Du er her: hk.dk > Trafik & Jernbane > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2012 > Den økonomiske situation i DSB strammer garnet om medarbejderne



Den økonomiske situation i DSB strammer garnet om medarbejderne

DSB’s økonomiske situation er gennem det seneste år blevet eksponeret på meget markant vis.

De udenlandske aktiviteter har belastet økonomien, men selve driften på de hjemlige strækninger giver nu heller ikke længere overskud.

Produktionsudvidelse, rejsekort og IC4 – projektet er nogle af årsagerne til, at økonomien ikke hænger sammen. En større rentebærende gæld tynger også på udgiftssiden – og nu skal der reduceres omkostninger for en mia. kr. pr. år, og det hele skal være på plads inden for en 3 årig horisont.

Og ved sådanne ”operationer” er det personalet der må stå for skud!

HK er blevet præsenteret for det man vel kan kalde for en redningsplan. Denne plan indebærer en markant reduktion af medarbejdere. Ikke blot på HK’s område, men ligeledes hos andre personalegrupper. 6 – 700 mio. skal der hentes ved reduktion af lønomkostninger.

”Jeg kan have forståelse for, at det er nødvendigt at se på omkostningerne og være nødvendigt at spare. Men omfanget af disse reduktioner ligner mere panikhandlinger end gennemtænkt planlægning. Og ledelsens sparerunder de tidligere år - hvor det var ”så vigtigt” at spare på administrationen, synes nu i en eller anden forstand at være spildt.” siger Andreas Hasle

”Jeg forventer, at nogen på et tidspunkt vil sige: ”Ja, men tænk hvis vi ikke havde reduceret med de mange mio. – hvor havde vi så stået i dag?” Da DSB gennemførte sparerunderne, havde de alene blik for administrationen – hvilket nu tydeligt viser sig ikke at have været det eneste problem. For i samme periode er DSB gået fra et overskud til et markant underskud – 1 mio. om dagen!

Og jeg siger: ”Tænk hvis man havde udvist rettidig omhu og sikret sig at udgifterne ikke samtidig eksploderede!”

Men nu er svaret, at der skal reduceres i personalestaben - alene på HK – området et sted mellem 400 - til 500 medarbejdere.

Men efter to store sparerunder de seneste år, så er det næppe i administrationen, at pengene fosser ud af kassen!” anfører formanden

”Jeg mener, det er nødvendigt at finde og lukke hullet først – inden DSB i blinde og i panik igangsætter en ny runde med massefyringer i administrationen.
Luk hullet – fremvis en strategi for hvor virksomheden skal hen efter 2015 – så de der må være tilbage i virksomheden i det mindste kan se, hvilken vej virksomheden skal ud af!” slutter Andreas Hasle.

Kommentér artiklen

Hej Andreas! Desværre kan vi konstatere, at det ikke kun er i administrationen, at der er efterlyst mål og strategi for virksomheden, både på den korte og lange bane. Samtidig er vi - medarbejd...

Oprettet: 23.01.12, kl. 08.33

Redigeret: 23.01.12, kl. 08.33 af Helle Hjort Bremholm


Ophavsret

Udgivet <23.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.