Jeg begynder på mandag....

Livsstilsændringer kender ikke til ugedage. Det handler om noget mere grundlæggende. Mød Ingrid Videbech, der kender alt til forsætter om fx at slanke sig – og endog har skrevet en bog om det

Ny uddannelse, nyt udseende, nyt velvære. Det og meget mere fik Ingrid Videbech i tilgift, da hun opgav at tro, at livsstilsændring er ikke noget, man kan skemasætte til at starte mandag i næste uge. Den starter nu – og den starter med et godt langt kig på ens hidtidige liv.

Det begyndte tilbage i de små klasser, hvor Ingrid gruede for årets sundhedstjek.

»Vi fik en lyserød seddel, hvor der stod vores højde og vægt. Den kunne man vise til veninderne eller stikke i lommen og skynde sig væk. Jeg gjorde det sidste, for jeg følte mig meget tyk og grim,« siger hun.

Og fornemmelse af at være udenfor forplantede sig. Hun oplevede mobning fra både lærere og kammerater, husker hun.

Drenge var nogen, hun kun hviskede om med sin hest, for de var ikke en del af hendes virkelighed.

»Jeg kunne bruges til at aflevere kærestebreve mellem mine veninder og de drenge, de var interesserede i. Selv fik jeg først en kæreste, da jeg tabte mig som stor teenager.«

Ingrid Videbech erkender, at tykkelsen måske ikke havde noget at gøre med drengenes manglende interesse. Hun har set masser af tykke piger og kvinder have kærester. Men selv var hun overbevist om, at ingen – og allermindst hende selv – kunne elske en pige dækket i fedt.

Den vigtige Lykkebog

Og det var hvad, det handlede om: Evnen til at elske sig selv. Og være til stede her og nu, så hun kunne mærke sig selv.

»Det er et problem, når man bruger overvægten til at forklare, hvad der sker i ens liv. Det bliver en undskyldning, der kan dække over alt – og det er sjældent reelt.«

I dag er de tanker ikke længere en del af hendes virkelighed. Hun holder af sig selv. Og forventer respekt og accept fra andre.

Ved siden af tekrusene ligger det håndgribelige bevis: Den bog, hun har valgt at skrive om, hvordan hun vendte sit eget liv rundt ved endelig at tage sig selv alvorligt, og ikke vente til næste uge, før hun ville begynde at ændre på tingene.

Ansvaret for hendes egen lykke betød fx, at hun sagde sit job op for at tage konsekvensen af, at det hun brændte for, var at hjælpe andre. Derfor uddannede hun sig som uddannelses- og erhvervsvejleder og er nu ved at blive hypnose-terapeut.

Den nye ansvarlighed betød også godt 30 kilo mindre på vægten, daglige løbeture og hendes egen lille bevægelse for mere smil i Århus og omegn.

»I min Lykkebog skriver jeg alle de gode ting, jeg oplever eller tænker i løbet af en dag. Fx alle de smil og hilsner jeg fanger på morgenløbeturen,« siger Ingrid Videbech.

»Jeg har en regel om at smile og sige godmorgen til mindst tre personer, mens jeg løber. Måske vil de så igen smile til andre – og så er der startet en bevægelse.«

Hun smiler. En kvinde, der endelig har fundet sit værd og sin plads efter mange års søgen.

Det startede med massage

Det hele startede med en smertefuld bækkenløsning. Under sin sidste graviditet for 13 år siden tog Ingrid Videbech nemlig en del på, og sammen med de ekstra kilo, som allerede var der, gav bækkenet efter.

Hendes læge opfangede hurtigt, at den unge mor var ved at segne under presset fra smerter, et lille barn og job. Han henviste til en diætist og en fysioterapeut, og det blev en omvæltning for Ingrid Videbech.

