Det administrative område har indenfor de seneste 3 år lagt ryg til millionbesparelser – 540 mill. kr. i de 2 runder og det har kostet flere hundrede administrative medarbejdere deres job.
HK Trafik & Jernbane – bl.a. personificeret ved mig – var med til at gennemføre disse meget traumatiske fyringsrunder. Og vi var med – jeg gik med – fordi vi/jeg kunne se det fornuftige i at bruge nogle af de sparede millioner ude hos kunderne.

Jeg satte – sammen med Andreas – min personlige integritet på spil i de situationer for at overbevise vores tillidsrepræsentanter og medlemmer om, at det trods alt var den bedste løsning. Vi troede på DSB’s ledelse og dens vision om at kanalisere penge fra administration til drift, for det er trods alt kunderne vi skal leve af.

Men hvad er sket? Pengene er fosset ukontrolleret ud af kassen til lønninger til andre personalegrupper, herunder ikke mindst et hav af konsulenter, som tjener op til 4 gange så meget som en HK’er.

Og nu står vi her – HK Trafik & Jernbane – og skal igen levere den største del af effektiviseringen for at stoppe hullet i kassen. Det er en skandale!!!

Og ved I hvad? Jeg føler mig røvrendt og vores medlemmer føler sig røvrendt (beklager sprogbruget, men det er det eneste dækkende udtryk for mine og deres følelser i den her situation).

Jeg har stadig kontakt med medlemmer, der blev fyret i ESA og KAS – nogle af dem gode tidligere kolleger, nogle af dem er gode venner – som stadig føler sig kasseret – og mange af dem var jo også kritiske overfor vores strategi om at gå ind i aftaler om disse fyringsrunder. Men de betalte prisen – og nu kan jeg bare fortælle dem, at de får selskab af yderligere flere hundrede HK’er, der skal betale prisen for en total fejlslagen strategi, total mangel på økonomisk styring og overblik osv. osv.

Men tænk, at jeg nu skal opleve at skulle sige til dem, at de faktisk var blandt de bare lidt heldige, for de fik trods alt nogenlunde økonomiske vilkår, da de gik ud af porten for sidste gang. Det vil man så ikke tilbyde denne gang.

Og jeg skal også opleve at være vidne til en skammelig forskelsbehandling blandt DSB’s medarbejdere. 2 organisationer har kunnet få en garanti mod fyringer af deres medlemmer. Det kunne HK Trafik & Jernbane ikke, ”for det går ikke op med de frivillige fratrædener”, var beskeden.

Nej, det tror pokker, for mange af dem, der overhovedet kunne komme i betragtning til en frivillig fratræden, er fyret i ESA og KAS – de blev ofret for at sikre en bedre kundeservice.

Der forskelsbehandles også åbenlyst, når det kommer til viljen til at insource opgaver. Man kan f.eks. godt insource opgaver til overtallige stationsbetjente. Til vores medlemmer er der bare en våd klud i ansigtet, når vi foreslår at undlade outsourcing af IT eller foreslår at holde et salgssted åben i en længere periode for at undgå at overtallige tjenestemænd skal gå i reserven og hæve deres løn uden at arbejde.

Og tilmed vil man forskelsbehandle på ansættelsesform, så dem, der er dårligst stillet økonomisk bliver fyret, mens de trods alt økonomisk bedre stillede tjenestemænd skal blive tilbage og opleve at blive overtallige fra deres hidtidige job og gå i en såkaldt reserve og føle sig totalt overflødige og til besvær. Og hele tiden med et pres om at opgive ævred og selv sige op og dermed på den måde spare DSB for en rådighedsløn.

De overenskomstansatte kan blive skubbet ud i den hastigt voksende arbejdsløshedskø. Mange har måske ikke en såkaldt kompetencegivende uddannelse, så hvor går de hen og søger job på et dybfrossent jobmarked, hvor der er mellem 750 og 1000 ansøgere til selv de dårligst betalte administrative jobs?

Her er vi så ved et af mine næste kritikpunkter: hvor pokker er perspektivet for en HK’er i DSB? Perspektivet er fyring – måske i morgen, måske næste år, måske om 2 år og i hvert fald total mangel på vision for fremtiden.

Hvor er de spændende arbejdsopgaver for en lang række af trofaste, loyale og dedikerede medarbejdere i Rejsebureau og Salg, hvor man ser sin mission i at give vores kunder starten på en god rejseoplevelse, et smil med på vejen, en god siddeplads og en togbillet. Hvor man står klar med råd og vejledning, når der er toguorden og kunderne er sure?

De får nu bare en fyreseddel eller besked om at flytte sig til den anden ende af landet for at arbejde i et kundecenter – ja, så håber DSB selvfølgelig at de selv siger op – og igen spare DSB for den rådighedsløn, vi mener de har krav på – og som vi vil slås for at bevise, at de har krav på.

Hvor er perspektivet for regnskabsmedarbejderen, som har kunnet se den ene kollega efter den anden bliver fyret i effektiviseringsrunder, som har slidt og slæbt for at hænge på i forhold til IT-løsninger, som ikke har kunnet erstatte de hænder der er blevet sparet væk?

For hvor er planerne for opgavebortfald – ingen steder! De findes ikke, har vi fået at vide. Nej, nu kan de enkelte underdirektører få et effektiviseringsmål, som altså bliver tårnhøjt for at nå det astronomisk høje tal på årsværksbesparelse – igen ingen perspektiver. Kun en bevidstløs baglæns kalkule for at nå et bestemt tal for effektiviseringen.

Vi var enige om efter KAS-fyringsrunden, at der mange steder nu var skåret ind i benet.

Det er en skamløs måde at drive personalepolitik på.

Hvad vil det her gøre ved et arbejdsmiljø, som i forvejen er voldsomt presset i mange afdelinger? I så selv resultatet af MTA for et par uger siden og det var jo ikke noget at råbe hurra for. Nu kommer det her oveni.

Man ville have HK Trafik & Jernbane til at underskrive en aftale med indhold som netop refereret – et slag i ansigtet på en faglig organisation, der altid har vist ansvarsfølelse, når det var nødvendigt og nu bare kan konstatere, at VORES MEDLEMMER BETALER PRISEN FOR FESTEN – og de var ikke en gang med til festen.
--------------------------------
Birthe Ø Petersen

PS. Vedlagt er det aftaleudkast som HK Trafik & Jernbane ikke har villet underskrive. Dog er et enkelt kommercielt effektiviseringstiltag udeladt idet virksomheden har forbeholdt sig selv at offentliggøre dette tiltag i den kommende uge.