Arbejdslivet i den moderne stat

Af Tom Gotfred og Britta Hansen

Moderne, fleksibel og individuel er ord, der går igen, da HK Statbladet møder Claus Hjort Frederiksen til et interview om hans visioner for staten som arbejdsplads.

Det er første gang, nationens kassemester og Venstres garvede strateg siger offentlige ord om arbejdsforholdene for de 175.000 statsansatte, som han blev øverste chef for i april.

Kun få dage efter, at han sidst i august drypsvedte sig gennem præsentationen af et finanslovsforslag for 2010 med et historisk underskud, sidder Claus Hjort Frederiksen klar på sit kontor med udsigt til Christiansborg Slotsplads.

Skjorten er åbentstående, tonen afslappet og de fleste formuleringer runde. Der er stadig halvandet år til de næste overenskomstforhandlinger, hvor ministeren kan omsætte sine visioner i konkrete krav.

Parentes om krisen
Finansministeren starter med at sætte en parentes omkring den økonomiske krise. Krisen betyder, at staten for tiden ikke har nogen problemer med at skaffe gode medarbejdere. Men snart ser situationen igen anderledes ud, vurderer han:
»Selv om vi nu har krise og stigende arbejdsløshed, er det min opgave at bidrage til at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads. I de kommende år skal vi trods krisen konkurrere om de unge fra de små årgange,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Hvordan skal staten gøre sig lækker, både for nuværende og kommende medarbejdere?

»Arbejdspladserne skal være spændende og personligt udviklende. Vi skal sørge for, at der en fleksibilitet, som giver medarbejderne råderum til at udvikle sig. Det skal kunne betale sig at dygtiggøre sig, og man skal kunne få tilfredsstillet sine personlige ambitioner,« siger Claus Hjort.

Staten er allerede et godt sted at arbejde, mener ministeren. Målinger viser en høj tilfredshed blandt medarbejderne, fremhæver han. Men der er plads til forbedringer. Rammerne må fx ikke være for stive, og faggrænser skal kunne nedbrydes:
»Mit ideal er, at man kan vokse ind i et nyt job. Selvfølgelig betyder det meget, hvilken eksamen og uddannelse man har, men gennem et arbejdsliv får man jo kompetencer, som det ville være dumt af en arbejdsplads ikke at udnytte.«

Klare mål og anerkendelse
Karakterer til lederne i staten vil finansministeren ikke dele ud. Men et ideal for ledelse stiller han gerne op: En god leder skal kunne angive nogle klare mål for arbejdet, opstille forventninger til jobbet og medarbejderen og lægge en strategi for, hvordan man når målene.

»Når det halter med ledelsen, er det ofte, fordi der mangler klar tale om mål og forventninger og måske også anerkendelse, når tingene går godt. Det er vigtigt, at lederen har nogle redskaber til at udvise ledelse. Der skal være et rum, og det skal ikke være styret ved cirkulæreskrivelser,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Moderne ledere skal kunne leve sig ind i medarbejdernes situation – vise empati, tilføjer han. Og lederne skal forstå, at medarbejdere i dag er selvstændige individer, der stiller spørgsmålstegn ved, om chefens måde at gøre tingene på er den rigtige.

Effektiv uden jammer
Finansministeren udstikker ikke mål og retningslinjer for de enkelte fagministerier og institutioner, understreger han. Men en generel appel fra personalechefen vil han gerne sende: Statens folk skal levere en god indsats uden at klage for meget.

»Det overordnede mål er jo, at vi klarer sagerne på den bedste og mest effektive måde. Det er problematisk, hvis vi som offentlig arbejdsplads får et dårligt ry – fx hvis sagerne ikke kan gå igennem, eller det tager for lang tid. Vi skal være fleksible og tage hensyn til vores kunder. Selvfølgelig kan nogle ting gøres anderledes, og nogle opgaver koster penge at løse. Men vi skal inden for det offentlige være meget omhyggelige med ikke at jamre for meget,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Uden at sige noget om, hvem der indtil nu måtte have klaget sig for meget.

Tillidsfuld dialog om sygdom
Finansministeren brænder for at begrænse sygefraværet, specielt det langvarige. Og der er i den forbindelse ingen vej uden om dialog mellem den syge og arbejdspladsen, mener Claus Hjort Frederiksen.

»Det handler ikke om influenza eller et brækket ben på en skiferie. Det skræmmende er det langvarige sygefravær. Allerede efter otte-ti ugers fravær begynder der en udstødning fra arbejdsmarkedet. Det er bekymrende, og derfor vil jeg meget gerne have, at arbejdspladsen så hurtigt som muligt kommer i dialog med den syge og spørger ’Hvad kan vi gøre for, at du kan komme tilbage?‘,« siger finansministeren.