»Den omsorg, jeg fik fra de to, betød, at jeg for første gang begyndte at forholde mig til min krop uden at hade den. Jeg kunne pludseligt mærke den og begyndte at forstå, at jeg skulle behandle den – og dermed mig selv – som jeg ville behandle en god ven, én jeg kun under alt det bedste.«

Hun begyndte samtidig at skrive sine indtryk ned. Hvornår havde hun brug for mad? Hvad betød det for hende at sidde med et stykke wienerbrød en dag, hvor hun var ked af det eller stresset?

Langsomt begyndte aha-oplevelserne. De søde, fede ting blev brugt som trøst, fandt hun ud af.

Erkendelserne gjorde hende så klarsynet, at hun meldte sig som rådgiver på en telefonrådgivning for folk med spiseforstyrrelser. Hun var på vej til at ændre sit liv.

Men endnu var hun ikke nået til erkendelsen af, at fedme ikke handler om mad alene.

Der skulle mere til. En grundlæggende ændring af livet. Og den kom. På en måde som hun ikke selv ville have valgt, men som åbnede hendes øjne på vid gab.

Stress gange to

For fem år siden blev Ingrid Videbech sygemeldt med stress.

Tre måneder var hun væk fra jobbet som regnskabschef. Så kom hun tøvende tilbage. Og i en periode gik det faktisk godt. Så begyndte opgaverne igen at tårne sig op.

»Når jeg tænker tilbage, så synes jeg, at jeg levede meget for weekenderne, fordi hverdagen var så stresset. Weekenderne blev min oase. Jeg var ikke opmærksom på, at både mandage og onsdage også kan være gode dage. Det handler helt om, hvordan man vælger at se på sit liv.«

Men hendes måde at betragte livet den gang var, at weekenderne var livet, resten sorte huller, man skulle forcere for at komme til en todages helle med god mad og rødvin. Lidt for meget rødvin, synes hun i dag.

Til sidst sagde både krop og psyke stop for anden gang.

Hun begyndte igen at spekulere over, hvad hun ville med sit liv. Midt i den proces blev hun påkørt af en bil og endte med en slem piskesmældsskade.

Og endelig fik den nye bevidsthed om at leve hver dag for alvor lov at sive ind i hendes ømme sind.

Da hun anden gang lå syg af stress, begyndte hun for alvor at skrive. Samtidig fik hun mulighed for at overvære undervisningen af overvægtige på Samsø Højskole.

Det blev den sidste brik i puslespillet til et nyt liv. Eller den fjerde dimension, som hun selv kalder det: Psyken.

»Jeg var allerede klar over, at kosten, motionen og mit sociale liv betød en helt masse for min overvægt og dermed for alle de negative tanker, som jeg overflyttede til vægten. Men på Samsø gik det for alvor op for mig, at jeg må blive herre over mine tanker. Hvis jeg blev ved at bruge maden, hver gang jeg var trist eller bange, så ville jeg blive ved at tabe mig og tage på igen. Det handlede om at finde respekten for mig selv. På alle planer: for min personlighed, min krop, mit liv,« siger Ingrid Videbech alvorligt.

»Da jeg fandt den respekt, så oplevede jeg, at respekten fra andre naturligt fulgte efter.«

Godt råd om lykke

Lav en lykkebog, foreslår Ingrid Videbech: Hvis vi lever i nuet, således at hvert minut tæller, bliver livet mere værdifuldt. Og er vores liv værdifuldt, overlader vi ikke kontrollen af det til andre.

Øv dig i at være til stede i alt, hvad du gør. Og skriv alt det positive og smukke, du oplever igennem en dag, ned i din Lykkebog.

I starten vil det måske være svært at komme i tanker om noget, men bliv ved: Øvelse gør mester.

Når først du vænner dig til at være opmærksom på dig selv og selv de mindste, positive oplevelser, så bliver det nemmere.

Læs evt. mere i Ingrid Videbechs bog: ’Jeg begynder på mandag‘, Turbine Forlaget 2005.

Vil du kommentere denne artikel, kan du skrive til redaktionen på redaktionen@hkstatbladet.dk

Du kan også skrive et debatindlæg

Her finder du alle artikler i juni-nummeret af HK/Statbladet