De følsomme trives på kontoret

Af Rosa Middelboe

Ofte er særligt sensitive mennesker beskæftiget med kreative fag, forskning og socialt arbejde. Men der kan meget vel være mange særligt sensitive på statens kontorer og laboratorier, siger Lise August, der er den danske ekspert udi særlig sensitivitet. Her kommer hendes bud på, hvordan de sensitive klarer skærene og de mange stimuli i disse omskiftelige tider.

Lise August er ekspert i særligt sensitive personer. Tror hun, at der er mange særligt sensitive på statens kontorer?

»Der er forskellige typer af særligt sensitive. En mindre gruppe er nyhedssøgende, og blandt dem er der fx mange forskere og kunstnere, men den største gruppe er mere forsigtige, og de finder det tiltalende, at der er en forudsigelig orden og nogle retningslinjer. Det opleves som sikkert. Ofte er rutiner jo kommet, fordi det er den bedste måde at gøre arbejdet på. For særligt sensitive er det tilfredsstillende, at arbejdet glider gnidningsfrit og effektivt.

Derfor tror jeg, at særligt sensitive egner sig til og trives med administrativt arbejde,« siger Lise August og forklarer:
»De elsker arbejde, hvor de kan følge faste procedurer, gennemtænke tingene og udføre opgaverne på en kontrolleret måde. Nogle af mine klienter har haft jobs, hvor de havde kontakt med mange mennesker, men kørte ned på det. Jeg har rådet dem til fx at søge et HK-job i staten. Der trives de bedre, fordi der er nogle overskuelige rammer, hvori de kan udfolde deres kreativitet.«

Innovative i faste rammer
Ofte hører man rutinearbejde omtalt som kedeligt eller mindre prestigefyldt. Men for særligt sensitive er mangel på rutiner tværtimod hæmmende.

»Jo klarere rammerne er defineret, des nemmere kan man undgå den overvældelse, som gør, at ens resurser ikke er tilgængelige. Det kan lyde paradoksalt, men for særligt sensitive er veldefinerede rammer en forudsætning for fornyelse.«

Ofte må rutinerne i staten imidlertid brydes op for at skabe mere hensigtsmæssige arbejdsgange. Man taler meget om medarbejderdreven innovation og Lean i disse år. Og her har de særligt sensitive virkelig noget at bidrage med, siger Lise August.

»De er guld værd, fordi de ofte sporer sig lynhurtigt ind på, hvor man spilder resurser, tid og energi i en organisation. De er sensitive over for rod og stræber efter at ordne forholdene omkring sig. De kan anskue en sag fra mange vinkler.«

Hvordan kan de særligt sensitive i staten stå imod strabadserne, når endnu en omstrukturering sætter sit pres på deres følsomme sind?

»Mange bliver udmattede, hudløse og drænet for energi. Det er en stor hjælp at vide, at man er den værste udgave af sig selv under sådanne vilkår. Man skal huske at anerkende sine kvaliteter. Man skal ikke vende det indad og tro, at man aldrig kommer til at fungere optimalt igen.«

Råd til særligt sensitive
Udover organisationsforandringer og krav om effektivitet, fleksibilitet og fornyelse, er storrumskontorer og sagsbunker velkendte vilkår for de fleste statsansatte. Og særligt sensitive bliver ikke så underligt særligt påvirkede af den slags. Hvordan kan man bedst indrette sig på de arbejdsvilkår, man nu engang har?

»Første skridt er at finde ud af, hvilken type særligt sensitiv man er. Nogle er især fysisk sensitive og bliver påvirket af varme, kulde og lugte. Andre er overvejende socialt sensitive og følsomme over for dårlig stemning og en hård tone. Er man ideologisk sensitiv og samtidig socialt sensitiv, tager man kampe på andres vegne. Man er god til at forstå problematikker på arbejdspladsen, og man er en god diplomat. Der er mange tillidsrepræsentanter, der har denne profil,« siger Lise August.

