Virksomheder på jagt efter din sjæl

Forestil dig en arbejdsplads, hvor du kan konsultere en virksomhedspræst, eller skal arbejde med en chef, der netop har været på kursus inspireret af naturreligioner. Og tænk dig at meditere for at finde dine skjulte reserver – alene til brug for din arbejdsplads.

Det er virkeligheden for flere og flere ansatte rundt omkring på danske arbejdspladser, hvor både ledere og ansatte sendes på kurser med mere eller mindre skjult religiøst indhold. Formålet med kurserne er at opdyrke det uudnyttede potentiale i firmaets medarbejdere. Virksomhederne tæller både kapitalstærke foretagender som TDC, Nokia og Nordea, men også en arbejdsplads som Morsø Kommune.

Det ligner en bevidst strategi, og den er ikke uden omkostninger, mener religionshistoriker Joel Haviv, der har redigeret og selv bidraget til bogen ”Medarbejder eller Modarbejder – religion i moderne arbejdsliv”.

Ikke for medarbejderens blå øjnes skyld

- Kurserne er der jo ikke blot for medarbejderens blå øjnes skyld. Medarbejderen skal levere varen og være tro mod virksomhedens idealer og værdier. Det gælder, hvad enten der er tale om en samtale med en virksomhedspræst, spirituelle seancer eller tid hos en astrolog, siger han.

Han mener, at man som leder og virksomhed skal gøre sig klart, at det kan være svært for nogle at sige nej tak til firmaets tilbud om et udviklingskursus. For hvis man siger nej til det, siger man ifølge religionshistorikeren samtidig nej til firmaets værdier.

Men er det i orden, at man nu begynder at hive kosmiske kanaler som New Age-guruer og andre religiøse ideologier ind på arbejdspladsen for at definere god arbejdsadfærd?
- Hvis en leder mener at kunne få kabalen til at gå op i hverdagen ved at meditere, indrette hjørnekontoret med Feng Shui (filosofien om positive energier, red.), eller få et godt værktøj og en række metoder til at hjælpe sine ansatte gennem deres liv ved at påkalde indianske guder og bede bønner, så er det helt fint, siger Joel Haviv.

- Problemet kan opstå, når topchefens personlige værdier bliver udgangspunktet for kurser, lederuddannelser, gå hjem-møder, hvor alle medarbejdere og ledere skal deltage. Religion på arbejdspladsen berører derfor mange mennesker både direkte og indirekte, fordi arbejdet i dag er lig med identitet for mange mennesker, lyder det fra Joel Haviv.

Kan give stress

Stress og uklare grænser kan blive et indirekte negativt resultat for den enkelte, når virksomheden inviterer guruer, spirituelle vejledere og terapeuter ind i virksomheden, advarer religionsforskeren. Baggrunden kan fx være, at lederen har været på selvudviklingskursus, hvor idéen er at give den ansatte mere ansvar. Med mere ansvar følger flere opgaver, og så kan grobunden for stress være til stede.

- Når man så går ned med stress, kan det da godt ske, at firmaet tilbyder dig tid hos en psykolog eller et meditationskursus. Formålet er ens, for man beder medarbejderen arbejde med sig selv – om at se indad – altså hvad man selv kan gøre for at klare sit arbejde. Ikke noget om hvad virksomheden kan gøre, siger Joel Haviv.

Der kan også være andre konflikter ved at blande religion ind i en arbejdsplads og dens kultur. Virksomheder som Nordea og Morsø Kommune har ansat en virksomhedspræst. I Nordea er det en kristen præst, mens præsten i Morsø Kommune mere har karakter af en coach.

Joel Haviv påpeger, at det er ret radikalt at ansætte en kristen præst, som skal sparre med medarbejderne og være med til at udvikle virksomhedens værdier i en tid, hvor man ofte ønsker mangfoldighed.
- Man kunne forestille sig, at det kunne give problemer for Mohammed, som er muslim, eller for Ben som er jøde, eller for ateisten. Lederne og virksomhederne skal i hvert fald hele tiden gøre sig meget klart, hvorfor man fx vil hyre en kristen præst og tænke over, hvilken signalværdi det sender. Så har man jo valgt side og må sige det højt og tydeligt, siger Joel Haviv. •

Præst på mission i kommunen

Kaldet er udskiftet med coaching, og kirken er udskiftet med Morsø Kommune. Siden 1. januar har Trine Gjørtz arbejdet i kommunen som coach, og efterspørgslen på hendes råd og vejledning har været stor. Ifølge Trine Gjørtz skyldes det, at der var flere større omstruktureringer i gang i kommunen, inden hun tiltrådte. En del af coachingen har handlet om håndtering af stress. At Trine Gjørtz er tidligere folkekirkepræst betyder ikke, at hun har præstekraven og kjolen på under coachingsamtalerne.

- Nej, jeg forkynder ikke noget, men jeg bruger selvfølgelig mit humanistiske grundsyn som udgangspunkt for mine coachingsamtaler, forklarer hun.

Umiddelbart kunne det lyde lidt eksotisk, at en tidligere præst nu fungerer som coach, men det er ikke længere noget særsyn. Der tegner sig nemlig efterhånden et billede af, at især kvindelige præster og teologer søger job uden for kirken. Fx har sognepræst Anna Mejlhede fra Københavns Domkirke fungeret som virksomhedskonsulent i en privat virksomhed. I foråret 2006 stiftede tre kvindelige teologer firmaet Etikos, som tilbyder medarbejder- og
kompetenceudvikling. Og Århus-præsten Pernille Hornum arbejder også som HR-konsulent og coach. Trine Gjørtz tog selv springet i en anden retning og uddannede sig til psykoterapeut sideløbende med, at hun var præst. I 2004 startede hun sin egen konsulentvirksomhed med psykoterapi, coaching, supervision og konflikthåndtering som tilbud. Hun ser store ligheder i rollen som præst og som coach. For i begge roller gælder det om at være god til at lytte. Og at kunne håndtere forskellige vanskelige situationer, som et menneske kan komme ud for.

HR-chef i Morsø Kommune Michael Hjorth Poulsen forklarer, at man inden ansættelsen overvejede, om det kunne have en betydning, at coachen havde en baggrund som kristen præst. I sidste ende var det dog alene Trine Gjørtz’ faglige og menneskelige evner, der afgjorde valget. Et valg der blev bakket op af personaleforeningerne.
- Hendes baggrund som præst kan man vel nærmere kalde en sidegevinst. Hun har været god til at håndtere sorg- og krisesituationer, som hun kender til fra sit tidligere arbejdsliv. Jeg tror ikke, det har haft nogen betydning – hverken positivt eller negativt - for de ansattes valg at gå til en coach, der er tidligere præst. Det er mit indtryk, at det her bliver set som et reelt personalegode, siger Michael
Hjorth Poulsen. •

Tekst: Ole Tradsborg