Vrede over forskel i pensionsbidrag
Det er diskriminerende, at statsansatte HK’ere får forskellige pensionsbidrag. Og den nye overenskomst er solgt på et falsk grundlag. Sådan lyder noget af kritikken fra to medlemmer af HK/Stat.
Af Britta Hansen
To vrede medlemmer – Lisbeth Ryttersgaard og Annika Hedley Petersen – henvendte sig til HK/Stat i forbindelse med den nye overenskomst. Hvis man skal opsummere deres henvendelser, kunne det lyde sådan her:
»Ja ja, den er god med jer. I sælger den nye overenskomst på, at der er opnået en kæmpe pensionsforbedring, så medlemmerne fra 1. oktober i år får 15 procent i pensionsbidrag mod tidligere 12,5 procent. Men hvad så med os, der er på minipension, fordi vi er yngre end 25 år eller har været ansat i staten i mindre end fire år? Vi får kun 10,28 procent i pensionsbidrag – og der bliver vi hængende! Det er uretfærdigt og diskriminerende.«
Her på bladet forsøger vi med artiklerne på disse sider at tage kritikken alvorligt, få nogle svar fra fagforeningen og arbejdsgiverne – og finde frem til en forklaring på, hvorfor pensionsordningen er skruet sammen, som den er.
Sådan er pensionsordningen
Allerførst ridser vi lige pensionsordningen op:
Du skal være fyldt 20 år og have været ansat i staten i ni måneder for overhovedet at få pensionsbidrag. Kommer du fra en eksisterende pensionsordning i et andet job, skal du dog ikke igennem den ni måneder lange karensperiode – så får du pension fra begyndelsen.
Er du under 25 år eller har været ansat i staten i mindre end fire år, får du den såkaldte minipension – nemlig 10,28 procent i bidrag. Dog bliver denne karensperiode forkortet, hvis du har været ansat i den offentlige sektor i øvrigt. Også kortere ansættelser – hvis du som ung fx har været hjemmehjælper, postbud eller rengøringsassistent i sommerferien eller haft det som fritidsjob – tæller med som anciennitet. Du skal have arbejdet mindst 15 timer om ugen.
Er du over 25 og har været ansat i staten i mindst fire år, er du på den udbyggede pensionsordning. Dvs. at du i øjeblikket får 12,5 procent i pensionsbidrag og stiger til 15 procent pr. 1. oktober. Øvrig ansættelse i det offentlige tæller også med. Har du været ansat i det offentlige i fire år eller mere, ryger du ind på den høje sats.
Du kan altid selv indbetale ekstra på din pensionsordning. En mulighed er at forhandle et tillæg med din arbejdsgiver, så du får nogle ekstra lønkroner at indbetale af.
HK/Stats medlemmer er sammen med andre overenskomstansatte grupper samlet i StK:Pension, og pensionskronerne forvaltes og investeres af Sampension – der også tager sig af andre arbejdsmarkedspensioner. Fra Sampension oplyses det, at cirka 25 procent – altså en fjerdedel – af kunderne i StK:Pension får minipension. Det er desværre ikke muligt at opgøre andelen af HK’ere alene.
Gå videre til...
Sådan finder du hurtigt alle tidligere ansættelsesforhold
Går du ind på ATP’s hjemmeside www.atp.dk, kan du få et billede af dine ansættelser gennem årene. Her finder du nemlig en liste over arbejdsgivere, der har indbetalt atp-bidrag for dig. Og da alle arbejdsgivere er lovmæssigt forpligtede til det, vil du finde alle dine ansættelser.
Det er dit eget ansvar, at du oplyser om dine tidligere ansættelser inden for det offentlige inden for en rimelig tid. Det nytter ikke noget at komme flere år efter din ansættelse med oplysninger om et feriejob i hjemmeplejen og forlange et højere pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft.
Kilde: Niels Lolk Vester, chefkonsulent i Sampension
Artikler om samme emne:
"Vi arbejder videre på at forbedre pensionen!
Vi vil gerne af med minipensionen
Oprettet: 28.05.08, kl. 12.41
Redigeret: 30.05.08, kl. 03.51 af Bettina Hilbert Madsen
Artikler om samme emne:
"Vi arbejder videre på at forbedre pensionen!
