Du er her: hk.dk > Trafik & Jernbane > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2012 > Derfor sagde HK Trafik & Jernbane NEJ til DSB’s aftaleudkast



Derfor sagde HK Trafik & Jernbane NEJ til DSB’s aftaleudkast

HK Trafik & Jernbane blev præsenteret for en aftale til underskrift – aftalen var ikke et udkast til en reel forhandling

Det var en samlet pakke, for ”der skulle være ens vilkår for alle medarbejdergrupper”

Det betød, at vi ikke kunne forhandle enkeltdele ud af aftalen

Af Andreas Hasle – formand for HK Trafik & Jernbane
og Birthe Østergaard Petersen – næstformand i HK Trafik & Jernbane

DSB ville finde nye opgaver til andre personalegrupper men ikke til HK’erne
Vi blev klar over, at DSB er parat til at finde nye opgaver, bl.a. ved at indsource rengøringsopgaverne i togene fra ISS, så DSB kan undgå afsked af medarbejdere.

Det er vi glade for, men vores glæde gælder andre personalegrupper – der er nemlig ingen for-slag til indsourcing af opgaver på HK området – tværtimod outsourcer DSB HK’ernes IT opgaver i IT Drift.

Vi kunne i aftaleudkastet se, at DSB vil tilbyde overflytning fra andre personalegrupper til vores dækningsområde i Kort & Godt A/S.

De skal være velkomne på vores arbejdsvilkår og naturligvis gerne med deres personlige vilkår.
Men vi forstår ikke, hvordan virksomheden har råd til det, når DSB hele tiden presser HK’ernes løn- og ansættelsesvilkår – og oven i købet har varslet massive afskedigelser på HK’s område.

Vi skulle skrive under på en samlet aftale med mange forskellige elementer
HK Trafik & Jernbane skulle med en underskrift på ”aftalen” blandt andet acceptere følgende:

• Ingen tilsagn om at undgå afskedigelser på HK området, sådan som DSB har givet til DJ og FO har fået.
• Krav om at vi skulle anbefale vores tjenestemandsansatte medlemmer at tage imod en frivillig fratrædelsesordning, som giver dem ringere vilkår, end de har krav på, når deres stilling nedlægges af DSB.

DSB oplyste endvidere, at man alene vil afskedige overenskomstansatte og ikke tjeneste-mænd.
At DSB kun vil gå efter overenskomstansatte, når der skal reduceres med over 400 HK-stillinger, hverken kan eller vil vi lægge navn til – tværtimod – det er forskelsbehandling og det vil vi kæmpe imod.

• Vi skulle acceptere, at overtallige tjenestemænd bliver placeret i en såkaldt reserve, hvorfra de så kan sendes rundt til forskellige jobs.
Efter at DSB ensidigt har opsagt Omstillingsvejledningen, er det bare ikke længere en mulighed. Tværtimod skal en tjenestemand (straks)anvises en anden passende stilling, hvis hans hidtidige stilling falder bort.
• Vi skulle acceptere en distriktsansættelse, som aldrig blev nærmere beskrevet af DSB, men som vi er helt klar over, vil betyde forringelser for vores medlemmer.
• Vi har ikke kunnet få antydningen af en plan for, hvordan man kan effektivisere med over 200 HK-stillinger på det administrative område – efter de foregående års massive effektiviseringer i administrationen.

Så kan HK'erne ikke få frivillige fratrædelser

Nu siger DSB så, at HK’erne ikke kan få frivillige fratrædelser, for som DSB udtrykker det, ”HK har jo ikke skrevet under på aftalen.”

Vi skulle altså skrive under på en aftale med bl.a. elementer, som vi anser for at være forskelsbehandling, for at vi kunne få en aftale om frivillig fratræden, som vores medlemmer i forvejen har mulighed for i henhold til deres overenskomst.

Det kalder vi for gennemført forskelsbehandling og det vil vi naturligvis forfølge.

• NEJ til fyringer af HK’ere
• NEJ til at presse medarbejdere ud af virksomheden
• NEJ til forskelsbehandling

JA til kamp for medlemmernes rettigheder!.

Det skal understreges, at HK Trafik & Jernbane ikke har forladt samarbejdet med DSB – tværtimod vil vi intensivere arbejdet i samarbejdsudvalg mv., hvor DSB er forpligtet til at drøfte alle forhold, der har betydning for medarbejdernes arbejdsvilkår.

Kommentér artiklen

Så er det nok på tide at DSB kommer på andre tanker. Mage til uanstændig og umoralsk og ikke mindst ULOVLIG forskelsbehandling på medarbejderne skal man lede længe efter. At en af statens virksom...

Hvis vi havde sagt ja til aftalen, ville vi have været bundet på hænder og fødder. Nu har vi friheden til at kæmpe. Og det vil vi gøre 100 %. Jeg tror, at de andre faglige organisationer om gan...

Oprettet: 06.02.12, kl. 15.57

Redigeret: 06.02.12, kl. 15.57 af Helle Hjort Bremholm


Ophavsret

Udgivet <06.02.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.