Et alsidigt job med fodlænker
En voldsdømt vil gerne afsone sin dom med en fodlænke om anklen, en klient skal køres i fængsel, og så skal det administrative arbejde laves. HK’er Søren Jensen er fodlænker og arbejder på tværs af faggrænser og faglige kompetencer.
Af Alice Bonniksen
Farten går af skridtene én etage, før han når tredje sal. Ansigtet bliver alvorligt, mens han en sidste gang kigger i den grønne sagsmappe, inden han ringer på dørklokken. Søren Jensen er på vej ind til en ung mand, der har en dom for vold og gerne vil afsone sin straf med en fodlænke i sit eget hjem. Det er første gang, Søren skal møde ham.
»Jeg synes altid, det er spændende, men også lidt nervepirrende at ringe på døren og møde personen bag sagsakterne første gang,« fortæller Søren Jensen, der skal undersøge, om den voldsdømte, som er midt i 20’erne, lever op til kravene for at kunne afsone med fodlænke.
»Det er en helt anden verden, jeg får kendskab til. Med min uddannelse ville jeg normalt sidde og skrive bånd af en stor del af dagen. Her kommer jeg ud og møder folk i en særlig situation.«
Søren Jensen er HK’er, men reelt arbejder han som socialrådgiver, fængselsbetjent og administrativ. Hans arbejdsplads er fodlænketeamet i Kriminalforsorgens Afdeling for Samfundstjeneste, og teamet er kendetegnet ved en flad struktur. Teamet har hverken en chef åndende i nakken eller en sekretær, der klarer de praktiske ting i det daglige. Fodlænkemedarbejderne udfører alle det samme arbejde, selvom de ikke har samme faglige kompetencer.
»Opgaverne er afvekslende og interessante. Den ene dag udreder jeg en klients sag, den næste kontrollerer jeg, om en klient er påvirket af stoffer, og senere samme dag sidder jeg på kontoret.«
Konstant overvågning
Inde i lejligheden møder Søren Jensen en meget høflig ung mand og hans kæreste. Som noget af det første tager Søren Jensen en sort taske frem med fodlænke og modtagerboks. Han tjekker, at modtagerboksen kan fange satellitsignalet. Imens står den voldsdømte og kigger på fodlænken. »Nå sådan ser den ud,« siger han en smule beklemt og viser den til sin kæreste.
Søren Jensen giver sig god tid til at fortælle om mulighederne for at afsone med en såkaldt sladrehank om anklen. Den vil alarmere fodlænketeamet, hvis klienten bevæger sig udenfor lejligheden på tidspunkter, hvor det ikke er tilladt. Den vil sætte en begrænsning for hans færden og binde ham til lejligheden. »Tænk dig nu godt om før du underskriver samtykkeerklæring på, at din kæreste kan afsone her i hjemmet. Er du helt sikker på, jeres forhold kan klare det?« spørger Søren klientens kæreste. Hun underskriver erklæringen med et skævt smil til kæresten.
Afprøvede fodlænker
Søren Jensen er 38 år og udlært kontorassistent i Kriminalforsorgen i Frihed i 1990. Efter nogle år med forskellige vikariater på skiftende arbejdspladser fik han en fast stilling i Kriminalforsorgen i Frihed (KIF). I 2005 blev det muligt for personer, der overtrådte færdselsloven at afsone med fodlænke, og Søren Jensen blev spurgt, om han sammen med fem andre ville starte fodlænketeamet op. Det ville han gerne.
«Det var rigtig sjovt. Vi gik selv med fodlænker, afprøvede alarmer og tilrettede procedurer og skemaer. Det var lige noget for mig. Vi arbejdede på alle tider af døgnet med meget forskellige opgaver. Bedst af alt kom jeg væk fra det stillesiddende arbejde ved computeren. Det var et helt nyt og attraktivt arbejdsfelt,« husker Søren Jensen.
I dag godt fire år efter er medarbejderstaben udvidet til 13. Tre administrative medarbejdere, fem fængselsfunktionærer og fem socialrådgivere.
»Vi er et godt og energisk team. Tre af os har været med til at bygge teamet op fra starten, og vi er opsatte på at få det til at fungere. Vi brænder for jobbet, og det vil vi gerne give videre til de nye medarbejdere.«
Bolig, job og intet misbrug
Selvom Søren Jensen er glad for arbejdet, kan de skiftende arbejdstider; dag-, aften-, weekend- og rådighedsvagter, gøre det svært at oplære nye kolleger.
»Vi har travlt i det daglige, og der er tre fagområder plus alt det tekniske, som nye medarbejdere skal lære. Fx skal du vide, hvordan du gør, når alarmen lyder, og hvordan du laver en egnethedsvurdering.«
En egnethedsvurdering er blandt andet en gennemgang af klientens personlige forhold. Søren Jensen spørger til det sociale netværk, hvor ofte der er gæster, og om der er misbrug af alkohol eller stoffer?
Nescaféen og elkedlen står på det hvide Ikea-bord. Den unge voldsdømte drikker sin kaffe med mælk, mens han og kæresten suger sig gennem utallige cigaretter.
Den dømte skal være i beskæftigelse eller under uddannelse, han må hverken være afhængig af alkohol eller narkotika, og boligen skal være egnet til afsoning.
