Du er her: hk.dk > Stat > HK Statbladet > Artikel-arkiv > Oktober 2008 > Købekraften vokser trods store prishop



Købekraften vokser trods store prishop

Selv om kassebonen i Netto er blevet til en gyser, renten på banklånet er steget og aktiekurserne gør spekulanter og småsparere slatne, kan en gennemsnitlig statsansat glæde sig over lidt større købekraft i år i forhold til 2007.

Takket være samlede lønstigninger på omkring 5,8 procent i år holder statens ansatte skindet på næsen og lidt til, selv om danskerne i år har oplevet markante stigninger på blandt andet daginstitutioner, energi og fødevarer. Det viser nye beregninger fra OAO, Offentligt Ansattes Organisationer.

De stigende priser har betydet, at inflationen nu er oppe på 3,8 procent – det højeste niveau siden slutningen af 80’erne.

OAO har med udgangspunkt i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet på, hvor langt de aftalte lønstigninger til de ansatte i det offentlige rækker i forhold til prisudviklingen. Da overenskomsterne for perioden 2008-2011 under stor virak blev indgået i foråret, var der tale om de største procentvise stigninger i nyere tid.

250 kroner mere pr måned
Siden voksede inflationen – og dermed risikoen for, at de netop tilkæmpede lønstigninger bare ville blive ædt op ad stigende priser på dagligdagens fornødenheder.

Men holder OAOs beregninger stik, vil en børnefamilie, hvor både far og mor er statsansat, i år have omkring 250 kroner mere om måneden til forbrug end i 2007. Og så er skat og de ekstra dyre basisudgifter betalt.

For en familie uden børn er der lidt mere ekstra købekraft at glæde sig over – nemlig omkring 290 kroner pr måned. Får man sin løn fra en kommune, er situationen knap så munter. En kommunalt ansat LO-familie med børn kan ifølge OAOs analyse forlyste sig med små 200 kroner mere om måneden i år.

Forskellen mellem de to grupper af offentligt ansatte hænger sammen med, at lønudviklingen i staten lige nu går hurtigere i staten end i kommunerne. Faktisk var den såkaldte årsstigningstakt for 2. kvartal 2008 på hele 5,7 procent for statens ansatte.

Den rekordstore stigning skyldes blandt andet, at der blev aftalt forholdsvis store generelle lønreguleringer tidligt i overenskomstperioden – nemlig 3,8 procent – med virkning fra 1. april i år. Dertil kommer lokal løndannelse. Endelig kan der være røget nogle efterreguleringer af løn og pension og andre beløb med, som ikke burde indgå i statistikken. I hvert fald vurderer OAOs økonom, at der er »god grund til at antage, at den offentliggjorte måling er overvurderet.«

Regulering med tiden
Overvurderet eller ej – hvis de statsansattes lønninger på længere sigt ligger over lønudviklingen på det private arbejdsmarked, vil den såkaldte reguleringsordning sørge for, at forskellen bliver udjævnet. I 2. kvartal 2008 var de privatansattes løn gennemsnitligt vokset med 4,9 pct. på et år.

Ifølge beregninger fra Danske Bank vil danske lønmodtagere også i 2009 kunne se frem til stigende købekraft. De lyse udsigter hænger blandt andet sammen med kommende skattelettelser og forventede lønstigninger – her på det private arbejdsmarked – på 4,4 procent. Ifølge privatøkonom i Danske Bank Las Olsen, kan den lille familie se frem til en reallønsfremgang på omkring 4,5 procent – svarende til 800 kroner om måneden pr familie.

Men meget kan trække den anden vej i en tid med finanskrise og usikkerhed om renter, priser og beskæftigelse.

Oprettet: 15.10.08, kl. 09.14

Redigeret: 23.10.08, kl. 14.34 af Bettina Hilbert Madsen


Ophavsret

Udgivet <15.10.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.