgelig også kede af, at det ikke længere er muligt for HK’ere at få disse attraktive job – der oven i købet afhjælper et ressource-problem i politikredsen. Jeg opfatter Rigsadvokatens meddelelse som juridisk snobberi og manglende mod,« siger Hans Fløe.

Sagspukkel vokser
De tre HK’ere er nu med til at sagsbehandle straffesager – men møder ikke længere i retten.

Konsekvensen af de nye retningslinjer er, at de sager, som HK’erne ikke længere tager i retten, skal politiuddannede tage sig af. Og da de naturligt nok ikke kan nå alt, går en del af deres sager videre til juristerne i politikredsen, forklarer Kåre Skjæveland.

»Set fra et arbejdsgiver- og økonomisk perspektiv, bliver afviklingen af straffesager altså også dyrere,« siger Kåre Skjæveland.

I forvejen ligger der en bunke på omkring 1400 ubehandlede sager hos Midt- og Vestjyllands Politi – og den bliver ikke mindre som følge af de nye retningslinjer. Oven i købet har man fire ledige stillinger i anklagemyndigheden som følge af et ansættelsesstop i politiet.

Afviser juridisk snobberi
Jesper Hjortenberg, statsadvokat hos Rigsadvokaten, forklarer her baggrunden for de nye retningslinjer, der gør det umuligt for HK’ere at fungere som anklagere.

Statsadvokat Jesper Hjortenberg har stået i spidsen for udvalget, som har forfattet meddelelsen om anklagevirksomhed – der altså har standset forsøget med HK’ere som anklagere.

Hvilke overvejelser ligger bag de nye retningslinjer – og er de udtryk for juridisk snobberi?

»Jeg synes ikke, det handler om juridisk snobberi – men om noget principielt og om retssikkerheden for befolkningen,« siger Jesper Hjortenberg og fortsætter:

»Udvalget har bestået af repræsentanter fra politikredsene og statsadvokaterne, og vi har fundet det hensigtsmæssigt, at de aktører, der er i retssalen – altså dommer, anklager og forsvarer – som udgangspunkt er juridisk uddannede. Og jeg vil gerne understrege, at det ikke sker som en kritik af de konkrete administrative medarbejdere i Midt- og Vestjylland.«

»Meddelelsen fra Rigsadvokaten skal sørge for, at politikredsene efterlever de samme landsdækkende principper for anklagevirksomhed og ikke finder på lokale løsninger. I København har det fx tidligere været sådan, at det som udgangspunkt var politifolk, der fremstillede folk i grundlovsforhør. Og man kunne forestille sig, at politikredsene fx ville åbne for jurastuderende,« siger Jesper Hjortenberg.

Vurderer du, at man på et senere tidspunkt vil åbne for, at andre medarbejdergrupper kan blive anklagere?

»Det synes jeg er meget svært at sige. Det, vi har ageret ud fra, er et øjebliksbillede. Og på nuværende tidspunkt vil jeg sige, at de administrative medarbejdere fint kan lave sagsbehandlingen – bare ikke møde i retten. Der må juristerne – eller særligt uddannede politifolk – stå inde for, at alt er i orden. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi er meget glade for det arbejde, som de administrative medarbejdere udfører,« siger Jesper Hjortenberg og fortsætter:

»Når politiuddannede kan fungere som anklagere i begrænset omfang, er det, fordi de har en vis retlig skoling i forvejen. I fx færdselssager ved de noget om gældende ret. Og så er det selvfølgelig også et ressourcespørgsmål.«