Krisen blæser udenom staten

Af Martin Sommer

Alene siden september sidste år har en lang række private danske virksomheder været tvunget til at massefyre medarbejdere. Typisk mellem 200 og 400 ansatte pr gang. Og listen er endeløs: Telegiganten TDC, investeringsbanken Saxo Bank, Bang & Olufsen, Sauer-Danfoss og virksomheden Sanistål - bare for at nævne nogle. Og listen bliver længere og længere, for hver dag der går. Kort sagt er krisen en realitet. Både for de ansatte og for arbejdsgiverne.

Men den gode nyhed for de statsansatte er, at det alt sammen rammer den private sektor. De offentligt ansatte bliver ikke berørt. Sådan ser billedet ud, når man spørger en række HR-chefer og en tillidsrepræsentant, som alle arbejder på statslige arbejdspladser.

Jobsikkerheden er stor, der vil ikke komme fyringer, men omvendt vil lønnen ikke være til forhandling, og der vil komme større krav til kompetencerne. Sådan tegner konsekvensen af finanskrisen sig for de statsligt ansatte, når man spørger store statslige arbejdspladser som Forsvarsministeriet, Skat, domstolene og Roskilde Universitetscenter, RUC. Her er universitetsdirektør Peter Lauridsen ikke i tvivl:

Politik styrer staten - ikke krisen
»Finanskrisen påvirker ikke jobsituationen for HK’erne på RUC. Vi er ikke direkte påvirket af finanskrisen. Vi har faktisk haft to år, hvor vi har fået flere penge. Og sådan er det også i 2009. Alt er ikke lutter rosenrødt, men vi er en sektor, som bliver udvidet. Der, hvor vi kan blive ramt, er mere indirekte. Fx hvis man politisk vil spare eller tilføre ressourcer, men så er det i sidste ende en politisk beslutning, som ikke har noget med finanskrisen at gøre,« siger universitetsdirektør Peter Lauridsen og forsætter:

»Det er jo svært at spå om fremtiden, men lige nu ser vi ingen tegn på, at man vil spare på universiteterne. Snarere tværtimod. Lige nu ser det mere ud, som om man vil bruge offentlige investeringer som en måde at skabe vækst på. Og det vil jo også gavne os.«

Netop det, at mange offentlige og statslige arbejdspladser er reguleret af politik og budgetter mere end af et fænomen som finanskrisen, er Skats direktør for økonomi og planlægning, Karsten Juncher, enig i. Han siger:

»Skat er underlagt en budgetaftale, som kører fra 2007 til 2010. Den blev lavet i forbindelse med fusionen i Skat. Den indebærer blandt andet, at Skat skal effektivisere, så vi går fra i dag at være omkring 8.000 årsværk til at være 7.000 årsværk i 2010, men det har jo intet med finanskrisen at gøre, og vi har indtil videre håndteret personalereduktionen via naturlig afgang. Jeg har ingen forventning om, at finanskrisen vil indvirke eller ændre på dette i år. Vi forventer, at der i år indgåes en ny flerårsaftale, hvori vores rammer for 2010-2013 fastlægges. Det er altså en politisk beslutning. Men umiddelbart forventer jeg ikke at, finanskrisen vil få nogen indvirkning på Skat og medarbejderne.«

Større krav til flere ansøgere
Selvom finanskrisen spreder sine mørke skyer, så er en arbejdsplads som Domstolsstyrelsen, som står for retterne, tinglysningen m.m., ikke pessimistisk indstillet. For uanset at der kan komme et stigende arbejdspres, fordi finanskrisen skaber flere sager, blandt andet fogedsager og civilretslige sager, så vil Domstolsstyrelsen samtidig få gavn af finanskrisen i forhold til rekruttering. Og fyringer er ikke sandsynligt. Så for den enkelte HK’er er der stor jobsikkerhed, lyder det fra Torben Krausing, HR chef i Domstolsstyrelsen. Men der er også en bagside:

