Prioriterer benhårdt

Af Ingelise Egeberg

I det kombinerede fælleskontor og mødelokale i Indenrigs- og Socialministeriet i Slotsholmsgade er ’plejer’ end ikke født. Kun på grund af et nyligt overstået åbent-hus-arrangement er flyttekasserne gemt af vejen. Seneste reorganisering skete, da ministeriet blev omlagt den 7. april 2009 – og skiftede navn fra Velfærdsministeriet til Indenrigs- og Socialministeriet.

Midt i lokalet sidder stedfortrædende tillidsrepræsentant Anja Paulick. Gennem sit tillidshverv har hun oplevet, hvordan kolleger kan reagere på ændringer.

Den mest indgribende var i november 2007, da Velfærdsministeriet blev oprettet ved at lægge Socialministeriet sammen med indenrigsdelen af det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium.

Omlægningen betød en lang række tilpasninger for at få en kabale af 400 medarbejderkort til at gå op. Utrygheden, frustrationen og frygten for, hvor og med hvem man skulle sidde, fyldte, samtidig med at det var svært at få øje på en mening.

»Det berørte jo folks fremtid og følelser. Nogle så farer, andre tog det mere roligt. Men den generelle holdning var, at man ikke kunne se, at det var smart at samle så stort et ministerium. Man var bange for, at det blev alt for upersonligt,« fortæller Anja Paulick, som på det tidspunkt var tillidsrepræsentant for HK-gruppen på over 50 personer.

Kaotisk proces
Anja Paulick brugte dengang over halvdelen af sin arbejdstid på at gå til møde med cheferne og på at lytte til kollegerne:
»For mange kolleger var det et spørgsmål om at få luft for deres bekymring og blive hørt. Var der spørgsmål, der kunne stilles på forhånd, tog jeg dem med til lederne. Og stort set hver morgen ringede jeg og mindede dem om, at vi skulle have besked inden juleferien.«

Udmeldingen fra ledelsen kom i sidste øjeblik. Derefter fulgte en proces med forsøg på at nærme sig hinandens kulturer. Anja Paulick husker den som kaotisk:

Alle politikker skulle fx laves forfra. I foråret kom de næste tilpasninger, som igen førte til omplaceringer, og året efter kom så et nyt ministerium. En af de ændringer, der venter på sigt, er Statens It.

»Der er stadig masser af opgaver, der ikke sidder på rygmarven, og som vi skal bruge ekstra tid på, og der er stadig masser af brok i krogene over det,« siger Anja Paulick, som vælger at fokusere på det, hun kan overskue.

Tidligere har hun oplevet arbejdspres på grænsen til det røde felt, og det vil hun ikke igen. Prioritering er derfor det redskab, som hun både bruger selv og råder kollegerne til at bruge:
»Min arbejdsuge er 37 timer. Derfor er der opgaver, jeg siger nej til, selvom jeg synes, de er spændende. Det er selvfølgelig et afsavn, men gevinsten i sidste ende er større,« siger hun.

Fire TR-råd fra Anja Paulick

• Lyt og tal med hinanden.
• Vær åben, hav tålmodighed og prøv at lade være at tage sorgerne på forskud.
• Undgå at piske en brokkestemning op.
• Husk at du får løn for 37 timer, og i sidste ende er det ledelsen, der får cheflønningerne og har ansvaret.

Gode råd til dig som medarbejder

• Bed din leder om konkret information om, hvad forandringen betyder for afdelingen og for dig.
• Påvirk forandringen, hvor du kan. Det giver handlemulighed, kontrol og dermed større tilfredshed.
• Lad være med at tænke meget over det, du ikke kan påvirke. En bekymrende tankestil er selvforstærkende.
• Det er ok at være utilfreds. Men når alle er hørt, beslutningen er drøftet og står fast, så skal du/I videre. Her må du vælge: vil du være med og bakke op – eller vil du, sammen med din leder eller alene, finde en anden vej.