Rosenrød pjece svarer ikke til virkeligheden

Af Rikke Thomsen

HK/Stat-medlemmet ’Skippers’ oplevelser viser, at samtaler med chefen ikke altid er af det gode, som pjecen ellers påstår, skriver Rikke Thomsen her.

’Skippers’ historie på foregående side er et rigtig godt eksempel på, hvordan et pres om at gennemføre en samtale kan virke på en medarbejder, hvis hovedårsagen til sygefraværet er arbejdspladsen. En samtale kan i sådanne tilfælde medvirke til, at et sygdomsforløb bliver mere smertefuldt og længerevarende.

I ’Skippers’ tilfælde er det en helt ny leder, som hverken har opbygget tillid, respekt og anerkendelse i relationen eller har indsigt i medlemmets mangeårige arbejde og arbejdsliv på arbejdspladsen. Og ’Skipper’ oplever ikke, at chefen er i stand til at lytte, men at hun i stedet gennemtrumfer sin egen dagsorden.

Tre ting er afgørende i ’Skippers’ tilfælde: At vores medlem har en god læge, der holder fast i, at det gør ondt værre at være tæt på arbejdspladsen. At Skipper har mod til at kontakte arbejdets stressrådgivning. Og ikke mindst har en god kontakt til både tillidsrepræsentanten og sikkerhedsrepræsentanten.

Desværre ender ’Skippers’ historie helt galt på grund af dårlig ledelse. Først mangler ledelsen empati og forstår ikke at holde afstand i situationen. Dernæst er ledelsen ikke indstillet på at foretage de nødvendige ændringer i arbejdsmiljøet, men vælger den ’nemme’ løsning: at afskedige ’Skipper’. Oven i købet bliver ’Skipper’ pålagt dårlig samvittighed, fordi hendes sygemelding forårsager ekstra pres på kollegerne.

Når vi taler om det arbejdsrelaterede sygefravær, kan sygefraværssamtaler understøtte, at problemet bliver individualiseret. Og så bliver det et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte medarbejder kan tåle mosten. Men vores medlem ’Skipper’ kan jo berette om flere kolleger, der er gået ned med stress, og om de turbulente arbejdsvilkår gennem en længerevarende periode.

Og det tyder på, at der i høj grad er behov for bedre ledelse og en forebyggende indsats, der kan forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og forhindre, at medarbejderne går ned med stress.

Ikke alt kan løses med chokolade
Sygefraværssamtaler er generelt set en god idé. Der er ingen tvivl om, at HK har en opgave i at klæde vores tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter på til at støtte kollegerne før, under og efter sygefraværssamtaler. ’Skippers’ historie giver stof til eftertanke, og når man relaterer den til teksten i den nye pjece om sygefraværssamtaler ’Ikke alt kan løses med chokolade’ – ja så mangler pjecen i høj grad en alvor i forhold til sådanne problemstillinger.

Det gennemgående budskab i pjecen er, at sygefraværssamtaler altid er af det gode, og at de faktisk kan gøre dig hurtigere rask til glæde for både dig og din leder.

En række forskere mener, at dette er en udokumenteret påstand, og det gælder særligt for stressramte medarbejdere.

Tonen i pjecen holder ikke. Det er en lang rosenrød fortælling. Fx står der ’selvfølgelig vil din arbejdsplads have dig tilbage’ og ’vær ikke bange for at komme med kritik og forslag’.

Pjecen forholder sig på ingen måde til, hvornår det kan være nødvendigt at sige fra over for tilbud om en samtale, og hvornår det kan være vigtigt at inddrage andre i forhold til en samtale.

Pjecen favner alle typer af sygdomsforløb, hvor behovene kan være vidt forskellige, og forholder sig på ingen måde til den reelle sårbarhed, en medarbejder vil opleve i forhold til fyring, ændrede arbejdsvilkår, relationer til ledere og kolleger etc.

I bedste fald lykkes det at sætte sygefraværssamtaler på dagsordenen med denne kampagne, og i værste fald vil man støde blandt andre dem, der har været eller er langtidssygemeldte på grund af deres arbejde. Resultatet er nok lige midt imellem.

Se selv mere på kampagne-sitet www.rasksnak.dk – her finder du den omtalte pjece, film og information om sygefraværssamtaler.