Lykkelige laboranter
De godt 1100 laboranter i HK/Stat er den medlemsgruppe med det absolut bedste psykiske arbejdsmiljø. Det viser en ny undersøgelse, hvori laboranterne klarer sig bedst af alle statslige grupper.
Af Karsten Kjærgaard Jensen
Lavt arbejdstempo, godt helbred, lav stress og få konflikter mellem arbejds- og familieliv. Det er ord, som mange laboranter kan nikke genkendende til. I hvert fald hvis man skal tro Tage Søndergaard Kristensen, der har forsket i psykisk arbejdsmiljø siden 1976 og netop har offentliggjort en stor undersøgelse af HK-medlemmernes psykiske arbejdsmiljø.
Undersøgelsen er foretaget blandt næsten 2000 HK-medlemmer og er inddelt i ti temaer, såsom ”socialt fællesskab”, ”anerkendende ledelse” og ”arbejdsglæde”. Bag temaerne ligger en yderligere inddeling i 24 dimensioner, der omfatter undersøgelse af fx rollekonflikter, indflydelse og udviklingsmuligheder på arbejdspladsen. Undersøgelsens deltagere har vurderet hver enkelt dimension på en skala fra 1 til 100.
Der kan godt være tryk på
I undersøgelsens konklusion fremhæves laborantgruppen som den gruppe af statsansatte HK-medlemmer, der overordnet set har det bedste psykiske arbejdsmiljø. Især kan laboranterne glæde sig over et mere moderat arbejdstempo og mindre stress end andre medlemsgrupper. Men kan laboranterne på Statens Seruminstitut (SSI) genkende undersøgelsens konklusioner?
»Både og,« siger Karin Malmberg, laborant på SSI.
»Der er tryk på hele tiden, og man kan godt opleve at komme bagud på enkelte områder, så jeg vil ikke sige, at arbejdstempoet er lavt,« siger hun.
»Man skal tænke på, at der er mennesker i den anden ende,« fortsætter Karin Malmberg, og bliver suppleret af tillidsrepræsentant på SSI, Joan Hindsgaul-Nissen:
»Der står læger og patienter på hospitalerne og venter på vores resultater, inden de kan komme videre, det har man hele tiden i baghovedet.«
6 morgen til 6 aften
Karin Malmberg kan dog godt genkende gruppens høje karakterer i forhold til få konflikter mellem arbejde og familie.
»Jeg har aldrig haft problemer med at få familielivet til at hænge sammen. Jo, i 1960erne, da der var A-influenza, der arbejdede jeg fra 6 morgen til 6 aften – men der var jeg også 18-19 år, der betød det ikke så meget,« griner hun.
»Men jeg hører da ofte om nogle af de unge med familier, der klager over, at de har for lidt tid, så de vil måske svare noget andet. På den anden side har vi flekstid og masser af muligheder for selv at planlægge vores arbejdstider, så vi har meget frie rammer, hvad det angår.«
Undersøgelsen påpeger også, at laboranternes ledelse er dygtig til at håndtere forandringer og lade medarbejderne få indflydelse. Det genkender Karin Malmberg også.
»Ledelsen fungerer rigtigt godt de fleste steder på instituttet,« siger hun og giver et eksempel:
»Vi har mange gentagne skrue- og klikbevægelser i vores arbejde - jeg har fx netop fået godkendt en arbejdsskade i hænderne på grund af den slags bevægelser. Det er en meget normal arbejdsskade herude, men ledelsen har altid gjort en hel masse for et bedre arbejdsmiljø. Vi kan stort set få alle de hjælpemidler, vi vil have, hvis vi kommer til ledelsen med problemer,« siger Karin Malmberg.
Trivsel med få og enkle midler
Joan Hindsgaul-Nissen er ikke overrasket over laboranternes gode resultater i undersøgelsen. Hun mener, at SSI er kendt som en attraktiv arbejdsplads.
»Vi har haft flere laboranter, der er søgt væk for senere at vende tilbage igen. For selv om lønnen er lavere her end andre steder, så har vi nogle andre værdier og en helt anden mulighed for at påvirke sin arbejdsplads,« siger tillidsrepræsentanten, der ikke er i tvivl om, at det gode sammenhold og sociale aktiviteter efter arbejdstid er en stor del af grunden til laboranternes gode psykiske arbejdsmiljø.
»Vi har været igennem et længere trivselsprojekt, som der er kommet en masse godt ud af. Fx er der oprettet en løbeklub og folk er begyndt at tage egne bøger og blade med og bytte indbyrdes. Så pludselig står man midt i en samtale om en god bog med én, man ellers aldrig snakker med. Det er hyggelig trivsel på tværs af afdelingerne og med få, enkle midler, der ikke koster noget.«
Frie arbejdstider
Laboranterne på SSI har også mulighed for massage og fysioterapi, at gå i fitnessrum eller til cafémøder med foredrag af folk som Hjerne-Madsen. Endelig er laboranternes frie arbejdstider og det brede spektrum af ansatte, der er på SSI, også et attraktivt plus.
»Vi har mange fleksjobbere ansat. Nogle har aftaler om at gå ti minutter før tid hver dag, så de kan nå at hente børnene, og en delvis sygemelding er ikke noget, der bliver kigget skævt på herude. Vi har ansatte med arbejdsskader på nedsat tid, vi har folk i arbejdsprøvning og vi har døve medarbejdere ansat. Det viser, hvor bredt vi er i stand til at favne herude.«
Endelig gør SSI også en dyd ud af at overholde en moderne arbejdsplads´ mange politikker.
»Det kan altid blive bedre, men mit indtryk er, at de politikker, vi har om fx mobning, kost eller stresshåndtering, de bliver i det store hele efterlevet,« siger Joan Hindsgaul-Nissen.
Ifølge hende er det en kombination af alt dette, der gør, at SSIs medarbejdere er meget trofaste overfor stedet.
»Folk bliver her i rigtig mange år. 40-års jubilæer er næsten snarere reglen end undtagelsen herude – jeg mener, vi havde otte 40-års jubilæer i 2009, og der kommer vist lige så mange igen i 2010,« slutter hun.
Læs også her
Oprettet: 20.01.10, kl. 10.44
Redigeret: 29.01.10, kl. 07.48 af Bettina Hilbert Madsen
Gode muligheder for selv at planlægge arbejdstiden er et plus på Statens Seruminstitut, mener Karin Malmberg.
Ophavsret
Udgivet <20.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
