Handicappede skal gennem et nåleøje for at komme i job

Af Henrik Stanek

Ingen ved, hvor mange handicappede der er ansat på statens arbejdspladser i dag, men der kan være flere på vej. Danmark har med tiltrædelsen af FN’s nye handicapkonvention forpligtet sig til at ansætte mennesker med handicap i den offentlige sektor, og regeringen har afsat 50 millioner kroner til en øget indsats i de kommende år.

Det er også nødvendigt, mener tidligere landsretsdommer Holger Kallehauge. Han sidder i kørestol, er formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, PTU, og medlem af beskæftigelsespolitisk udvalg i Danske Handicaporganisationer.

»Handicappede bliver næsten aldrig kaldt til samtale. I stedet for at skrive om deres handicap i ansøgningen skal de bare dukke op til samtalen og fortælle, hvilke hjælpemidler de har brug for, og hvordan arbejdspladsen kan få den nødvendige støtte. Det plejer at hjælpe,« siger Holger Kallehauge.

Lykkes det den handicappede at blive ansat, glemmer chef og kolleger hurtigt, at han er handicappet. For handicappede løser deres opgaver lige så godt som kollegerne, lyder Holger Kallehauges erfaring.

»Problemet er, at arbejdsgivere ikke kan vente to måneder på de nødvendige hjælpemidler til den handicappede medarbejder.«

Holger Kallehauge fortæller om en kontorchef, som gerne ville ansætte en stærkt synshandicappet studentermedhjælper, når han blev kandidat, men da det kom til stykket, ville kontorchefen ikke vente på, at den unge mands kommune fik fremskaffet et hjælpemiddel.

»Jeg spurgte den ansvarlige politiker, om hun ville i Ekstra Bladet. Det ville hun ikke, så i løbet af få dage havde den unge mand sit hjælpemiddel. Hvis der ikke er nogen til at skubbe på, er det let for personalecheferne at vælge en anden ansøger.«

Isbryderordningen bruges næsten ikke
Handicappede kæmper også med fordomme, mener Holger Kallehauge, der selv fik job i en tid med mangel på dommere.

»Mange medarbejdere bliver i et ministerium et helt liv. Derfor tænker personalechefen, at det er bedre at sortere handicappede ansøgere fra med det samme, for gad vide om ikke de har mange sygedage? Han kan også være bange at blive beskyldt for at diskriminere, hvis han fyrer en handicappet. Den handicappede ansøger skal overbevise ham om, at han ikke skal græde mere over at fyre ham end andre,« siger Holger Kallehauge.

Nyuddannede med et handicap kan blive ansat med løntilskud i op til 12 måneder, så de får tid til at vise, at de kan løse opgaverne. Faktisk blev isbryderordningen skabt på initiativ af Holger Kallehauge i begyndelsen af 1990’erne, men meget tyder på, at den er gået i glemmebogen. Blot 17 benyttede sig af den i 2008. Året før var det 12, og i 2006 lød tallet også på 17.

»I modsætning til almindelige job med løntilskud kan isbryderordningen bruges fra første dag, den handicappede er ledig. Handicappede kan også få en personlig assistent med på jobbet, og vi bevilger hjælpemidler og arbejdsredskaber. De ordninger bruges heller ikke nok, men især isbryderordningen står i stampe,« siger faglig leder Bente Ellegaard fra Specialfunktionen Job og Handicap i Beskæftigelsesregion Syddanmark, der rådgiver jobcentre om ordninger for handicappede.

Hun vil slå et slag for ordningerne over for jobcentrene og prøver også at få uddannelsesinstitutioner til at tænke på handicappede i slutningen af studiet frem for blot at slippe dem.
»Vi samarbejder med SU-styrelsen og har haft studievejledere på kursus, så vi kan bygge bro over til jobcentret,« fortæller Bente Ellegaard.

Få søger med fortrinsret
Som noget særligt i staten kan handicappede søge et job med fortrinsret, og hvis de er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, skal arbejdsgiveren indkalde dem til samtale. Men heller ikke den ordning bruges ret tit.