Næste skridt er at formidle sine karakteristika klart og direkte, idet man er bevidst om, at man har sine kvaliteter, og at de kommer bedst til udtryk under bestemte forudsætninger. Man skal ikke være en undskyldning for sig selv, men kommunikere, hvilke behov man har og hvordan man bedst trives, siger Lise August:
»En mand, som var yderst velegnet til sit job, blev rykket ud i et storrumskontor. Hans koncentration blev nedbrudt, han mistede sin skarphed og kunne ikke længere udvikle sine strategier.«

Manden opsøgte Lise August, fordi han ville skilles.

»Han var en venlig mand, der ikke ville være vred på sin arbejdsplads. Han troede, han havde problemer i ægteskabet. Men det var vilkårene på arbejdet, der gav problemer. Da han fik en hjemmearbejdsplads og andre arbejdstider, tænkte han ikke længere på skilsmisse.

Ikke nogen sygdom
Historien endte altså lykkeligt både i privatlivet og på jobbet, men Lise August ved, at ikke alle chefer er lydhøre over for medarbejdere, der giver udtryk for deres behov for ro og orden. En klient oplevede en leder, der hånligt kaldte medarbejderens tale om særlig sensitivitet for selvdiagnostik. Men Lise August understreger, at der naturligvis ikke er tale om en diagnose, eftersom det slet ikke er sygeligt at være særligt sensitiv.

Hendes råd lyder, at man kun skal bringe emnet op på sin arbejdsplads, hvis man mener, at man vil møde forståelse og respekt.

Hvis det ikke er muligt at ændre på fysiske forhold eller arbejdsgange, kan man overveje, om man kan ændre sine egne rutiner. En kvinde blev fx meget påvirket af menneskemylderet i metroen og var derfor allerede stresset fra morgenstunden.

Derfor indførte hun en kort pause, hvor hun ’afstimulerede‘ sig selv, inden hun gik i gang med arbejdet.

Fordele ved følsomhed
Hvilke ulemper og fordele er der ved at være særligt sensitiv som administrativ medarbejder i staten, når man fx sidder med en kæmpe bunke sager?

»Det er meget belastende for særligt sensitive, som stiller utroligt høje krav til sig selv. Man holder ikke af at være forsinket! Derfor er mange særligt sensitive vant til at anstrenge sig. Hvis de ikke bliver forstyrret, kan de komme i arbejdsflow og nå meget på kort tid. Det er også en vigtig kvalitet at kunne se en sag fra mange vinkler og tænke sig godt om, inden man træffer en beslutning.«

Hvordan undgår man stress, når ens høje ambitionsniveau ikke harmonerer med vilkårene?

»Det kan være en fordel ikke at have bunkerne liggende synligt; så kan man bedre både fysisk og mentalt tage en ting ad gangen. Det er vigtigt at give sig selv rimelig feedback. Man skal undgå at internalisere (overtage andres holdninger og tanker som sine egne, red.) sine vilkår. Man gør, hvad man kan, under de givne vilkår,« siger Lise August.

Du kan se en udvidet version af den sensitive profil på www.sensitiv.dk

Lær at leve godt med sensitiviteten

Mange oplever deres særlige sensitivitet som en hæmsko, men der er ingen grund til at se sin følsomhed som en fjende. På Lise Augusts hjemmeside www.sensitiv.dk kan du få inspiration til, hvordan du kan forholde dig positivt til din sensitivitet.

Du kan også læse Elaine Arons selvhjælpsbog »Særligt sensitive mennesker« (Borgens Forlag, 2008). Den kan lånes på biblioteket.

Seminar om særligt sensitive
27. marts kommer ’gudmoderen‘ til begrebet særligt sensitive, Elaine Aron, til Danmark og holder seminar i Sct. Annæ Gymnasiums festsal i København. Den danske psykolog Lise August holder derpå oplæg om særligt sensitives resurser. Du kan læse mere om arrangementet her og købe billet her.