Du er her: hk.dk > HK Privat Sundhed og Velvære > Nyhedsbreve fra Sundhed & Velvære > Nyhedsbreve 2008 > December



December

Fredag 19. december 2008

BSV har holdt bestyrelsesmøde torsdag 4. december 2008.

Agitationsudvalg
Som nævnt i sidste nyhedsbrev har vi nedsat et Agitationsudvalg, og det første møde har fundet sted. Vi har sendt et brev ud til HK afdelingerne med tilbud om at tage med ud på skolerne, hvor der er kommende BSV medlemmer. Vi vil lave en ”elev-pakke” bestående af en taske, nøglesnor, post-it blokke m.m., som vi vil have med til eleverne.

De første fitnessinstruktører efter den nye uddannelse bliver færdige her sidst i december, og Charlotte Meyer vil tage ud på skolen og ønske tillykke med en lille hvervegave.

BSV konference
Vi har planlagt at holde en konference 5. – 6. september 2009, og vi er så småt i gang med planlægningen. Vi har blandt andet økonomien at tage hensyn til ligesom alle andre steder i HK Vi håber alligevel det bliver en lige så stor succes som vores konference i år.

Delegeret møde 2009
BSV afholder delegeretmøde på Christiansminde 3. – 4. oktober 2009. Flere af de andre branchesektioner har talt om at holde delegeretmøde sammen, men vi har besluttet at være ”os selv” Husk at holde øje med hvornår valg af delegerede forgår i netop din afdeling.

AMU kurser
Nogle af de andre branchesektioner har over et par år lavet nogle AMU kurser sammen med nogle bestemte Handelsskoler. BSV er blevet spurgt, om vi vil være med i disse kurser og fremstillingen af kursusfolderen. Det har vi besluttet, at vi gerne vil, og du vil kunne se kursusfolderen i det kommende HK/Privat blad.

Faglig Voldgift – Tandklinikassistent-overenskomsten
Der er kommet afgørelse i sagen om man optjener feriefridage under den ulønnede del af barselsorloven, og den kom ud til vores fordel. Man optjener feriefridage i den ulønnede del af barslen.

Ligeledes har vi fået afgørelse på problematikken, om der skal udbetales feriepenge og pension af udbetalte feriefridage og uddannelsesdage. Det skal der!


Næste bestyrelsesmøde holdes 12. marts 2009.

I ønskes alle en rigtig god jul og et godt nytår.

Bente Madvig Holm

Oprettet: 17.09.09, kl. 11.21

Redigeret: 31.05.10, kl. 14.59


Ophavsret

Udgivet <17.09.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.