»Det skyldes måske, at de handicappede ikke kender den. Men der er også mange med et usynligt handicap, som de måske ikke magter at fortælle om,« siger fuldmægtig Charlotte Behrend fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Hun klandrer nærværende artikel for at falde i samme grøft, som mange andre der skriver om handicappede: De tager udgangspunkt i de bibelske handicap - blinde, døve og spedalske. Men der er langt flere handicappede end dem, vi traditionelt tænker på.

»Der er måske 10.000 blinde, døve og kørestolsbrugere i den erhvervsaktive alder. Hvis vi også får de psykisk syge og dem med dårlig ryg, whiplash, ADHD og ordblindhed i job, når vi langt,« siger Charlotte Behrend.
Mens næsten 37 procent af alle med handicap har en offentlig arbejdsgiver, er det kun tilfældet for knap 32 procent af de ikke-handicappede. Det viser en rapport, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgav i 2006. Men der findes ikke tal på, hvor mange staten beskæftiger.
»Vi skelner kun mellem handicappede og ikke-handicappede, når de søger et job med fortrinsret, for vi har ikke en kvote, vi skal opfylde. Det har man i nogle lande, men i Danmark er det frivilligt, om handicappede vil bruge fortrinsretten eller sælge sig selv på sine kvalifikationer som alle andre,« siger Charlotte Behrend.

Ni initativer fra regeringen
I foråret 2009 præsenterede regeringen ni initiativer, som skal gøre det lettere at kombinere et liv med handicap med et job.
»Personer med handicap er en værdifuld arbejdskraft på lige fod med alle andre. Nogle kan arbejde mange timer om ugen. Andre færre. Nogle har brug for hjælpemidler. Andre kan klare sig uden. Uanset, hvilken gruppe man tilhører, er det spild af menneskelige resurser, når personer med handicap ikke får muligheden for at arbejde,« sagde beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ved præsentationen.
Der er afsat 50 millioner kroner til projektet, men umiddelbart er der ikke planer om en særlig indsats over for statslige arbejdspladser.
»Vi har ikke sat kampagnen i gang endnu. Det sker løbende over de næste år for de forskellige initiativer, og først da beslutter vi, om vi skal koble Personalestyrelsen på. Det kan man sagtens forestille sig, at vi gør, men lige nu er det hverken besluttet eller ikke besluttet,« siger Charlotte Behrend.
Det vil være en rigtig god ide at yde en særlig indsats over for statens arbejdspladser, mener faglig sekretær Tina Green fra HK/Stat.
»Staten har fokus på danskere med anden etnisk baggrund end dansk med måltal og aftaler mellem overenskomstparterne om at ansætte et vist antal elever. Men handicappede? Nej!«
HK/Stat har også et ansvar for at informere mere om mulighederne for job og karriere for handicappede.
»Samarbejdsudvalgene må drøfte, hvordan personalepolitikken tager højde for handicappede medarbejdere, og om arbejdspladsen efterlever det. Det er ikke nok med fine ord. Det er ingen undskyldning, at der ikke er tale om en stor gruppe mennesker, for det er et samfundsmæssigt problem, at de bliver overset,« siger Tina Green.

Vejen til at få flere i job
Regeringen sætter ni indsatser i gang for at få flere handicappede i job på både det private og det offentlige arbejdsmarked:

1. Samtaleguide til medarbejdere på jobcentre
2. Innovatører giver råd og vejledning til virksomheder
3. Indsats for førtidspensionister, der ønsker at arbejde
4. Inspirationsbank skal bringe gode eksempler frem
5. Informationsindsats målrettet personer med handicap
6. Medarbejderne på jobcentrene skal kende de kompenserende ordninger bedre
7. Informationskampagne om lov om forbud mod forskelsbehandling
8. Ny viden om jobcentrenes hjælp til læse-/stavesvage og ordblinde
9. Ny viden om handicapindsatsen

Læs mere her

Og læs også her