Hans mål er, at den syge medarbejder bevarer en tilknytning til arbejdspladsen. I den sammenhæng skal arbejdsgiveren gå ret langt for at udvise fleksibilitet. Og lederens vigtige rolle er at skabe en stemning, hvor folk tør tale om deres sygdom uden mistro.

»Sygefravær har i mange tilfælde været behandlet på en måde, så den syge opfattede arbejdsgiverens interesse som udtryk for mistænksomhed. Det er en psykologisk forkert bane at komme ind på,« mener finansministeren og fortsætter:
»Jeg er lidt varsom, når jeg taler om det her. Det skal ikke hedde sig, at de syge skal arbejde. Men sygdom og arbejde behøver ikke være hinandens modsætning.«

Er det ikke svært at gennemføre en samtale, når sygefraværet skyldes stress eller andre psykiske påvirkninger?

»Det hjælper ikke at sætte sig hjem og så vende tilbage til den samme situation. Der er næsten ingen vej udenom en dialog: Handler det om, at den pågældende ikke kan overskue arbejdet? Eller er der problemer med kolleger eller med lederen?

Det er for at få den dialog, at vi har indført sygefraværssamtalerne.«

Flid belønnes - men ingen fryns
Med til den moderne statslige arbejdsplads hører ifølge Claus Hjort Frederiksen, at en større del af lønnen bliver individuel, så man fx kan belønne de dygtigste og flittigste medarbejdere – og at den enkelte selv forhandler sine tillæg med chefen.
Der bliver dog ikke tale om at privatisere lønfastsættelsen i staten, siger han:
»Meget taler for, at der skal være klare spilleregler, og folk skal også vide, inden for hvilke rammer det foregår. Men der skal være større råderum end de syv procent, ny løn-tillæg i dag udgør af den samlede lønsum,« mener finansministeren. (Læs også artiklen om ny løn side 4-5, red.)

Resultatløn vil han »ikke nødvendigvis« have mere af – men det er også et af de instrumenter, en leder skal kunne bruge.

Derimod har Claus Hjort Frederiksen ikke planer om at bruge frynsegoder som aflønning. I dag har mange privatansatte fx fri pc som frynsegode, mens statsansatte må nøjes med to promille mere i løn som kompensation for den fryns, de ikke får.
»Jeg tror ikke, det er afgørende for valg af arbejdsplads, om der er et eller andet frynsegode eller ej,« siger ministeren.

Seniorer er forskellige
Som andre arbejdsgivere vil han gerne holde på seniorerne. Det forsøger staten allerede på i dag med seniorbonus og mulighed for at aftale frivillige ordninger. Men en ny undersøgelse fra HK/Stat viser, at fire ud af ti statsansatte HK’ere over 55 år faktisk ikke kender til mulighederne.

»Det er så en opgave for ledelsen af fortælle om mulighederne. Men det vigtigste er at gøre sig klart, at seniorernes behov og ønsker er forskellige,« siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:
»Nogle vil gerne have en ugentlig fridag til at tage sig af deres børnebørn. Andre har måske et sommerhus, de kunne tænke sig at bo i to måneder om sommeren – eller en sejlbåd. Det bør være nemt og fleksibelt at imødekomme den slags ønsker.«

Hvad med løn og pensionsbidrag, når man arbejder mindre – vil du give kompensation?

»Det vil jeg ikke sidde her og give tilsagn om. Men for mange er det vigtigt, at pensionsindbetalingen fortsætter. Jeg siger bare, at seniorernes ønsker spænder meget vidt og at der kan være forskellige måder at imødekomme dem på,« siger Claus Hjort Frederiksen – uden at love noget.

For ham er det vigtigste, at arbejdspladsen faktisk interesserer sig for, om senior-medarbejdere bliver i jobbet.

»Det er jo banalt: Hvis nogen synes det er en god ide, at du fortsætter, så kan man godt blive opmuntret til det. Men emnet er tabulagt, og mange arbejdsgivere tør ikke spørge medarbejderne, hvad de har tænkt sig – fordi det kan opleves negativt.

Kulturen på arbejdspladsen bestemmer, hvordan man taler om seniorernes situation. Der er nogle barrierer, som vi skal bryde ned i fællesskab,« mener ministeren.

Selv fylder han 63 kort efter interviewet – og håber ikke at blive fyret af den grund:
»Jeg ville da være ked af, hvis chefen sagde til mig: ’Du er sådan set meget god, men jeg kan se, at du bliver 63 til september, så smut du bare‘. Der er noget forkert ved at gribe det an på den måde,« mener finansministeren, som gerne afskaffer regler om pligtig afgangsalder, hvor den slags regler stadig gælder – fx i politiet.

De fleste HK/Stat-medlemmer kan arbejde så længe de og arbejdsgiveren vil.