Af Britta Hansen

Den karensperiode, som statsansatte HK’ere oplever på deres pensionsordning er skrap, når man sammenligner med andre pensionsordninger.

Det vurderer Niels Lolk Vester, der er chefkonsulent i Sampension og er klog på aftaleforhold og markedet generelt.

»Det er lang tid at vente i fire år på den fuldt udbyggede ordning. Især når man ser på et beslægtet område som kommunerne, hvor HK’erne er på den fuldt udbyggede ordning fra dag ét. Her ligger pensionsbidraget på 15,1 procent – og er på vej mod 15,4 procent,« siger han og fortsætter:

»Det er dog ret normalt med en kort karensperiode på mange pensionsordninger. Hvis man sammenligner med industriens område, som kom i gang med en pensionsordning få år efter de statsansatte, indtræder de ansatte efter ni måneders karens i en ordning med 12 procent i bidrag. Det er dog billigere for industriens arbejdsgivere at føre folk ind i ordningen, for medarbejderne betaler selv en tredjedel af bidraget. Det gør de statsansatte ikke – selv om det af traditionelle grunde står på deres lønseddel…«

Det private dropper karens
Niels Lolk Vester forklarer, at man på mange private arbejdspladser efterhånden bevæger sig væk fra karensperioden i praksis. Typisk vil medarbejderne ikke få pensionsbidrag i deres prøvetid, men når de fastansættes, får de pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft – fra dag ét.
Skelede til tjenestemændene

At statsansatte skulle have en pensionsordning blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 1989 – med virkning fra 1. april 1990. Målet var at komme op på et bidrag på 12 procent, hvilket lykkedes i 1997. Minipensionen kom også til i 1997. Indtil da fik man intet pensionsbidrag, hvis man var under 25 år eller havde været ansat i mindre end fire år. Det oplyser Dan Richardsen, faglig sekretær i Offentligt Ansattes Organisationer, det tidligere Statsansattes Kartel. (Se i faktaboksen ved siden af denne artikel hvordan bidraget har udviklet sig.)

Var ikke selv med
Han var ikke selv med, da pensionsordningen blev skruet sammen og kan derfor ikke sige præcist, hvorfor man indførte en karensperiode. Men dengang som nu har det været et spørgsmål om prioritering – altså hvor stor en andel af den samlede økonomiske ramme, der skulle gå til pension, og hvor mange penge man skulle bruge på lønstigninger, orlovsordninger m.m.

Dan Richardsen mener, at forhandlerne i forbindelse med etablering af pensionsordningen har skævet til tjenestemandsreglerne, hvor man også skulle være 25 år eller have været ansat i mindst tre år for at få pensionsbidrag.

Niels Lolk Vester er inde på de samme forhold, når han skal forsøge at forklare pensionsordningens udseende.

Tidligere tider
»Når man ser tilbage på 80’erne og 90’erne, hvor fagforeningerne både på det private og det offentlige område ville indføre pensionsordninger, skal man huske, at det langtfra var med medlemmernes fulde opbakning. For det betød, at man skulle tage af lønkronerne, og kravet om reallønsfremgang var stort – især i tider med inflation.

Så forhandlerne dengang har efter bedste evne forsøgt at tilgodese de forskellige behov. I dag har hele samfundet jo et helt andet fokus på pensionen. Jeg er enig i, at forhandlerne nok har ladet sig inspirere af tjenestemandspensionen – for den er alle pensioners moder. Alle overenskomstansatte blev jo ansat på områder, hvor man ellers ville have ansat tjenestemænd.«

Pengene brugt på minipensionen
I midten af 90’erne blev det daværende Statsansattes Kartel opmærksom på, at op mod en tredjedel af medlemmerne ikke var omfattet af nogen pensionsordning og besluttede at gøre noget ved sagen.

»Men det kostede mange penge at få alle med på den høje sats. Så vi indførte minipensionen med det lavere bidrag for at få flere ind i ordningen. Siden 1997 har vi brugt penge på at få minipensionen op,« siger Dan Richardsen, der mener, at en god grund til at prioritere den udbyggede version ved de nys overståede overenskomstforhandlinger er, at den ordning har de statsansatte jo i længere tid.

Artikel om samme emne:

Vrede over forskel i pensionsbidrag