I forbindelse med at den tidligere regering ønskede at malke DSB for 300 mio. kr. om året til at dække huller i deres økonomiske politik bestilte man et eksternt konsulentfirma Quarts & Co til at ”finde” pengene som en spareøvelse i DSB. Og minsandten om de ikke lige netop fandt de i alt 1,2 mia. kr. som regeringen lige stod og manglede. Og havde kravet været større kan man gætte sig til at også disse besparelser ville blive fundet.

Virksomheden er nu ledelsesmæssigt faldet sammen, kundetilfredsheden er på retur og medarbejderne kan dagligt gå i bekymring over risikoen for at blive sparet væk. Og lige nu søger virksomhedens tilbageværende ledelse at indgå aftaler med de faglige organisationer om det man bedst kan betegne som ”frivillige afskedigelser”. Det hedder sig at der på lønsiden skal spares 650 mio. kr. væk frem til 2015 og det kan man så dividere med forskellige personalegruppers årsløn så har man målet for personalereduktioner.

Vækst og perspektiv – ikke græske sparerunder

Vi er ikke modstandere af at effektivisere og forbedre virksomheden aktiviteter – men man kan ikke regne os for tilhængere af perspektivløse besparelser som er kemisk renset for fremtidsplaner og visioner. Og især ikke i en situation hvor vi nu har fået en ny regering der på alle måder har signaleret at den kollektive jernbanetrafik skal opprioriteres af hensyn til miljø, trængsel og klima.

Vi efterlyser de planer som skal realisere disse visionære målsætninger og forventer at aftalerne om en ny trafikkontrakt for passagertrafikken i Danmark fra 2014 vil give svaret - og allerede nu søges indarbejdet i DSB strategiske beslutninger.

Det skorter dog ikke på trusler om, at alternativet til de store besparelser er privatisering og udlicitering – men spørgsmålet er hvad det egentlig er for en jernbane man ønsker og hvad det er befolkningen reelt har brug for.

Igennem en årrække har man fra politisk hold søgt at gøre DSB til en såkaldt ”bundlinjestyret” virksomhed uagtet at det jernbaneprodukt som kom ud af denne øvelse ikke matchede passagererne behov. Aldrig har DSB været så upopulær i befolkningen som nu. Havde det ikke været for de mange ”tvangskunder” – læs pendlere - så havde det set helt sort ud.

Kan en ledelses sættes til at rydde op efter sig selv

Nu er man så i færd med at rydde op efter egne tidligere ledelsesmæssige fejldispositioner – og hvornår er det lige man sidst har set at det var en god ide. Nu varsles der tider med fyringer til højre og venstre uden at nogen kan få øje på andre perspektiver end det bevidstløse forsøg på at ”spare sig ud af krisen”. Men tilliden til at ledelsen med disse tiltag skulle være på rette kurs til at føre DSB ind i fremtiden - er nærmest ”ikke –eksisterende”. Det gælder for såvel medarbejdere som for passagerer. Det er bare ikke godt nok.

Helt galt ser det ud for HK Trafik & Jernbanes medlemmer der igennem flere runder af massefyringer de seneste år – nu tages som givet offer for endnu en omgang fyringer.

Ser vi os omkring kan vi konstatere at DSB vil garantere Dansk Jernbaneforbund mod afskedigelser med frivillige fratrædelsesordninger for de ældre medarbejdere , insourcing af arbejdsopgaver og visse krav om forflyttelser – mens det nærmest går den modsatte vej for HK’erne.

Her snakker ledelsen kun om ”så vidt muligt” at undgå afskedigelser . Mange ældre HK’ere er forsvundet ved de mange nedskæringer i 2009 og 2010 så her er potentialet formindsket mærkbart hvad angår ældre medarbejderes frivillige fratræden, IT – opgaver outsources på livet løs og kun udsigten til risiko for visse tvangsforflyttelser ligner.

Med den historie der ligger bag de 2 sidste runder af massefyringer i ESA og KAS – hvor kun selve effektueringen af afskedigelserne blev fuldendt 100 % efter planen - så må vi kræve at få en afklaring af hvor besparelsen blev af - og hvad der sidenhen har udløst deciderede stigninger i omkostningsniveauet fra før disse sparerunder.

Alt andet vil blive opfattet som at udstede dækningsløse veksler på medarbejdernes tillid til ledelsen.

Se også artikel fra HK Stat her