Blinde har bind for øjnene

Af Henrik Stanek

Mens mennesker med nedsat hørelse er den gruppe handicappede, der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet, befinder blinde sig i bunden af skalaen. De er på vej til at blive marginaliseret. Det gælder også i staten, der traditionelt har haft blinde ansat i omstillingen. Men noget tyder på, at der bliver færre af dem. En af forklaringerne er, at staten flytter meget rundt.
»Blinde er afhængige af offentlig transport, så de kan ikke altid rykke med til det nye sted. Desuden er det svært at finde rundt på nye arbejdspladser. Det er det også for seende, men vi har bind for øjnene,« siger Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund.
Kun 30 procent af hans medlemmer mellem 18 og 65 år er i beskæftigelse, og blot hver tiende har et ordinært job. Af disse 200 mennesker er langt de fleste ansat i det offentlige. Et andet stort problem er, at staten køber de billigste omstillingsanlæg.
»Den tekniske udvikling giver os nye muligheder – når teknikken virker. Men regeringen tør ikke sige, at staten skal købe telefonsystemer, som er tilgængelige for handicappede. Statslige arbejdspladser tror, at de kan få det til at fungere hen ad vejen,« siger Thorkild Olesen.
Hans Rasmussen, der indretter arbejdspladser for blinde, genkender billedet.
»Den sidste sag er fra Skat. Blot tre uger før de skulle sætte et nyt system i drift, fik vi at vide, at vi skulle tilpasse det til nogle svagsynede medarbejdere. Det kunne vi ikke nå på så kort tid, for vi skulle både etablere et samarbejde med leverandøren og med medarbejderne,« siger konsulenten fra Blindeinstituttet.
I stedet for dyre lappeløsninger anbefaler han, at man i udbudsmaterialet sikrer sig, at man får et tilgængeligt system.
»Systemet hos Skat er i drift nu, men der gik et halvt år, inden de synshandicappede kunne arbejde,« siger Hans Rasmussen.
Der skal lovgivning til
Politikerne er nødt til at lovgive om, at systemerne skal indrettes, så blinde og handicappede kan bruge dem, mener Thorkild Olesen.
»Det er blevet vanskeligere at finde arbejde til blinde, og falder man ud, er det svært at komme ind igen. Arbejdsgiverne er bange for, at de skal vise for mange hensyn, mens vi bare ønsker at arbejde som alle andre,« siger formanden for Dansk Blindesamfund.
Handicapkonventionen
Den 23. august 2009 trådte FN’s handicapkonvention i kraft i Danmark. Den skaber ingen nye rettigheder, men skal bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og samme rettigheder, som andre mennesker har. Deltagerlandene skal blandt andet tage passende skridt til at ansætte personer med handicap i den offentlige sektor.
Konventionen beskriver mennesker med handicap som personer, der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.

Du finder konventionen her.
I opgangstider betegner færre sig som handicappet
I 2002 og 2005 vurderede knap 20 procent af danskerne mellem 16 og 64 år - næsten 695.000 personer - at de havde et handicap eller et længerevarende problem med helbredet. I 2008 var tallet faldet til 18,6 procent eller 660.000 danskere.
Det viser rapporten »Handicap og beskæftigelse«, som seniorforsker Jan Høgelund fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er medforfatter til.
”Når tallet falder så markant, kan det skyldes, at konjunkturerne var blevet bedre i 2008. Undersøgelsen viser, at 17.000 mennesker med især mindre handicap var kommet i beskæftigelse, og det er muligt, at en del af dem ikke længere oplever, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem,« siger Jan Høgelund.
Jan Høgelund kan ikke sige, om regeringens strategi har haft betydning for, at de 17.000 mennesker med handicap kom i arbejde. Undersøgelsen tyder på, at den generelle fremgang i beskæftigelsen har spillet en væsentlig rolle. Men fremgangen for handicappede var væsentligt mindre end blandt danskere uden handicap.