Mange er skeptiske over for sundhedsforsikringer

Af Rosa Middelboe

En del HK’ere vil gerne have en sundhedsforsikring, som betales via træk i bruttolønnen. Men lige så mange betakker sig, og hver femte er i tvivl. I HK/Stats undersøgelse om medlemmernes sundhed på arbejdet svarer helt præcist 38 pct. ja-tak til en sundhedsforsikring. 40 pct. siger klart nej , og 22 pct. svarer ’ved ikke‘.

Lidt anerledes ser det ud, når man spørger til den generelle holdning. Her er 45 pct. positive eller meget positive (dog er kun 11 pct. meget positive), men kun 23 pct. er negative eller meget negative. 31 pct. svarer enten `hverken eller? eller `ved ikke`.

De yngste mindst skeptiske
Man kunne ellers godt forestille sig, at det var omvendt: At mange principielt er modstandere af et øget privatisering, men alligevel siger ja til forsikring, når det kommer til dem selv. For hvem vil være en af de sidste idealister, der skal `nøjes`med det offentlige?

Det er værd at bemærke, at næsten hver tredje ikke har en klar holdning. Sandsynligvis et tegn på, at det stadig er usikkert, hvilke konsekvenser udbredelsen af sundhedsforsikringer har. Nogle mener, de er et harmløst – eller ligefrem nødvendigt – supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Andre at de undergraver det eksisterende system. Det er ingen hemmelighed, at HK hælder til den sidste holdning.

De ældste er mindst forsikrede
Sundhedsforsikringer er efterhånden vidt udbredte i det private erhvervsliv. Ifølge Ugebrevet A4 har 58 pct. af de privatansatte en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Og jo bedre løn, des støre chance for en sundhedsforsikring.

Anderledes ser det ud i staten, hvor kun hver tiende i HK/Stats undersøgelse har en sundhedsforsikring via sit arbejde. Eller rettere sagt: Hver tiende ved, at vedkommende har en. Otte pct. ved ikke, om det er tilfældet. Der er stor forskel på mænd og kvinders forhold. Hele 26 pct. af den lille gruppe mænd i undersøgelsen har efter eget udsagn en forsikring via jobbet, hvilket kun gælder for 7 pct. af kvinderne.

Alderen er tilsyneladende også udslagsgivende for, om man bliver tilbudt en forsikring: Kun to pct. af de ældre har en sundhedsforsikring, mens det er 11-14 pct. i de øvrige aldersgrupper. Tankevækkende, fordi det nok især er de ældre medarbejdere, der kan få brug for behandling.

Blandt de ældste er der bemærkelsesværdigt nok flest, der ikke ved, om de har en forsikring. Hver fjerde over 61 svarer `ved ikke`, mod kun 2-7 pct. i de øvrige aldersgrupper.

Formand maner til solidaritet
Formand for HK/Stat, Thora Petersen, er imod sundhedsforsikringer, fordi de følger et usolidarisk princip: Kun folk, der har råd eller som har en arbejdsgiver, der betaler, kan få behandling på privat klinik eller hospital.

»Hvad så med dem, der er uden for arbejdsmarkedet? Børnene, de arbejdsløse, de langtidssyge og pensionisterne?« spørger Thora Petersen, der meget hellere vil have forbedringer af det offentlige sundhedsvæsen, som gavner alle borgere.

De private sundhedsforsikringer koster ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) staten en halv milliard i tabte skatteindtægter om året.