Troede hans depot var som en bankkonto

Af Tom Gotfred

»Hvor mange af Deres medlemmer tror De ved, at de ikke har en pensionsordning, men en forsikring, der beholder alle de penge, der var en del af deres løn, hvis de ikke når pensionsalderen?«

Sådan spørger Bo i et brev til HK/Stat i juni i år (læs brevet på næste opslag). Bo ønsker ikke sit navn frem i denne artikel. Men han ønsker, at andre i tide skal vide det, han selv for sent fandt ud af om sin pensionsordning.

I oktober 2008 fik han konstateret kræft. Uhelbredelig, sagde lægerne, og satte Bo på livsforlængende og smertelindrende behandling. Efter 18 års medlemskab af den pensionsordning, som er en del af de statsansatte HK’eres overenskomst, havde han et depot på 390.000 kroner. De penge ville Bo have udbetalt.

Ønsket blev afvist af Sampension – som henviste til de regler og betingelser, der gælder for Bos pensionsordning og fremgår af hans pensionsregulativ.

Ikke folks egne penge
HK Statbladet har set en del af korrespondancen mellem Bo og Sampension. Herunder Sampensions svar på en klage over forløbet, som Bo i juni sendte til Ankenævnet for Forsikring. Nævnet har afgjort sagen og meddelt, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.

Det er ikke målet med denne artikel at afgøre, om nogen har lavet fejl i Bos sag.Imidlertid tyder Sampensions redegørelse til Ankenævnet og Bos egne breve på, at Sampension og Bo har talt forbi hinanden: Bo taler om rimelighed, Sampension om regler og bestemmelser.

Men uanset, om det forekommer rimeligt eller ej, er det korrekt, at Bo ikke kan hæve sin opsparing. For der er slet ikke tale om nogen personlig opsparing, selv om pengene stammer fra Bos pensionsbidrag.

Derimod bruger Sampension værdien af depotet til at købe de dækninger, Bo har i sin pensionsordning. Derfor er det som hovedregel ikke muligt at hæve pengene fra sit depot.

Til gengæld kan man modtage ydelser, som man har købt retten til for de penge, der er sat ind på depotet. Det kan fx være en dødsfaldsdækning. Eller en invalidepension som i Bos tilfælde. Den enkeltes pensionsdepot bliver ikke mindre af, at man får invalidepension – fordi de øvrige forsikrede bidrager til pensionen.

Betingelser for alderssum
En af de dækninger, Bo har købt, og som han nu gerne vil have udbetalt, er en alderssum. Det er et engangsbeløb, man får udbetalt, når man når en vis alder. For Bo er grænsen for udbetaling 60 år. Men han er ikke gammel nok til at få beløbet udbetalt – og i Bos tilfælde er der ikke nogen sikring af alderssummen ved død.

Bo blev nemlig i 1995 optaget i den daværende udgave af pensionsordningen, den såkaldte fleksible pensionsordning. Og i den ordning var alderssummen UDEN sikring ved død.

I 2002 lancerede Sampension en ny generation af pensionsordningen, 3 i 1 Pension. Med den fik kunderne mulighed for at vælge en alderssum MED sikring ved død – også de gamle kunder. Det fortæller Ole B. Tønnesen, direktør for Produkter og Kundeservice i Sampension.

Og havde Bo valgt denne type alderssum, havde hans efterladte kunnet få et beløb fra Sampension.

Ikke som kapitalpension
Man kan selvfølgelig spørge, hvorfor alderssummen ikke i alle tilfælde kommer til udbetaling som en kapitalpension i banken, siger Ole B. Tønnesen. Forklaringen er, at alderssummen er en forsikring, mens kapitalpensionen er en opsparing.

Man kan dog forsikre sin alderssum, men det koster:
»Prisen for en alderssum uden sikring ved død er lavere end prisen for en alderssum med dækning. Det kan lyde uretfærdigt for en person i Bos situation, men ordningen hviler på et forsikringselement og solidariske principper. Når nogen dør fra en alderssum, går ’overskuddet’ til dem, der oplever at blive alderspensioneret og får udbetalt pengene,« siger Ole B. Tønnesen.

Han erkender risikoen for, at kunderne misforstår begrebet alderssum.

»Vi kalder det netop en alderssum for ikke at forveksle dækningen med en kapitalpension i banken. Men vi er godt klar over, at en alderssum alligevel kan få kunderne til at tænke på kapitalpension. Men det er det slet, slet ikke. Det er en egentlig forsikringsordning, kunden har hos os.«

Kun få sager af samme slags
Bo blev som nævnt overrasket, da han ikke kunne hæve, hvad han opfattede som sine egne penge fra depotet. Men Ole B. Tønnesen afviser, at kunderne i Sampension generelt skulle have svært ved at finde ud af, hvordan de er forsikret.

»Vi har faktisk ikke hørt om det her problem fra vores kunder i flere år. Når jeg har hørt det, har det været fra de pårørende efter en afdød kunde, som finder papirer frem og bliver utilfredse med, at de ikke kan få depotet udbetalt. Og heller ikke den slags henvendelser har vi mange af – en til tre om året,« siger Ole B. Tønnesen.

Der er ca. 118.000 kunder i ordningen.

Ole B.Tønnesen anerkender Bos uheldige situation:
»Er man uhelbredeligt syg, ønsker man naturligvis at få mest muligt ud af sin pensionsordning. Vi har et ansvar for at informere kunderne, men den enkelte kunde må selvfølgelig også læse det materiale, som de får fra os,« siger Ole B. Tønnesen.
Ifølge Tønnesen gør Sampension meget ud af at forklare, hvordan pensionen er skruet sammen ved fx telefonisk rådgivning, letlæselige foldere, den årlige forsikringsoversigt som kunden får, og i det pensionsregulativ som hver enkelt kunde modtager.

Sampension kontakter også jævnligt grupper af kunder, som selskabet vurderer kan have brug for at overveje deres dækning.