Både brugere og ansatte græder

Af Jan Winsløw og Morten Friis Jørgensen

Indførelsen af digital behandling af ansøgninger om Statens Uddannelsesstøtte har bragt unge ansøgere i klemme, mens SU-medarbejdere på gymnasier og andre uddannelsessteder må kæmpe en sej kamp med det nye system. Medarbejderne i SU-styrelsen er hårdt ramt.

Omfattende problemer med at indføre digitale ansøgningsblanketter til Statens Uddannelsesstøtte er gået hårdt ud over HK’erne i SU-styrelsen, hvor flere direkte er bukket under som følge af stress, frustration og afmagt.

»Jeg har haft grædende kolleger på mit kontor, en enkelt er endda brudt sammen for øjnene af mig. Det har betydet tre sygemeldte på grund af stress, men heldigvis i øjeblikket kun én langtidssyg.

Desværre giver det os en øget belastning herinde, mens vi i forvejen står i et helt fabelagtigt pres på især vore telefoner i Styrelsen.« Sådan siger Ole Jervin, tillidsrepræsentant for de 54 HK’ere i SU-styrelsen.

»SU-medarbejderne på uddannelsessteder rundt i landet har haft mere end svært ved at komme igennem på telefon til os. Og når de endelig er nået igennem, har deres frustration og afmagt ofte forplantet sig videre herind.

Vi har også oplevet unge, der er havnet i groteske situationer og bliver ramt rent økonomisk, fordi det nye digitale system til SU-ansøgningerne bare ikke fungerer.

Systemet er ikke blevet gennemtestet, inden det blev tvunget igennem, og det giver et til tider helt ubærligt pres på os. Vores ledelse har desværre reageret alt for langsomt og for sent på signalerne fra medarbejderne,« mener Ole Jervin.

»Der er fx store fejl i det, der kommer ud på kontrollisterne til uddannelsesinstitutionerne. Det er nærmest volapyk, det der står, fordi der ikke er nogen vejledning til, hvordan man kan rette op på datafejlene i systemet, så de studerende kan modtage deres berettigede penge«.

DUT, DUT, DUT, DUT...
Og problemerne skyller bogstaveligt op nedefra: Fra de unge, der mangler deres SU, via SU-medarbejderne på institutionerne og ind i SU-styrelsen.

Utallige opkald til SU-styrelsens hovednummer afslører da også, at noget er galt: Bedst som man har siddet i ca. 3 minutter og 11 sekunder og lyttet til muzak fra båndsløjfen i Styrelsen, mens man venter på at nå til omstillingen, bliver forbindelsen uden videre afbrudt.

Dut, dut, dut, dut...
Mange nye opkald giver samme resultat...

Når man så endelig kommer frem til omstillingen, kan man ikke lægge besked om at blive ringet op af den medarbejder, man søgte, for vedkommende er selvfølgelig optaget af den store travlhed i Styrelsen.

Og så er man jo lige vidt; kun lunten blev lidt kortere...

Det nye digitale system blev udformet af SU-styrelsen selv og taget i brug 1. juli i år. Digitaliseringen indebærer, at papiransøgningerne til SU er afskaffet, og den elektroniske signatur er blevet obligatorisk i sagsbehandlingen.

Samtidig foregår der digitalt en samkøring med SKAT, der bl.a. skal sikre, at SU-modtagere bliver modregnet, hvis deres forældreindtægt eller evt. lønindkomst fra studiejob osv. overstiger de tilladte grænser.

En gruppe af studerende, der er særlig ramt af de digitale problemer, er de, der læser i udlandet.

Svigt, fejl og mangler
Ole Jervin kan mange eksempler på svigt, fejl og mangler, der til tider tager groteske former: »Jeg har hørt om et eksempel herinde på samkøringen med SKAT, hvor en ung SU-ansøger fik krævet SU tilbagebetalt, fordi systemet sammenkørte den unge med vedkommendes biologiske far, selvom ansøgeren aldrig havde boet sammen med ham, men boede hos moderen,« siger Ole Jervin.

I andre tilfælde har unge fået tilsendt opkrævninger og trusler om fogeden på grund af for meget udbetalt SU, skønt de endnu ikke havde fået udbetalt fem flade øre på grund af systemfejlene, fortæller tillidsrepræsetanten, og fortsætter: »Så er der også unge, der indsendte ansøgning i maj-juni, men som stadig ikke har modtaget SU. Du kan sikkert godt forestille dig, hvad det betyder af frustrationer for de unge og koks for de kolleger, der er SU-medarbejdere ude omkring på gymnasieskolerne og andre ungdomsuddannelser. Og meget af det havner jo herinde hos os«, konstaterer Ole Jervin.

Intet svar fra ledelsen
Han mener, at ledelsen i SU-styrelsen har reageret alt for sent på medarbejdernes nødråb. Han beklager også, at ledelsen ikke tidligere har erkendt problemerne med digitaliseringen overfor uddannelsesstederne.

Tillidsrepræsentanten peger på tre steder i Styrelsen, der især har problemer:

• Udlandsafdelingen har store og voksende sagsbunker, typisk uddannelsesaftaler.
• Receptionen kender ikke til og er ikke ud dannet i konflikthåndtering, hvilket med Ole Jervins ord ’resulterer i forkert behandling, når kede kolleger fra uddannelsesstederne møder personligt op i receptionen’.
• Endelig er der SU-kontoret, hvor kokset med digitaliseringen spreder sig ud til edb-afdeling, fagkontorerne m.fl.

I løbet af september har ledelsen ifølge Ole Jervin endelig erkendt, at det ’ikke går så godt for tiden’. Man har identificeret tre spor af fejl, nemlig i kontrollister, i gruppen af 18-19-årige samt sidestilling af udlændinge.

Problemerne er værst for de ca. 200 institutioner, der er nye i systemet, konstaterer Styrelsen.

HK Statbladet har tre arbejdsdage i træk ringet utallige gange til SU-styrelsen for at få en kommentar til de skitserede problemer fra styrelseschef Hanna Dam, som aftræder fra sin stilling 30. oktober 2009. På trods af et klart løfte om svar den sidste eftermiddag før deadline for nærværende artikel, og selvom journalisten hang i Styrelsens båndsløjfe i en halv time, var Hanna Dam pludselig alligevel ikke til at træffe.

Digitalisering af SU-ansøgninger kræver tre gange så meget tid
Danmarks erhvervsskoler skal i følge finanslovsforslaget spare 205 mio kroner i 2010. Samtidig er der usikkerhed om 327 mio kroner, som skolerne fik tildelt i 2009. Digitaliseringen af SU-ansøgningerne skulle bidrage til besparelserne. En rundringning til SU-medarbejdere på et tilfældigt udpluk af landets uddannelsessteder mere end antyder dog, at besparelsen via den digitale drift udebliver.