Fleksjobber
Husk, at når du bliver ansat som fleksjobber, skal din arbejdsgiver følge den gældende overenskomst for området, -også selv om virksomheden ikke har indgået en aftale med HK om overenskomst.
HK hjælper dig med dine rettigheder, også når du er i fleksjob, og har udgivet en pjece, som er et vigtigt redskab i arbejdet for at sikre ansatte i fleksjob de fulde rettigheder, som findes i både lovgivning og i overenskomster.
HK Sydjylland er i tæt dialog med Jobcentrene, når der oprettes fleksjob. Vi skal inddrages ved alle ansættelser på fleksjob, når man ansættes inden for et af HK's mange overenskomstområder. Dialogen foregår skriftligt, så der altid er dokumentation for de tilskuds- og lønoplysninger, HK har leveret. Vi får ikke oplysning om, hvem der etableres fleksjob for, men blot hvilket fleksjob, det drejer sig om, hvilke kompetencer og hvilken erfaring den enkelte fleksjobber har.
Som HK medlem kan du altid henvende dig til HK Sydjylland for at få hjælp i forbindelse med løn- og ansættelsesforholdene i fleksjobbet. Eksperticen omkring fleksjobydelse og ledighedsydelse ligger hos kommunen.
Læs meget mere om fleksjob i HK´s pjece, som findes her: Pjece om fleksjob
Brug dit HK-medlemskab - få os med fra starten til at hjælpe dig med at forhandle og sikre dine løn- og ansættelsesvilkår.
Oprettet: 29.09.08, kl. 16.24
Redigeret: 06.07.11, kl. 12.28
Ophavsret
Udgivet <29.09.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.