Du er her: hk.dk > Stat > HK Statbladet > Artikel-arkiv > juni 2008 > Vi vil ha’ mening i galskaben



Vi vil ha’ mening i galskaben

En ny trend på arbejdsmarkedet er at skabe mening i jobbet. Og det er der brug for – hver femte HK’er i staten har det seneste år søgt andet arbejde eller skiftet job, fordi det nuværende ikke var meningsfuldt nok.

Af Mirjam Røgeskov

Det giver mening at tale om mening i arbejdslivet. Hver femte statsansat HK’er har nemlig søgt andet arbejde eller skiftet job indenfor det sidste år, fordi de ikke synes, arbejdet var meningsfuldt.

Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt 483 HK’ere i staten af Capacent Epinion for HK/Statbladet med en svarprocent på 41.

Og at finde sig et andet arbejde, hvis det nuværende ikke er meningsfuldt, synes at blive stadig mere almindeligt, mener sociolog Jannie Noer, seniorkonsulent i Capacent. Hun har sammen med sociolog Rikke Dalsted undersøgt emnet.

»At arbejdet er meningsfuldt spiller en stor rolle for fastholdelsen af medarbejderne. Vi skal have lyst til det, vi laver og skal også have noget personligt ud af det. Medarbejderne er ikke så loyale som før i tiden, og det er derfor vigtigt, at arbejdspladserne fokuserer på at skabe mening i arbejdslivet,« fortæller Jannie Noer.

Man kan miste gnisten

Men det er bestemt ikke kun for virksomhedernes skyld, meningen er vigtig.

»Hvis medarbejderen affinder sig med et meningsløst arbejde går man i stå, mister gnisten og håber, at livet giver mere mening derhjemme. Man køber måske en lottokupon og håber, at det kan give en mere meningsfyldt tilværelse, hvis man vinder. Livet går langsomt i stå, man er trist, trykker sig selv ned, og det kan ende med, at medarbejderen får en depression. Så det er med at komme i gang med at få skabt noget mening,« siger Ib Ravn, lektor ved Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han har beskæftiget sig med det meningsfulde arbejde og er sammen med to kolleger ved at lave forarbejdet til et større forskningsprojekt om emnet.

»At forske i mening er relativt nyt, så det er svært at sige, om det er meningsløsheden, der skaber et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller omvendt. Men de to ting hænger formentligt sammen,« mener Ib Ravn.

Han mener, at man kan se spor, der peger mod, at det at skabe mening i jobbet er en ny tendens på arbejdsmarkedet.

»Det er det, medarbejderne vil have. Arbejdet skal være spændende, vigtigt og skabe værdi i verden. Især for de unge er det meget væsentligt, at arbejdet skal have et større formål,« fortæller Ib Ravn.

God mavefornemmelse

Og lad os så lige finde ud af, hvad mening i jobbet egentlig er.

»Vi oplever mening, når vi bruger vores særlige styrker og talenter til at yde et vigtigt bidrag i et produktivt fællesskab. Og derigennem skaber vi værdi i verden omkring os, fordi vi fremmer kunders og brugeres livskvalitet,« mener Ib Ravn.

Jannie Noer tilføjer, at mavefornemmelsen afslører, om man har mening i sit arbejdsliv.

»I undersøgelsen fandt vi ud af, at det i høj grad er de hverdagsnære oplevelser, der giver mening i arbejdslivet. Altså de gode sociale relationer, at ens kompetencer bliver brugt, og man føler, arbejdet gør en forskel,« fortæller Jannie Noer.

Det er de statsansatte HK’ere enige i. Således svarer langt størstedelen i den nye undersøgelse, at et meningsfuldt arbejde er et, som gør en forskel for virksomheden og borgerne, hvor man bliver udfordret og har et godt forhold til kollegerne. En del længere nede på listen mener 53 pct., at arbejdet er meningsfuldt, fordi de tjener penge.

HK’erne gør en forskel

At det er afgørende for HK’erne at føle mening i det, de laver, er tydeligt i undersøgelsen. Hele 86 pct. mener nemlig, det er vigtigt for dem, at jobbet er meningsfuldt. Hver syvende mener, det er lidt vigtigt.

Og det er da også rigtigt mange af HK’erne, nærmere betegnet 91 pct., som oplever, at der overvejende er mening i deres arbejde. Begrundelsen for al den mening stemmer godt overens med de faktorer, HK’erne synes, et meningsfuldt job skal indeholde. Hele 82 pct. har et meningsfuldt arbejde, fordi de gør en forskel for virksomheden, borgerne eller kollegerne.

»Det er meget essentielt i vidensamfundet at stille sig selv spørgsmålet: hvad skal mit bidrag være? Folk udenfor arbejdspladsen skal nemlig have brug for mit arbejde, og det skal skabe en værdi i samfundet,« forklarer Ib Ravn.

Kigger man videre på begrundelserne for HK’ernes meningsfulde arbejde synes to ud af tre, at de bliver udfordret og 62 pct. finder jobbet meningsfuldt, fordi de ved, hvad arbejdet bliver brugt til. Kun hver tredje finder det meningsfuldt på grund af pengene.

