Nyhedsbrev
Sommerhilsen udsendt den 24.05.2011
(pga. teknisk fejl, blev nyhedsbrevet ikke udsendt i sin fulde længde - vi beklager)
Forlad hovedet og dyk ned i kroppen. Det kan alle gøre.
Så enkelt er udgangspunktet for meditation i vandet. Du får overblik og overskud.
Mød fridykker Jesper Stechmann den 4. og 5. oktober, når han er kaptajn på HK`s Trivselsraket i Slotssøbadet i Kolding.
I Slotssøbadet kan du også møde coach og psykoteapeut, Lene Brøndum Madsen, som giver svar på hvordan du kan indrette dit liv, så du trives bedre.
Lene Hansson, kender du fra TV og måske har du læst hendes bog "Du er hvad du spiser". Sammen med Pia Borg forklarer hun hvorfor slankekure som regel ikke virker og giver dig råd om kost. Du opfordres til at tage din mad-dagbog med eller du kan skrive én når du ankommer til arrangementet.
Vil du være sikker på at få en plads? - så skynd dig at tilmelde dig nu til et eller flere af arrangementerne herunder. (Inden 20. juni)
HK Sydjylland glæder sig til at byde dig velkommen!
Majhilsen udsendt den 10.05.2011
"Det handler om at mestre sit job og sit liv. Så trives man", siger afdelingsformand Per Bergenhagen til HK Sydjyllands afdelingsblad, der udkommer fredag den 19. maj.
Tilbuddet til dig og dine kolleger i efteråret kaldes "Trivselsraketten" og ikke uden grund.
For meningen er at den enkelte skal løftes ud af sin hverdag for bagefter at lande sikkert og tage fat på en ny måde og bedre måde.
Baggrunden for "Trivselsraketten" er at 400.000 danskere slås med længerevarende stress. En del af dem er medlemmer i HK. Samtidigt er målet at give den nye arbejdsmiljølov mere indhold ude på arbejdspladserne og bidrage til at arbejdsmiljørepræsentanten bruges og kan leve op til en større og bredere rolle.
Tag godt imod "Trivselsraketten" - der hermed sendes op.
Februarhilsen fra HK Sydjylland udsendt den 02.02.2011
Vejen frem er uddannelse
Efterløn er en dansk velfærdsordning, der giver mulighed for tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet 5 år før folkepensionsalderen nås. Regeringens efterlønsudspil
fjerner retten til selv at bestemme, hvornår man vil trække sig.
Det synes HK ikke er vejen frem.
En del af løsningen er, at vi skal skabe dygtige hænder til at skabe mere velfærd.
"Vejen frem er uddannelse", siger Per Bergenhagen, afdelingsformand i HK Sydjylland.
"Vores mål er et afgørende kompetenceløft, der vil gøre det danske arbejdsmarked godt
gearet og toptunet til fremtiden. Derfor arbejder vi i HK Sydjylland for kompetenceløft
for alle vores medlemmer".
Tag derfor godt imod vores løbende tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling.
Læs mere her og på www.hksyd.dk.
God fornøjelse.
Efterårshilsen fra HK Sydjylland udsendt den 14.10.2010
Efterårets smukke farver er nu et sandt skue.
Netop efteråret kan være tidspunktet, hvor du skal skue i retningen af uddannelse og kompetenceudvikling.
Med uddannelse og kompetenceudvikling vil du få mulighed for at kunne stå bedre ved en lønsamtale, jobskifte eller ved eventuelle fyringsrunder. Det kan desuden være med til at forbedre dit arbejdsmiljø, da du derved vil føle dig på fuld højde med jobkrav og arbejdsopgaver, og dermed opnå større sikkerhed i resten af dit arbejdsliv.
Her i nyhedsbrevet kan du læse mere om dine uddannelsesmuligheder og samtidigt kan du kigge ind på hksyd.dk og finde inspiration til uddannelser.
HK ønsker dig et inspirerende efterår.
Sensommerhilsen fra HK Sydjylland udsendt den 27.08.2010
Styrk din værdi med kompetenceudvikling.
Den 8. september besøger HK lokale virksomheder i Sydjylland for at fortælle vores medlemmer om de rettigheder, som du og dine kolleger måske slet ikke ved I har. For 3 år siden indførte man nemlig de såkaldte ”kompetence-fonde” i overenskomstsystemet, der betyder at du som medarbejder har ret til gratis efteruddannelse efter dit eget valg – og at få din løn kompenseret imens du er på uddannelse.
Herunder har vi samlet et lille udpluk ud af en række af spændende kompetencekurser og uddannelsestilbud til dig.
Kig efter os på HK-dagen den 8. september - og se hvad vi har i posen til dig. Skulle der ikke være mulighed for at vi ses på dagen, så spørg din tillidsrepræsentant om uddannelsesmuligheder eller send en e-mail til syd@hk.dk, så kontakter vi dig.
Grib muligheden for at skabe mere værdi ved at holde din viden og dine kompetencer ajour.
På gensyn på HK-dagen den 8. september.
HK Sydjylland - en del af løsningen.
