Ingen gider arbejde 42 timer om ugen

Af Martin Sommer

Lige nu er der maksimalt 10 HK’ere, som har valgt at arbejde på plustid. Det svarer til, at 0,02 procent af det samlede antal statsansatte HK’ere er på plustid.

Større succes for ordningen tegner sig ikke, når man samlet kikker på de offentligt ansatte.

Totalt er der 300.000 ansatte i det offentlige – altså i staten, kommunerne og regionerne, som ifølge deres overenskomstaftaler har mulighed for at vælge en 42 timers arbejdsuge.

Men kun 162 gør brug af muligheden. Det svarer til, at kun 0,03 procent af alle med mulighed for det i det offentlige har valgt plus tid. Det er primært akademikerne, der som faggruppe har valgt plustid.

HK/Stat: Hvad sagde vi
»Den korte konklusion er, at plustids-ordningen indtil videre er en eklatant fiasko. Tallene taler jo for sig selv, og de bekræfter bare, hvad vi hele tiden har sagt: Det er ikke en ordning, som de HK-ansatte har brug for,« lyder den korte dom fra HK/Stats formand Thora Petersen.

De nye tal stammer fra opgørelser, som Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Personalestyrelsen har lavet for DR Nyheder. Henning Jørgensen, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, har vurderet tallene, og hans dom er klar, »Det er et meget lavt tal. Statens arbejdsgiverorganisation, Personaletyrelsen syntes, der var et kæmpe behov for at få mulighed for længere individuel arbejdstid. Men det er der altså ikke ret mange af de ansatte, der har benyttet sig af«.

En af de ting, som tallene ikke viser noget om, er det faktum, at de lokale arbejdsgivere også kan have en modstand mod plustid, og det i kombination med, at medarbejderne ikke er interesserede, betyder, at antallet af HK’ere på plustid er så lavt.

Personalestyrelsen: Det kommer
Personalestyrelsen vil ifølge DR Nyheder dog ikke høre tale om, at ordningen er en fiasko.

»Succes-kriteret har været at skabe nogle fleksible muligheder, både for de ansatte og for lederne. Og gøre op med, at alle skal have en 37 timers arbejdsuge. Jeg tror stille og roligt, det vil brede sig,« siger Personalestyrelsens direktør Lisbeth Lollike til DR.

Men den køber HK/Stats formand Thora Petersen ikke, »Det her er og bliver en ren arbejdsgiveraftale. Vi har allerede masser af gode, fleksible ordninger hvad angår arbejdstid. Fx flekstidsordningen. Det handler jo også om, at Plustid ikke stiller HK’erne bedre, tværtimod. Det er en forringelse. Så jeg kan godt forstå, at medlemmerne ikke er interesseret i en længere arbejdsuge på de betingelser. Der er stort set ikke nogen HK’ere i staten, som har valgt at arbejde på plustid – det burde være et vink med en vognstang til arbejdsgiverne, hvis man spørger mig«.

Ingen plustid uden aftale
I aftalen om plustid er der nogle krav, der skal forhindre, at arbejdsgiverne misbruger deres nyvundne mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

For eksempel kan en arbejdsplads kun indføre plustid, hvis tillidsrepræsentanten indgår en aftale med virksomheden om det.

Giver tillidsrepræsentanten grønt lys på vegne af medarbejderne, skal virksomheden herefter lave individuelle aftaler om udvidet arbejdstid med de enkelte medarbejdere.

Det betyder, at der er tale om overenskomstbrud, hvis en medarbejder indgår en aftale om plustid på en arbejdsplads, der kollektivt har sagt nej tak til plustid.