Søren Jensen spørger, om han må se lejligheden. Somme tider er det ikke til at sparke sig frem for tomme flasker, når han er hos en klient. Her er den 60 kvadratmeter store lejelejlighed nydelig ryddet op. Søren sikrer sig, at der er toilet og køkken. »Det kan være et problem, hvis folk bor på kollegium og deler køkken med andre. En klient skal kunne klare sig i sin egen lejlighed, for det er der, han har lov til at opholde sig.«
Transport til lukket fængsel
Søren Jensen og de øvrige fodlænkemedarbejdere går i civilt tøj og kører rundt i civile biler, der ikke afslører, hvor de kommer fra. Det er også den sorte Golf, medarbejderne kører i, når de laver kontrolbesøg. Alle klienter, der afsoner med fodlænke, får en - tre uanmeldte besøg om ugen. Hvis den indgåede aftale ikke bliver overholdt, bliver kontrakten øjeblikkelig afbrudt.
»Hvis vi har mistanke om misbrug af alkohol eller ulovlige stoffer, skal klienten puste i et alkoholmeter eller afgive urinprøve på stedet. Er der misbrug, beder vi klienten om at pakke en taske, og så kører vi til et arresthus med ham,« fortæller Søren Jensen.
«I løbet af de tre første dage i december, da julebryggen var kommet på gaden, måtte jeg sammen med min kollega transportere ikke færre end tre klienter til Vestre Fængsel.«
Søren Jensen føler sig aldrig truet, måske fordi klienterne selv har været med til at indgå aftalen og godt ved, hvornår de har brudt den.
»De pakker tasken, ringer til arbejdsgiveren og tager stille og roligt med. De ved godt, de har kvajet sig og brudt reglerne.«
»Hvis der i en sag er behov for at kontakte kommunen eller en eller anden form for rådgivning, så tager jeg den kontakt. Jeg skal ikke vente på, at en socialrådgiver er ledig. Jeg skal heller ikke vente på, at en fængselsfunktionær har tid til at hente en klient, der skal køres i fængsel. Det er os, der er på vagt, som klarer opgaverne. Vi følger selv sagerne til dørs, uanset hvilken uddannelse, vi har,« siger Søren Jensen.
En typisk dag
Søren Jensen fortæller:
»Vi har vagter alle døgnets timer. På dagvagterne arbejder jeg typisk alene og tager f.eks. ud og laver egnethedsvurderinger af klienter, der gerne vil søge om at afsone med fodlænke, jeg påsætter fodlænker, jeg løslader klienter, og jeg laver almindeligt administrativt arbejde.
På aften- og weekendvagter arbejder jeg sammen med en kollega. Det kan være en socialrådgiver, en fængselsfunktionær eller en anden kontoruddannet. Vi tager på uanmeldte kontrolbesøg, laver alkoholtest og urinprøver, tager ud på alarmopkald, hvis klienten ikke følger det aftalte aktivitetsskema. Det sker også, at vi er nødt til at køre en klient i Vestre Fængsel eller et andet arresthus, fordi han har brudt aftalen.
Vi har også rådighedsvagter om natten, hvor vi besvarer eller foretager opkald og tager ud i forbindelse med alarm.«
Elektronisk fodlænke
I 2005 blev det muligt for visse dømte at afsone deres straf i hjemmet under intensiv overvågning og kontrol. I daglig tale kaldet den »elektroniske fodlænke«.
Det er den dømte selv, der søger om at afsone sin straf med fodlænke, mens det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der giver tilladelse til, at den ubetingede fængselsstraf kan konverteres til hjemmeafsoning under overvågning.
Fodlænken placeres om anklen og står i forbindelse med en døgnbemandet overvågningscentral. Den dømte må kun forlade hjemmet efter en nøje fastlagt og aftalt aktivitetsplan, der kortlægger hvornår han skal være hjemme, og hvornår han må forlade hjemmet.
Hvem kan afsone med fodlænke
I starten var det alene personer, der var dømt for at overtræde færdselsloven, og fra d. 21. april 2006 blev det også muligt for unge mellem 15 og 25 år. Siden 1. juli 2008 kan alle med domme på op til tre måneder komme i betragtning til at afsone med fodlænke uanset alder og kriminalitet.
Forskellig uddannelse - samme kompetencer
Fodlænketeamet, der består af socialrådgivere, fængselsfunktionærer og administrative medarbejdere, er ansat i Afdelingen for Samfundstjeneste. Fodlænkemedarbejderne arbejder i en flad struktur, hvilket vil sige, at alle faggrupper udfører de samme arbejdsopgaver og har samme kompetencer. De tretten medarbejdere i teamet er selvkørende og ligestillede. Teamets chef sidder en etage over kontoret i Nansensgade i hjertet af København.
Oprettet: 17.03.09, kl. 08.20
Redigeret: 18.03.09, kl. 11.22 af Bettina Hilbert Madsen
"Det er en helt anden verden, jeg får kendskab til. Med min uddannelse ville jeg normalt sidde og skrive bånd en stor del af dagen. her kommer jeg ud og møder folk i en særlig situation." Søren Jensen, 'fodlænker'
Ophavsret
Udgivet <17.03.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