Vi vil gerne af med minipensionen
De vrede medlemmer og deres kritik
Lisbeth Ryttersgaard er 52 år og ansat som kasserer i økonomiafdelingen på erhvervsskolen Niels Brock i København. Hun blev ansat på skolen i august 2007 og har før det udelukkende været ansat på private arbejdspladser. I jobbet, som hun havde før ansættelsen på Niels Brock, havde hun en pensionsordning og kom således direkte ind på minipensionen på 10,28 procent.
»Jeg kan sagtens forstå, at lønnen varierer fra medarbejder til medarbejder – man kan have forskellige kvalifikationer og funktioner. Men jeg mener ikke, man på noget sagligt grundlag kan forsvare, at der er forskel på pensionsbidraget. Hvad berettiger den forskel? Jeg kan slet ikke forstå, at man har tænkt tanken!« siger Lisbeth Ryttersgaard – som aldrig i sine job i private firmaer har oplevet differentierede pensionsbidrag.
Annika Hadley Petersen er 34 år, oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og nu ansat som sagsbehandler i Direktoratet for Fødevareerhverv. Hun blev færdig med sin uddannelse i sommeren 2001, fik arbejde gennem et vikarbureau, blev midlertidigt ansat i direktoratet i april 2006 og fastansat i oktober 2007. Hun har altså to års anciennitet i staten, har dermed fået minipension i to år og forbliver på det lavere bidrag i to år mere.
»Jeg havde lidt vænnet mig til tanken om forskellen i pensionsbidrag. Det kan man jo ikke gøre noget ved, når man bliver ansat under en gældende overenskomst. Men jeg er skuffet over, at man indgår et nyt overenskomstforlig og bruger salgsargumentet om den ekstra pension, når det ikke gælder os alle,« siger Annika Hadley Petersen og fortsætter:
»Forskellen i pensionsbidraget er først kommet op i debatten efter urafstemningen, så folk har reelt ikke haft et ordentligt grundlag for at træffe beslutningen om et ja eller nej til overenskomsten. Jeg synes også, at I som blad burde have informeret om det. Når man forsøger at få en begrundelse fra fagforeningen, forlyder det bare, at ’det krav kunne vi ikke få igennem’. Og i forhold til overenskomstresultatet – ja, så betales stigningen fra 12,5 til 15 procent jo af den samlede økonomiske ramme på 12,8 procent. Det betyder, at jeg som enkeltmedlem får endnu mindre ud af resultatet.«
Lisbeth Ryttersgaard er inde på de samme tanker:
»Jeg betaler samme kontingent som den, der har været ansat i staten i mange år. Men jeg er ikke blevet tilgodeset på samme måde i overenskomstforhandlingerne. Jeg mener, at forhandlerne burde have skaffet penge fra arbejdsgiverne til at få minipensionen med op. Ved denne overenskomst havde man alle muligheder for at udligne gabet – med så megen opmærksomhed, der var omkring vores lønforhold. Nu bliver det bare endnu sværere at gøre ved næste overenskomst, fordi gabet er blevet så meget større,« siger hun.
Begge medlemmer mener desuden, at forskellen i pensionsbidrag ikke er et godt argument for at lade sig ansætte i staten.
Skaffede sig selv og 15 kolleger et højere pensionsbidrag
For både Lisbeth Ryttersgaard og Annika Hadley Petersen betyder det meget at få et ordentligt bidrag ind på pensionsordningen – for Lisbeth Ryttersgaard på grund af hendes alder, for Annika Hadley Petersen fordi hun kom sent ud på arbejdsmarkedet.
»Og jeg har desværre ikke selv råd til at indbetale ekstra på pensionen – med en månedsløn på cirka 21.000 kroner,« siger Annika Hadley Petersen.
Lisbeth Ryttersgaard besluttede sig resolut for at gøre noget ved sagen på sin arbejdsplads. Hun fandt ud af, at hendes kolleger i økonomiafdelingen - såvel nye som gamle – fik den høje sats på 12,5 procent, og derfor valgte hun at bede om en lokal forhandling med ledelsen. Resultatet af forhandlingen blev, at 16 kolleger på Niels Brock kom op på det høje pensionsbidrag.
Ophavsret
Udgivet <28.05.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.