Du er her: hk.dk > HK Privat Sundhed og Velvære > Overenskomster > Få indflydelse på din fremtid



Få indflydelse på din fremtid

Nu er det snart tid til at genforhandle overenskomster på Branchesektion Sundhed og Velværes område.

Følgende overenskomster skal fornyes i foråret 2012:

Tandklinikassistenter hos Privatpraktiserende Tandlæger og kliniksekretærer hos overenskomstdækkede fysioterapeuter og kiropraktorer. Desuden skal Kontor og Lager overenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver fornyes og dermed særbestemmelserne for fitnessansatte under overenskomsten.

Bestyrelsen i Branchesektion Sundhed og Velvære vil gerne sikre, at vores medlemmers ønsker inddrages i drøftelserne om fornyelse af overenskomster og særbestemmelser.

Over sommeren har medlemmerne omfattet af overenskomster, som skal genforhandles i 2012, haft mulighed for på mithk.dk at prioritere de temaer, som de personligt finder vigtige, hvilket en stor del af vores medlemmer har gjort brug af. Mange tak for det.

Derudover vil vi gerne give mulighed for og opfordre til, at medlemmer, som sidder inde med konkrete ønsker til forbedringer af deres overenskomst, sender os en mail med følgende oplysninger:

  • Hvilken overenskomst du er omfattet af.
  • Hvad dit ønske til forbedring(er) er. Evt. med en kort beskrivelse af, hvad der ligger til grund for dit ønske.
  • Dit navn.
  • Hvilken HK afdeling du er tilknyttet.

Derfor kære medlemmer: hvis du sidder inde med et brændende ønske til forbedring af overenskomsten, så er det hen til din PC og og send en mail til os på 44chm@hk.dk senest den 1. januar 2012.

Mange hilsner

Bestyrelsen i Sundhed og Velvære

Oprettet: 02.11.11, kl. 10.22

Redigeret: 02.11.11, kl. 10.22


Ophavsret

Udgivet <02.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.