Fokus på de bløde områder

Af karten Kjærgaard

Indenfor de seneste uger er der indgået adskillige overenskomstforlig på vigtige, private områder. Forligene har været kendetegnet af historisk lave lønstigninger, mens de største forandringer har fundet sted på såkaldt ´bløde´ områder, såsom udvidet forældreorlov eller en uges ekstra barsel til mænd. Men hvad kommer resultaterne i dette års overenskomstforlig så til at betyde for næste års forhandlinger i staten? Det har arbejdsmarkedsforsker Carsten Strøby Jensen flere bud på.

Lønudvikling gået i stå
»Først og fremmest er der sendt et signal på lønområdet i det private om, at der holdes igen. Det kan man godt forvente, også vil ske i staten. I det hele taget kan man godt forvente, at de kommende overenskomstforhandlinger bliver helt anderledes end sidste gang, da den økonomiske situation jo i den grad har ændret sig siden sidst,« siger Carsten Strøby Jensen.

»De lønstigninger, man fik forventning om på det offentlige område efter sidste overenskomst – en stor del af dem bliver jo ikke til noget, da lønudviklingen på det private område siden er gået helt i stå. Og her kan man også tilføje, at staten for to år siden havde store rekrutteringsproblemer – det problem er jo helt forsvundet i dag, og dermed har man ikke længere den mulighed for at lægge pres på arbejdsgiverne for at presse lønnen op,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Fleksibilitet bliver nøgleordet
Han tror i stedet, at det bliver på de bløde områder, statsansatte kan forvente størst forandring.

»Jeg tror, fleksibilitet bliver et stort emne. Man kan godt begynde at forberede sig på krav om, hvordan vi gør arbejdspladserne mere fleksible. Som noget forholdsvist nyt er arbejdsgiverne begyndt at bruge overenskomsterne personalepolitisk. Med det mener jeg, at de bruger overenskomsterne til at motivere medarbejderne med andre virkningsmidler end lønnen - ved fx at indføre plustid eller lave aftaler om fraværs- eller sygepolitikker, emner som ellers ikke er med i overenskomsterne,« siger Carsten Strøby Jensen.

»En række af de rettigheder, man har fået igennem på det private område, har man dog allerede i det offentlige. Men man kunne fx forestille sig et overenskomstkrav om at udvide den periode under barsel, hvor man får fuld løn. Det er et mere blødt krav, men det kan være den slags afsmitning, overenskomsterne i det private vil få på det statslige område,« siger han.

Står foran generationsskifte
Formand for HK/Stat, Thora Petersen, kan godt forestille sig en kommende overenskomst med større fokus på bløde områder. Hun regner dog fortsat med, at der skal kæmpes for ekstra kroner i lønningsposen.

»Den nuværende økonomiske situation har den konsekvens, at vi har en mindre ramme at arbejde ud fra – men hvem siger, at der overhovedet er krise til den tid? Der er ingen, der siger, at økonomien er lige så stram om et år,« siger formanden.

»Staten skal jo også tænke på, at man står foran et generationsskifte indenfor de næste ti år. Kortsigtede gevinster ved at få sparet lønkroner kan blive en rigtig dyr affære på lang sigt med henblik på rekruttering. Og statens arbejdspladser har man snart været igennem med tættekammen flere gange med fusioner og reduceringer. Hvis man så skrider til drastiske fyringer, så laver man et selvmål - man flytter blot et element over i en anden kasse, såsom efterløn eller bistand, i stedet for at sikre den arbejdsstyrke, man allerede har,« siger Thora Petersen.

HK Statbladet har desuden kontaktet frontfiguren i statens arbejdsgiverkontor. Men Personalestyrelsens direktør, Lisbeth Lollike, har ikke ønsket at kommentere udsigterne til de statslige overenskomster, før de nuværende overenskomstforhandlinger på det private område er afsluttet.

Hvad skal vi kræve: Højere pension? Ret til lønsamtaler? Flere omsorgsdage? Med april-udgaven af HK Statbladet får du en pjece, der lægger op til medlemsdebat om HK/Stats krav til den næste overenskomst.