Du er her: hk.dk > Stat > Nyheder > Nyhedsarkiv > Oktober 2011 > Få støtte til at styrke elevindsatsen



Få støtte til at styrke elevindsatsen

Har I ideer til, hvordan jeres arbejdsplads kan blive bedre til at have elever og lærlinge, så kan I få økonomisk støtte til at føre dem ud i livet.

Statslige arbejdspladser kan nu søge økonomisk støtte til elev-indsatser. Der kan søges om 10.000, 20.000 eller 30.000 kroner. Fristen er 6. januar 2012. Allerede i november er der et informationsmøde om, hvordan elevindsatsen kan styrkes.

Det er Statens Center for Kompetenceudvikling, som inviterer til informationsmøde om elevindsatsen. Det er OPU (OAO og Personalestyrelsens Udvalg), der har sat penge af til indsatsen. Den 18. november inviterer OPU’s formandskab, Thora Petersen, formand i HK-Stat, og Carsten Carlsen, kontorchef i Personalestyrelsen, til informationsmøde. Du får inspiration til at blive bedre til at have elever og lærlinge og hører mere om mulighederne for støtte.

Der er mange sten på vejen til de gode elev- og lærlingeforløb. Hvem har tid og lyst til at være mentorer? Hvor finder man ressourcerne? Hvad gør man, hvis man er en lille arbejdsplads eller faggruppe? Kan man tiltrække engagerede elever?

Men et godt elevforløb kan gøre en stor forskel, både for arbejdspladsen og eleverne. Hør fx hvordan Lis Jakobsen fra Udenrigsministeriet oplever sin uddannelse:

»Det er dejligt at være i skole og arbejde på samme tid. Det er varierende og givende. Der er nogle ting, jeg ved i forvejen - nu jeg har været i erhvervslivet et par år. Men jeg får nogle andre perspektiver på, og jeg får det belyst på en anden måde. Jeg bliver måske mere opmærksom på ting,« fortæller hun.

Læs mere om elev-indsatsen og støttemulighederner og tilmeld dig klik her

Oprettet: 31.10.11, kl. 10.20

Redigeret: 08.11.11, kl. 15.43 af Martin Sommer

Du kan læse mere om elevuddannelsen på temasiden om elever

klik her


Ophavsret

Udgivet <31.10.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.