Du er her: hk.dk > HK Privat Sundhed og Velvære > Aktiviteter og kurser > Tidligere aktiviteter og kurser > Tilværelsen set med andre øjne



Tilværelsen set med andre øjne

3 foredrag lørdag d. 19. november 2011 på Middelfart Resort & Konferencecenter

Kl. 10.00 Ankomst

Kl. 10.15 Medarbejder fra Reden i Århus
Vi fortsætter succesen fra vores arrangement i maj. Her fortalte Joan om REDEN i Århus, et anonymt være- og rådgivningssted for kvinder, der er havnet i misbrug og prostitution.
Joan blev slet ikke færdig med at fortælle om stedet og kvinderne, og vi blev slet ikke færdige med at spørge ind til dette.
Hvad er holdningen i dag til prostitution? Hvad gik galt i kvindernes liv?
Gå ikke glip af dette arrangement, det giver stof til eftertanke.

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Tandlæge Pernille Jacobsen
Pernille vil fortælle om unge mennesker. Hvorfor er mange unge, som de er? Hvorfor får mange unge lykkepiller og mange unge mødre fødselsdepressioner. Pernille vil også komme med en kort opfølgning fra foredraget d. 14. maj. Hvad gør vi, hvis der kommer afslag fra Regionstandplejen, hvordan kommer vi videre.

Kl. 14.30 Kaffepause

Kl. 15.00 Foredrag med fængselspræst Dennis Kilden. Mennesket bag forbrydelsen
Foredraget giver et indblik i den både betagende, skræmmende og kriminelle verden. Fortællinger om mennesker fra livets bagside.

Kl. 16.00 Farvel og tak for i dag

Transportudgifter svarende til DSB standard dækkes af branchesektionen.

Du kan tilmelde dig fælles transport fra Middelfart Station.

Frist for tilmelding er den 13. oktober 2011 nederst på siden. Kursusnummer: 0740-11-02.

Oprettet: 25.08.11, kl. 13.19

Redigeret: 25.08.11, kl. 13.32


Ophavsret

Udgivet <25.08.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.