Du er her: hk.dk > HK Privat Sundhed og Velvære > Uddannelse > AMU kurser - kurser med offentligt tilskud



AMU kurser - kurser med offentligt tilskud

AMU kurser er godkendte efteruddannelser, som typisk varer fra tre til fem dage

De gennemføres på erhvervsskoler landet over. Ud over sundhedsfaglige kurser findes et stort udbud af IT kurser og kurser inden for mange administrative emner.

Alle kan deltage i AMU kurser. Kursusafgiften varierer fra 500 til 750 kroner for et kursus på fem dage – mindre hvis kurset er kortere. For ansatte med erhvervsuddannelse eller ufaglært baggrund får arbejdsgiveren desuden refunderet et beløb på 3.335 kroner person/uge, hvis der betales løn under kurset.

Kurserne kan gennemføres på både skolen eller på virksomheden, som sammenhængende kurser eller fordelt med én dag over flere uger. Kurserne kan endda arrangeres som deltidsundervisning. Undervisningen kan foregå både i arbejdstiden, om aftenen eller i weekenden.

Længden på kurserne er typisk tre-fem dage. Kurserne kan afkortes, hvis deltagerne allerede har nogle af de kompetencer, som kurset skal udvikle.

Tilmelding til kurserne foregår direkte til skolen. Enten ved at ringe til dem eller på deres hjemmeside. Telefonnummer og hjemmeside adresse finder du under hver enkelt skole.

Vi håber, at du finder kursustilbudene interessante og relevante, og at de vil medvirke til udvikle dine kompetencer i den retning, du ønsker.

Oprettet: 22.09.09, kl. 09.47

Redigeret: 07.06.10, kl. 15.47


Ophavsret

Udgivet <22.09.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.