»Vi vil få gavn af finanskrisen i forhold til, at der vil være flere kvalificerede ansøgere. Men der er ingen tvivl om, at det bliver sværere for ansøgerne, for der vil være flere om buddet. Men vi vil også blive mere belastet. Specielt fogedretten kan virkelig mærke, at der er krise. Og der vil nok også komme til at ske en stigning af antallet af sager ved civilretterne som følge af finanskrisen,« siger Torben Krausing. Han forklarer:

»Helt konkret kan vi godt mærke, at det private arbejdsmarked er præget af fyringer. Jeg kan helt klart mærke det ved, at der er flere ansøgere på de stillingsopslag vi har. Og det er mere kvalificerede ansøgere end tidligere. Tidligere har det specielt i Københavnsområdet været meget svært at finde kvalificerede ansøgere. Det er blevet nemmere nu, og det tror jeg vil forsætte i endnu større grad. Det skyldes helt klart finanskrisen. Men det betyder jo også, at vi kan stille endnu større krav til ansøgerne, så de skal altså kunne mere end tidligere.«

På en anden statslig arbejdsplads sidder Bent Danielsen. Han arbejder i Forsvarsministeriets kommunikationsafdeling, hvor han sidder som leder. Han er også tillidsrepræsentant for HK’erne i Forsvarsministeriet. Han mener heller ikke, at finanskrisen vil betyde fyringer, men han ser en bagside for HK’erne og forklarer:

Flere om buddet trykker lønnen
»Det gør da en forskel. Tidligere har vi haft svært ved at finde kvalificeret personale. Med et større udbud af ansøgere vil det jo blive nemmere. Men det er jo kun en fordel for arbejdsgiveren. For ansøgerne har det en mere negativ betydning. Jo flere ansøgere, jo højere vil kravene i stillingsopslaget være. Forstået på den måde, at jo flere ansøgere der er, jo nemmere vil det være at stille større krav, i forhold til hvis der kun var få ansøgere. Det gør jo også, at det er færre ansøgere, som ender med at søge stillingerne, og det gør det jo nemmere for arbejdsgiveren, når der skal udvælges til samtale,« vurderer Bent Danielsen, som fortsætter:

»For ansøgerne betyder det jo på nogen måder, at ens kompetencer og erfaring tæller mere end tidligere. Samtidig vil det også betyde noget for lønnen. Vi har tidligere ansat nye folk, som faktisk har fået højere løn end de HK’ere, som allerede arbejdede i Forsvarsministeriet, selvom de allerede ansatte måske havde samme eller mere erfaring. Det har været nødvendigt for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Sådan var det før. Men det ændrer sig nu. For jo flere der er om buddet, jo sværere vil det være at kræve en høj løn. Så et stort udbud, mener jeg helt klart, vil trykke lønnen.«

Nemmere at være arbejdsgiver
Det synspunkt støtter Domstolsstyrelsens HR-chef Torben Krausing. Han forklarer:

»Det bliver jo nemmere som arbejdsgiver. Der er klart flere ansøgere, og de er mere kvalificerede. Men det betyder jo også, at vi er tilbage til 90’erne, hvor arbejdsløsheden var stor og der var mange ansøgere. Det vil gavne de garvede ansøgere, som har mange kompetencer. Situationen betyder jo også, at som arbejdsgiver så er det mere svært. Det betyder jo, at vi sætter kravene højere end tidligere, for så kan vi indsnævre feltet fra starten. Så kravene vil stige. Og lønnen er jo også noget som påvirkes. Vi har ikke brugt det som en fastholder, men det er klart, at bredt set vil det betyde, at lønnen presses nedad. Jo flere kvalificerede, der er om buddet, jo sværere vil det være for ansøgeren at presse lønnen opad.«

På Roskilde Universitetscenter – RUC, kan universitetsdirektør Peter Lauridsen helt konkret mærke forandringen. Der er flere ansøgere, og de er mere kvalificerede, når RUC slår en stilling op. Han siger:

»Finanskrisen og de mange fyringer i det private betyder jo, at der er et større rekrutteringsgrundlag. Det betyder helt klart, at der kommer flere ansøgere fra det private. Der har altid været nogen, som har søgt stillinger hos os, som kommer fra det private. Men helt konkret så har vi lige haft en sekretærstilling slået op. Og her var der en klar ændring i forhold til sidste år. Der var omkring 110 ansøgere, hvor der normalt ville være omkring 50-60. Og samlet set var en langt større andel af ansøgerne mere kvalificerede og målrettede mod jobbet end før i tiden. Så jo, vi kan mærke det, og vi er ikke engang lønførende i forhold til andre statslige arbejdspladser.«

Ingen grund til bekymring
Men hvis man ser bort fra, at det som ansøger kan blive sværere at søge et nyt job, fordi kravene er højere, så kan man som statslig ansat HK’er tage det roligt. Finanskrisens vinde vil ikke ramme de statslige arbejdspladser – selvom ledigheden stiger markant. Alene i januar steg den med cirka 5000 mennesker, som hovedsageligt blev fyret fra det private arbejdsmarked. Alligevel er jobsikkerheden som statsansat stor. Det billede bekræfter alle de arbejdspladser, som HK Statbladet har kontaktet:

I Skat siger direktør for økonomi og planlægning Karsten Juncher det ganske kort og enkelt:

»Nej, jeg kan ikke forstille mig, at finanskrisens vinde vil koste medarbejdere i Skat.«

Og det samme budskab kommer fra de andre statslige arbejdspladser. Peter Lauridsen universitetsdirektør for RUC, siger:

»Nej, der er ingen grund til at være bekymret eller frygte for sit job for dem, som er ansat på RUC eller på andre uddannelsesinstitutioner for den sags skyld. Kun hvis krisen bliver rigtig omfattende og det tyder intet på lige nu. Det vil være den private sektor, som står for skud, også fremover.«

Hos Domstolsstyrelsen lyder den samme melding fra HR-chef Torben Krausing, som siger:

»Nej, man skal ikke være bekymret, det skal man ikke, der er stor jobsikkerhed indenfor Domstolsstyrelsen for dem, som er der i dag.«

Bent Danielsen, tillidsrepræsentant i Forsvarsministeriet, er også enig:

»Nej, jeg mener ikke finanskrisen rammer os. Sådan som det har været indtil nu, har det jo været det private, som har været ramt. Ofte vil det offentlige i krisetider som nu typisk opleve, at der bliver tilført endnu flere penge for at fremme væksten og holde gang i samfundet. I sidste ende specielt, hvad angår forsvaret, så er det jo et politisk valg. Men jeg mener forsvarsområdet vil have status quo, altså ingen forandringer. Men det afhænger igen af, hvad der sker på det internationale plan, hvor størstedelen af vores aktiviteter jo er. Men jeg mener ikke, HK’erne skal være bekymrede for deres job.«

På vej mod 100.000 arbejdsløse
Ledigheden steg med 5.900 i december sidste år, og i januar er den steget med over 5.000, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I gennemsnit blev 222 mennesker fyret om dagen i januar. Tal fra Danmarks Statistik for december viser, at næsten 60.000 var arbejdsløse. Det svarer til, at 2,1 procent af arbejdsstyrken er uden job. I september 2008 lå arbejdsløsheden på 1,7 procent. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer, at når vi når efteråret, er vi oppe på, at 100.000 personer er arbejdsløse.

Og samlet set taler alle økonomer med én stemme: Danmark er blot i begyndelsen af et gigantisk boom i arbejdsløshed. Det skræmmer selv de mest hårdhudede økonomer, for finanskrisen er kun lige startet. Der går ikke en dag, uden at aviserne er fyldt med overskrifter om finanskrisen. Og det er store, solide virksomheder, som fyrer.