Sommerhilsen fra HK udsendt den 28.05.2010
Velkommen til HK Sydjyllands nyhedsbrev.
Regeringens spareplan med forringelser af dagpengene, den kommunale velfærd og
besparelser på uddannelse og på vores børn, har stor betydning for mange familier.
I HK følger vi tæt op på regeringens udspil og vi opfordre dig derfor til løbende at følge
med på www.hk.dk
Har du brug for at få inspiration til personlig udvikling i dit arbejde og uddannelse?
Eller mangler du nogle rigtig gode tips til din jobsøgning? - så kan vi anbefale dig at
tilmelde dig kurserne her nedenfor.
HK ønsker dig en rigtig god sommer.
Påskehilsen fra HK udsendt den 26.03.2010
Denne gang har vi sat fokus på din personlige udvikling. Nedenfor finder du 3 forskellige tilbud, der kan give dig inspiration til at komme videre i dit karriereforløb, eller udforske dine nuværende kompetencer. Målet for dig kunne være, at du hermed finder nye redskaber til hvordan du optimerer din værdi på arbejdspladsen og dermed forbedre dine muligheder for bedre arbejdsforhold og løn.
HK Sydjylland ønsker dig god Påske!
Hilsen fra HK udsendt den 29.01.2010
I sne står urt og busk i skjul, men det er sikkert og vist at dagene
langsomt bliver lysere og længere. Et nyt år har taget sin begyndelse og det
har overenskomstforhandlingerne også.
HK/Privat og HK/Handel vil have 50%-reglen væk nu. Reglen betyder at
100.000 danskere ikke kan få 100% gode forhold på deres arbejdsplads.
Klik på banneret til højre og læs mere om den diskriminerende regel
fra det forrige århundrede. Støt også kravet på Facebook!
Godt Nytår!
Julehilsen fra HK udsendt den 02.12.2009
Julemåneden er netop begyndt og for mange ansatte i handelsfaget er denne måned absolut årets travleste måned. Derfor kan du bl.a. her i nyhedsbrevet finde et link til en "minifolder", der fortæller om regler for hvor meget og hvor længe, du som butiksansat må arbejde, også i forbindelse med juletravlheden.
Til alle de der skal på juleindkøb, vil vi i HK gerne opfordre til: "Vis julesind - køb tidligt ind!
Glædelig Jul og rigtig godt Nytår!
På gensyn i 2010!
Efterårshilsen udsendt den 12.10.2009
Velkommen til nyhedsbrevet fra HK/Sydjylland.
Vi går et spændende efterår i møde med både kurser og fyraftensmøder.
Grib muligheden for, at få gennemgået dine kompetencer i samarbejde med
konsulenterne fra HK JOBliv, og få tjek på dit CV og ansøgninger.
Fra uge 43, sætter HK ekstra fokus på Ligeløn.
Kvinders løn er vigtig i forhold til kvinders pension, og derfor indbyder vi dig
og din kollega til fyraftensmøder, i november og december.
Vi glæder os til, at modtage din tilmelding. HK ønsker dig et godt efterår!
Sensommerhilsen fra HK udsendt den 27.08.2009
Efteråret nærmer sig så småt, og dermed er HK/Sydjylland igen klar med en lang række af spændende arrangementer for dig. Inspirationsmødet omkring Karriereafklaring har senest været en stor succes, og har du endnu ikke haft mulighed for at deltage - så grib chancen nu!
Glæd dig også til, at møde en kendt kvinde, nemlig Pernille Rosenkrandtz-Theil. Hun besøger HK/Sydjylland i Oktober. Vi glæder os til at modtage din tilmelding.
HK ønsker dig et godt efterår!
Sommerhilsen fra HK udsendt den 23.06.2009
Læs her de gode råd om, hvordan du får slappet bedst af i ferien. Du kan også læse om, hvad du skal være opmærksom på med hensyn til feriepenge. HK giver dig gode tips til, hvordan du løser en evt. konflikt, du har haft med din chef, så du kan bruge sommeren til helt at slappe af.
HK ønsker dig en god sommer!
HK Nyhedsbrev udsendt den 29.05.2009
HK/Sydjylland byder dig velkommen den 8. juni til Job- & uddannelsesmesse i Kolding. Samme eftermiddag afholder vi fyraftensmøde for dig som medlem, omkring hvordan du er stillet ved pension. Så sæt kryds i kalenderen den 8. juni!
Forårshilsen fra HK udsendt den 21.04.2009
HK/Sydjylland indbyder dig til en række spændende og inspirerende arrangementer og kurser her i foråret.
Fælles for aktiviteterne er "Motivation & målsætning".
Den 27. maj byder vi dig specielt velkommen til indvielsen af Kolding-kontorets nye lokaler. I den forbindelse har vi indbudt den anerkendte Chris MacDonald til et par forrygende timer omkring motivation, positiv attitude og det at sætte dig nye mål.
__________________________________________________________________________________________
Oprettet: 02.04.09, kl. 15.52
Redigeret: 02.04.09, kl. 15.52
Ophavsret
Udgivet <02.04.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.