De syv pct., som ikke oplever, at jobbet overvejende giver mening siger, det først af alt er fordi, de ikke bliver udfordret og ikke gør en forskel for virksomheden, borgerne eller kollegerne. Hver tredje i den gruppe synes ikke, de kan bruge sig selv i arbejdet og hver femte tjener ikke nok til, at jobbet giver mening.

Kan blive mere meningsfuldt

Men selvom et klart flertal siger, deres job overvejende er fuld af mening, er der stadig plads til forbedring. Således svarer 62 pct., at deres arbejde godt kan blive mere meningsfuldt. Og spørger man, om dele af arbejdet er meningsløst, mener hver tredje, at det er tilfældet.

Vi skal jo heller ikke glemme, at hver femte statsansat HK’er faktisk har skiftet eller søgt andet arbejde, fordi der ikke var mening nok i det, de foretog sig på jobbet. Når vi nu har slået fast, at det er yderst nødvendigt at snakke om mening i arbejdet, må vi også se på, hvad man kan gøre for at skabe mere mening.

Oprettet: 25.06.08, kl. 08.34

Redigeret: 25.06.08, kl. 21.19 af Bettina Hilbert Madsen

»Der er fire steder at tage fat:

  1. Den enkelte medarbejder skal opdage og udvikle sine evner mere.
  2. Medarbejderen skal finde ud af, hvilket bidrag man kan yde, og arbejdet skal tilpasses, så de kan yde et unikt bidrag.
  3. Muligheden for faglige og sociale relationer skal forbedres på arbejdspladsen – vi udretter noget vigtigt sammen.
  4. Og til sidst, skal arbejdspladsen skabe mere værdi for brugerne – det vil sige, service eller produkter, der dækker menneskers reelle behov,« fortæller Ib Ravn.

Kvalitet = mening

Og hvordan gør man så lige det? Ib Ravn foreslår fire metoder, som tager fat på en eller flere af de førnævnte indsatsområder.

Den første er gennem den anerkendende tilgang, hvor fokus er rettet på de ting, der fungerer på arbejdspladsen. Her ser man i fællesskab på, hvad vi egentligt vil med vores arbejde, og hvor arbejdspladsen skal koncentrere sin indsats, så den skaber mere værdi for sin omverden samt bedre kvalitet.

»Det giver en langt større tilfredsstillelse at producere noget kvalitet. Det handler om ikke at sjuske med tingene, for i det lange løb giver det en følelse af meningsløshed,« siger Ib Ravn.

Lederen kan også inddrage spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne føler, der er mening i deres arbejde gennem coaching i MUS-samtalerne.

»Når medarbejderen besvarer spørgsmål som ’hvad er jeg god til?‘og »hvad vil jeg bidrage med på arbejdspladsen?‘, begynder hun at tænke over meningen og få afdækket sine muligheder,« uddyber Ib Ravn.

Snak med kollegerne

Men der kan også være en god pointe i at tale om mening i arbejdslivet uden chefens indblanding. Det kan man gøre gennem faciliteret kollegasparring. Her går det ud på, at kollegerne snakker om mening og spørger til hinanden – hvordan får vi brugt os selv mere?, bragt vores talenter mere i spil? og bidraget til mere? I en gruppe kan man lave en øvelse, hvor man eksempelvis hver især samler eksempler fra hverdagen på, at spørgsmålet om mening i arbejdslivet overhovedet er relevant, hvorefter man snakker om det i fællesskab.

»Når chefen ikke er der, giver det mere frihed til snakke ærligt om drømme og ønsker. Bare det at stille spørgsmål om mening er meningsfuldt og kan hjælpe og udfordre medarbejderne,« forklarer Ib Ravn.

Den sidste metode handler om at skabe mening gennem de mange møder, arbejdspladsen holder. En simpel måde til det er at sikre, at alle medarbejdere bidrager til mødet. Det kan man fx gøre ved at drøfte dagsordenpunktet med sidemanden i fem minutter og herefter ganske kort sige, hvad man er kommet frem til.

»Det skulle fremme både den enkeltes oplevelse af at bidrage til mødet, og at man sammen har udrettet noget fornuftigt. Det er jo gennem møderne, at fællesskabet og den fælles forståelse af, at vores arbejde er vigtigt bliver tydeliggjort. Er møderne ikke interessante eller engagerende, giver det en følelse af meningsløshed i arbejdet,« tilføjer Ib Ravn.

Delt ansvar

Og ansvaret for,at arbejdet er meningsfuldt – det er delt.

»Ledelse er grundlæggende for et meningsfuldt arbejde. En leder, som er vejledende, aktivt lyttende og forstår medarbejdernes værdier, kan sætte rammerne for, at arbejdet kan blive mere meningsfuldt. Men ansvaret ligger ikke kun hos lederen. Det sætter også krav til medarbejdernes selvrefleksion, for de skal være klar over, hvad de vil efterspørge hos lederen og i arbejdet, da det er meget individuelt, hvad der er meningsfuldt,« fortæller Jannie Noer.


Ophavsret

Udgivet <25.06.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.