Portræt af demens i almen praksis
21. marts 2011 kl. 09.30 - 15.30 på Scandic Copenhagen, København
Målgruppe:
Personale ansat i almen praksis
Gebyr:
1.250 kr.
I almen praksis møder personalet ofte patienter med demenssygdom og fungerer som nøgleperson mellem primær og sekundær sektor. Derfor er det særlig vigtig, at medarbejderen i almen praksis får skærpet opmærksomhed på symptomer, årsager og udredning af demens, medicinsk behandling samt får redskaber til at styrke samarbejdet med den demente patient og de
pårørende.
Nationalt Videnscenter for Demens tilbyder derfor et kursus direkte rettet mod personale ansat i almen praksis.
Tema:
På kurset gennemgås kriterier for demens og deltagerne får indblik i opsporing, udredning og behandling af demens samt hvordan der kan etableres et tværsektorielt samarbejde i opsporingen af demens. Desuden sættes fokus på kendskab til demenssygdommens konsekvenser i hverdagen for den demente og de pårørende.
Der gives små tips til at forbedre kommunikationen i mødet med den demente patient og til, hvordan den pårørende kan inddrages i samarbejdet.
Form:
Der veksles mellem oplæg og dialog. Filmklip og E-learning inddrages i undervisningen ligesom DSAM’s vejledning om demens i almen praksis vil indgå.
Undervisere:
Sygeplejerske Susanne Rishøj, Demenskonsulenten. Plejehj.ass., Master i sundhedspædagogik Ane Eckermann, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.
Tilmelding:
Elektronisk tilmelding på www.videnscenterfordemens.dk, senest 1. marts 2011
Oprettet: 09.02.11, kl. 14.47
Redigeret: 22.02.11, kl. 12.53
Ophavsret
Udgivet <09.02.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
