Stenografien dør ud

Mange har lært at stenografere, men stort set ingen gør det længere. Moderne teknologi har fortrængt det fine, gamle håndværk, og i løbet af få år vil det formentlig forsvinde heltI årtier har avislæsere moret sig over vittigheder med en ung og underskøn sekretær, der sidder på chefens skød med blok og blyant. Om føje år vil ingen huske, hvorfor hun absolut skulle have de to redskaber i hånden for at kunne sidde på skødet.

Vitserne er fra dengang, chefer kunne undskylde sig med, at sekretæren skulle stenografere de breve, chefen dikterede. Men stenografi har længe været på hastigt tilbagetog.

Der findes stadig enkelte, som stenograferer, når de refererer fra møder eller modtager en besked. Men en rundringning til en række ministerier og andre statslige arbejdspladser viser, at der er langt imellem dem.

"For små ti år siden blev det besluttet, at dommeren skulle bruge diktaton. Så behøvede vi ikke først stenografere fra retten og bagefter skrive referatet rent," fortæller overassistent Bente Pedersen, retten i rhus.

Kontorfuldmægtig Alice Christensen fra ministerens forkontor i Kirkeministeriet stenograferede også indtil for knap ti år siden.

"Dengang dikterede ministeren og ministersekretæren deres breve. Nu skriver de dem selv på computer," fortæller Alice Christensen, der heller ikke stenograferer, når hun tager imod en telefonbesked.

"Jeg skriver et par stikord og sender dem videre per e-mail. Men jeg har ikke glemt at stenografere, selv om det selvfølgelig ville gå noget langsommere end før," siger Alice Christensen.

Chefsekretær Merete Krapper fra Bygge- og Boligministeriet har lykkelig glemt alt om stenografiske tegn. I stedet bruger hun den noget simplere maskinstenografi, der er bygget op om bogstavforkortelser. Det betyder, at hun ikke skal huske specielle tegn.

"Jeg forkorter stort set alle ord. For eksempel hedder velkommen vlkm og personer prsr, hvor det sidste r står en anelse over linien og angiver, at ordet er i flertal," fortæller Merete Krapper, der har forsynet stavekontrollen på sin computer med alle forkortelserne.

"Jeg behøver ikke skrive ordene ud, når jeg skriver et referat ind," siger Merete Krapper, der tit havde svært ved at se, hvad hun selv havde skrevet, da hun brugte det gamle system.

Stenografiens trængsler begyndte i 1970erne. I takt med at kontorarbejdet blev mere automatiseret, måtte handelsskolerne indføre nye discipliner i de forskellige uddannelser.

Skolerne skulle blandt andet finde timer til faget datalære. Det gik ud over stenografi, som det tager lang tid at lære. Dansk stenografisk Forening forsøgte ganske vist at hindre, at faget røg helt ud ved i 1984 at ændre på skrivereglerne, så de kunne læres på kortere tid. Men det var for sent.

"Chefer skal stadig af med deres tanker, men jeg vil tro, de fleste bruger diktafon. Det har den fordel, at chefen kan diktere et brev hjemme, som sekretæren kan skrive ind næste dag," siger Knud Mørk-Hansen, pensioneret socialinspektør og formand for Dansk stenografisk Forening.

"Der er kun brug for stenografer i det omfang, at en chef insisterer på at bruge en. Fx ser jeg af og til, at en advokat annoncerer efter en sekretær, der kan stenografere. Men de har heller ikke det store behov længere, for skøder og standardvendinger ligger på deres computere," siger Knud Mørk-Hansen, der blot kan se på sin egen forening, hvis han skulle blive i tvivl om, hvad vej udviklingen går.

Dansk stenografisk Forening har eksisteret siden 1893. Storhedstiden var i begyndelsen af 1940erne med op mod 1.000 medlemmer. I dag er der cirka 100 tilbage, så det er tvivlsomt, om den når at blive 125 år.

"Foreningen dør sandsynligvis sammen med os," siger Mørk-Hansen.

fakta - Indført med grundloven

Stenografien kom til Danmark, da Grundloven for 150 år siden sikrede folket indflydelse på landets ledelse. Danskerne skulle have at vide, hvad der blev sagt i rigsdagen, så der var brug for referenter, der kunne skrive hurtigt.

Stenografer benytter sig af særlige tegn for bogstaver, bogstavkombinationer, stavelser eller hele ord. For eksempel kan "kv" både betyde kvinde, kvæg, kvartal, kvittere og kvittering. Når stenografen skal omsætte sin stenografi til almindelig, lang skrift, skal hun kunne se ud af sammenhængen, hvilket ord kv står for.

Hvis en stenograf gør sig umage, kan en anden stenograf i princippet læse teksten. Det er dog en betingelse, at de benytter samme system. På verdensplan findes der omkring 1.000 systemer. To af dem bruges i Danmark, nemlig Worms System af 1893 og Fælles-systemet af 1931.

Worms System bruges hovedsageligt af stenografer uddannet vest for Storebælt. De såkaldte wormsianere er samlet i Dansk stenografisk Selskab.

Fællessystemet fra 1931 dominerer øst for Storebælt og har Stenografisk Selskab som samlingssted.

Stenografi har eksisteret i mindst 2.000 år.